🔹🔺🔸 Kærlighedsfugle, spøgelsesnet og fed fusionsrekord

Åben hjertekirurgi på en baby, der er ved at blive født, og verdens første behandling af spinal muskelatrofi på et endnu ufødt menneske. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på Atlanterhavspumpens tilstand, en fantastisk fusionsrekord og ikke mindst finansiel inklusion i Indonesien – hvor mængden af mennesker der er koblet på banksystemet siden 2014 svarer til syv gange Schweiz' befolkning.

Hjertelig velkommen til #AN 177
Denis

OBS!

Dette nyhedsbrev byder på 38 links og 1997 ord, og det har taget ca. 11 timer at researche og skrive det. Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af #ActualNews, så husk at støtte – bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en stor forskel: De 178 af jer der pt støtter er direkte med til at sikre dets overlevelse, TAK.

-Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis humøret er med dig :)

Og husk: Hvis du er til lyd, så tjek mine to podcasts: Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han kan blive ved med at være en vred klimaaktivist, og 2049 fra Third Ear.

Energi & klima

Atlanterhavspumpen er okay: Et omfattende nyt studie fra førende klimaforskere konkluderer at Atlanterhavspumpen ikke viser tegn på et nært forestående kollaps, som ellers frygtet. Hvad er det? Atlanterhavspumpen er en kritisk havstrøm i Atlanterhavet, et cirkulationssystem, der transporterer varmt vand fra troperne mod nord og koldt vand tilbage mod syd. Det er en planetarisk mekanisme, der er central for klodens klima – og særligt for klimaet i Europa. Og hvad så? Havstrømmen har været genstand for intens bekymring, da tidligere studier har antydet at den er på vej mod et katastrofalt kollaps grundet klimaforandringer. Men det nye studie, der angiveligt er mere præcist end nogensinde, giver håb om at mekanismen er mere robust end frygtet.

Fantastisk fusionsrekord: Forskere i Frankrig har sat en ny verdensrekord i fusionsenergi ved at opretholde plasma over 100°C millioner i 22 minutter og 17 sekunder. Og hvad så? Fusionsenergi er den mest udbredte energikilde i universet; det er den kernekraft der driver stjernerne i verdensrummet. Energiformen er miljøvenlig, sikker og 3-4 gange kraftigere end den atomenergi vi allerede kender. Teknologien accelererer lige nu pga. sideløbende fremskridt i andre felter som 3D-print, AI, materialevidenskab, superlederteknologi – og det går pludselig stærkt! Konkret: Forskere har jagtet teknologien i ca. 100 år, men udviklingen er gået vanvittig langsomt – indtil nu: I 2010 havde man fusionsreaktoren kørende i fem sekunder, så 10 sekunder i 2012, 20 sekunder i 2017, to minutter i 2021 og senest hele 17 minutter og 46 sekunder i januar 2025; en rekord som altså allerede er slået. Lyt også: Hør fusionsforsker Søren Bang Korsholm forklare teknologien og forestille sig en fremtid hvor Danmark har fået sin første reaktor.

Knust sten i klimakamp: En helt ny type CO2-støvsuger har opnået officiel anerkendelse. Metoden kaldes Enhanced Rock Weathering (ERW) og den går ud på at sprede fint pulveriseret sten på landbrugsjord, hvor det både binder CO2 fra atmosfæren og samtidigt booster høsten. Og hvad så? Studier fra Københavns Universitet viser at hvis metoden blev anvendt på alle danske marker så kunne den teoretisk indfange hele Danmarks årlige CO2-udledning. Lyt også: Den danske stjerneforsker Minik Rosing vil fragte grønlandsk gletsjermel hele vejen til Ghana af samme grund – hør ham forklare hvorfor fremtidige generationer vil se metoden som "den bedste løsning nogen nogensinde har fundet på".

Emiraterne rykker: De Forenede Arabiske Emiraters statsejede energiselskab Masdar har annonceret verdens største sol- og batteriprojekt til $6 milliarder, og Mellemøsten er nu blevet verdens hurtigst voksende marked for vedvarende energi næst efter Kina. Og hvad så? Udviklingen er næppe drevet af rendyrket kærlighed til kloden – når Emiraterne kan bruge billig sol- og vindenergi hjemme kan de eksportere mere olie og gas, virker logikken. Alligevel udstiller vedvarende vision i denne skala Trumps kortsigtede bakgear – og ikke mindst vores egne politikeres ulideligt lave ambitionsniveau. Bonusinfo: Kinesiske producenter dominerer markedet i regionen, fx med selvrensende solpaneler hvor robotter fjerner sand, og batterier der kan modstå ørkentemperaturer.

Natur & miljø

Landbrugsdyr i grundlov: Mexico er blevet det første land i verden til at vedtage en omfattende grundlovsændring, der sikrer velfærd og beskyttelse af alle dyr – inklusive landbrugsdyr. Og hvad så? Ni andre lande har allerede dyrevelfærd nævnt i grundloven (Schweiz, Tyskland, Ægypten, Østrig, Luxembourg, Brasilien, Indien, Etiopien og Tanzania), men Mexico er det første til at inkludere landbrugsdyr specifikt, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt da landet er verdens sjettestørste kødproducent. Bonusinfo: Loven blev vedtaget enstemmigt og den kræver herudover at dyrevelfærd bliver obligatorisk på skoleskemaet. Se også: Mexicanske politikere forbød i 2021 enstemmigt dyreforsøg i forbindelse med kosmetikprodukter efter 1.3 millioner borgere underskrev en underskriftindsamling motiveret af den virale animationsfilm #SaveRalph

Indisk bevaringssucces: Den indiske tigerbestand er mere end fordoblet siden 2010 og tæller nu knapt 4.000 individer