🔹🔺🔸 Solceller booster vinhøst og ladere øger omsætning

Solceller over vinstokke booster høsten med 60%, en kugleskør kvantechip der måske/måske ikke udfører sine beregninger i parallelle universer, og rekordsalg af elbiler i bl.a. Danmark, Indien og Brasilien. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på forskning i reinkarnation, en supergel der stopper storblødninger, og ikke mindst fænomenet gode nyheder, som jeg har skrevet en hel artikel om.

-Stort tak til Rasmus Boesen og Pleasant for at støtte ugens #ActualNews med en annonce!

Hjertelig velkommen til #AN 173
Denis

OBS!

Dette nyhedsbrev byder på 50 links og 1831 ord, og det har taget ca. 14 timer at researche og skrive det. Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af #ActualNews, så husk at støtte – bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en stor forskel: De 158 af jer der pt støtter er direkte med til at sikre dets overlevelse, TAK.

-Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis humøret er med dig :)

Og husk: Hvis du er mere til lyd, så tjek mine to podcasts: 2049 fra Third Ear eller Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han kan blive ved med at være en vred klimaaktivist!

Energi, miljø & klima

Miljømagt på målstregen: Joe Biden har gjort en fornuftig ting her på falderebet og nedlagt et permanent forbud mod fremtidig olie- og gasudvinding i 2,5 millioner km² havområde langs USA's kyster. Forbuddet omfatter hele østkysten, den østlige del af Den Mexicanske Golf, vest- og nordvestkysten samt dele af Alaskas Bering-hav. Og hvad så? Trump kalder beslutningen for disgraceful – og olieindustrien kalder den for katastrofal. Det er sådan set tegn nok for mig om at beslutningen må være relativt god for klimaet. Trælst perspektiv: Desværre (eller heldigvis?) virker intet permanent i politik, så vi må se hvad tiden byder. Og Biden er heller ingen klimaduks – olieproduktionen i USA har nået rekordhøjder under ham. Han har dog samtidigt gjort gode ting for miljøbevarelse og energiomstilling: Her er et super overblik over hans faktiske klimameritter.

Centralasiatisk investerings-frenzy: Energiselskabet Masdar fra de Forenede Arabiske Emirater har for nyligt investeret i 1) to solcelleanlæg i Azerbaijan, 2) 1 GW vindmøller med dertilhørende batterianlæg i Kazakhstan, 3) 1 GW vindmøller i Uzbekistan, 4) 3,5 GW havvind i Det Kaspiske Hav, 5) flydende solcelleanlæg i Malaysia, 6) 2,7 GW sol- og vindenergi på tværs af den iberiske halvø og 7) en lang række projekter i forbindelse med det kinesiske Belt and Road-initativ. Perspektiv: Ifølge en ny rapport accelererer den grønne omstilling i det Globale Syd hurtigere end i det Globale Nord.

Solceller booster vinhøst: Det franske selskab Sun'Agri specialiserer sig i landbrugsvenlige solceller til vinbønder. Selskabets seneste pilotforsøg med solceller placeret over vinstokke viser: 1) Solpaneler skærmer planterne fra ugunstige vejrforhold og øger høsten med op mod 60% på Chardonnay, 30% på Marselan og 20% på Grenache blanc. 2) behovet for vanding falder med op mod 70%, 3) plantedødeligheden falder med op mod 50% og 4) druernes alkoholprocent falder med ca. 1,5%, hvilket øger syrlighed og aroma. Og hvad så? Det er en smart løsning, der både booster høst og genererer grøn strøm. Samtidig er det også et tegn på klimatilpasning i en virkelighed med klimaforandringer der giver varmere somre og koldere vintre. Hvad er det? Solcellefarme sker typisk på bekostning af agerland, da de tager plads fra afgrøder man kunne have dyrket. Men hvis man bare løfter solpanelerne et par meter, skaber det helt nye muligheder. Teknologien kaldes agrivoltaics, og den er velkendt, men jeg har aldrig set den målrettet vinproduktion før.


Sundhed

Stamceller kurerer øjenlidelse: Tre personer med stærkt nedsat syn har som de første i verden modtaget omprogrammerede stamceller der helbreder beskadigede hornhinder. Patienterne, der er i alderen 39-72 år, har oplevet betydelige synsforbedringer, som har varet i over et år nu, uden alvorlige bivirkninger. Og hvad så? Det er blot et af flere lignende forsøg på verdensplan, der behandler øjensygdomme med modificerede stamceller, og det tyder på en lovende ny tilgang til denne massive globale sundhedsudfordring.

Dansk AI mod brystkræft: Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en algoritme der kan forudsige risikoen for brystkræft 4,7 gange bedre end hidtil, når den anvendes i samspil med traditionelle metoder (tak for tippet til Emilie Brasch). Læs også: Her er en gennemgang af 11 store gennembrud inden for kræftforskning der sker lige nu; fra skræddersyet præcisionsmedicin og ultrasensitive blodprøver til AI-drevet diagnosticering. 

Supergel stopper storblødning: Efter forsøg på flere end 10.000 dyreklinikker har USA's lægemiddelstyrelse FDA godkendt en ny medicinsk enhed kaldet Traumagel, der kan stoppe moderat til svær blødning på få sekunder – uden behov for manuelt tryk. Og hvad så? Traumagel er en plantebaseret gel, der leveres i en 30 ml forfyldt sprøjte. Det gør den nem at anvende i akutte situationer, fx ved knivstik, skudsår og trafikulykker. Der findes alternative eksisterende behandlinger, men de kræver længere tid og anvendelse af tryk for at standse blødningen. Læs også: Efter årtiers forskning lykkedes det i 2022 at transplantere kunstigt menneskeblod til to menneskepatienter.


Mobilitet

Rekordsalg i 2024: Elbiler har for første gang nogensinde overhalet fossilbiler som den mest solgte biltype i Danmark – 51,5% af alle nye solgte biler i Danmark var eldrevne i 2024 (hybrid er med i den fossile andel). Bonus: I december svingede salget sig op på hele 61,5%, og branchen forudser en mulig stigning mod 70% i 2025! Perspektiv: 2024 var fuld af nyheder og analyser om ildevarslende fald i det globale elbilssalg (1, 2, 3, 4), men dette har bl.a. bundet i en markedslogik, hvor en stigning i salget, der er mindre end stigningen året før, ses som et tilbageskridt i jagten på uhæmmet vækst. I virkeligheden er der stadig solgt 25% flere elbiler end året før – på verdensplan – og en lang række lande oplevede salgsrekorder, heriblandt Danmark, men også fx Indien, Brasilien, England, USA og Kina.

Ladestandere øger omsætning: Et amerikansk kæmpestudie fordelt over 800 kommuner har konkluderet at ladestandere til elbiler placeret inden for 200 meter fra en butiks indgang øger butikkens omsætning med 5%. Læs også: Metrosystemet i Barcelona er ved at installere det regenerative system MetroCHARGE, der udnytter friktionen fra togenes nedbremsning til at give 41% af den strøm som togene selv bruger, tilbage til netværket. Strømmen vil både gå til metronettet og det voksende antal ladestandere ved stationerne.

Elbiler af ubåde: Verdens største producent af batterier til elbiler, kinesiske CATL, har udviklet en innovativ undervogn til fremtidens elbiler kaldet Bedrock Chassis. Den er bygget af stål fra ubåde, aluminium fra rumraketter og støddæmpere inspireret fra teknologi på hangarskibe, og den har hele elbilbatteriet integreret i konstruktionen. Og hvad så? Resultatet er en undervogn, der kan absorbere op mod 85% af energien fra en kollision, hvilket sætter nye sikkerhedsstandarder for biltransport. Bonusinfo: Her er 21 misvisende myter om elbiler, bl.a. at de generelt er mere brandfarlige end benzinbiler.


Reklame

Make life – Pleasant

Samfund

Universalopladeren er her: Det er langt om længe blevet lovkrav i hele EU at samtlige små og mellemstore elektroniske devices skal kunne oplades med USB-C-stik, inkl. laptops fra 2026. Og hvad så? Forbuddet forventes at spare europæiske forbrugere €250 millioner om året + 11.000 tons elektronisk affald. Perspektiv: Det er primært Apple der har modarbejdet forbuddet, da de synes at foretrække forbrugere der er lænket til økosystemer af overflødige forlængere, adaptere og drilske dongles... Men kampen er tabt og Californien og Indien hopper med på bølgen fra 2026! Forventningen er at vi vil opleve en global dominoeffekt, hvor USB-C bliver historiens første globale standard for opladning fra 2027.


Wild science

Kugleskør kvantechip: Det bliver ikke mere langhåret end dette, men Google har udviklet en ny type computerchip til kvantecomputere der har udført en specifik beregning, som det ville tage nutiden kraftigste supercomputer 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år. Googles chip gjorde det på under fem minutter. Og hvad så? En kvantecomputers superpower er at kværne sig igennem astronomiske datamængder med lysets hast. Det gør teknologien i stand til at accelerere udviklingen inden for mange forskellige samfundsområder, og dét gør den til en nøgleteknologi for en lang række fremskridt, ikke mindst i vores bestræbelser på at knække klimakrisen. Bonusinfo: Chippen hedder Willow og den har ikke én men to fantastiske egenskaber: Foruden den skøre beregningskraft har den også en omvendt fejlrate. Det betyder at jo mere beregningskraft der bliver koblet på den desto færre fejl laver den. Langhåret perspektiv: Denne chip er så radikalt fremskreden at det har ført til en abstrakt, men gravalvorlig debat blandt forskere om hvorvidt den faktisk udfører sine beregninger i parallelle universer.

Forskning i reinkarnation: Et forskningscenter ved University of Virginia har siden 1967 indsamlet tusindevis af eksempler på børn som hævder at have levet tidligere liv. De mest overbevisende erindringer forekommer blandt børn i alderen to til seks og den gennemsnitlige tid mellem død og genfødsel er 16 måneder. Tankevækkende artikel her i New York Times om et fænomen der pure afvises af traditionel videnskab, men som går igen i religioner og blandt oprindelige folk (tak for tippet til Matias K Seidler).


Til sidst: Gode nyheder

Efter at have arbejdet med gode nyheder i otte år har jeg indset at vi lever i tid hvor der sker så mange ting samtidigt, at de færreste kan følge med – hvilket gør at de fleste tror at der ikke rigtigt sker noget.

Det er et pudsigt paradoks, og en god overvejelse for enhver der søger dyb orientering.

Jeg ser ikke teknologi og videnskab som løsningen på alverdens problemer. Men gennembrud inden for teknologi og videnskab rykker bogstavelig talt grænsen for hvad der kan lade sig gøre i verden – og det påvirker vores mentalitet på to afgørende måder: Hvad vi opfatter som værende muligt og hvad vi opfatter som værende good business.

Denne vekselvirkning mellem ambition og profitabilitet er essensen af enhver beslutningsproces.

Hvis vi forveksler fremskridt med fritidslæsning går vi derfor glip af vigtige signaler der kan hjælpe os med at forudse og forme fremtiden, både personligt og professionelt: Fra ledelse, karrierevalg og investeringer til opdragelse, familiepuslespil og trivsel.

-Og måske netop vigtigst: Vi overser et effektivt værktøj til at opretholde vores mentale helbred.

Det er en af grundene til at jeg egentlig ikke bryder mig om betegnelsen – gode nyheder. Den er for... nuttet. For utilstrækkelig. Gode nyheder lyder som noget man kan tjekke ud, når og hvis tiden byder sig. Betegnelsen reducerer væsentlige milepæle i vores accelererende evolution til feel good-underholdning.

Det er alt sammen noget jeg tænker rigtig meget over – og her i begyndelsen af året inviterede mediet Mandag Morgen mig til at skrive tankerne ned. Det blev til et indlæg i deres trykte og digitale sektion for vigtigste trends i 2025 – og du kan læse det gratis lige her.


Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur på nyhedsbrevet.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis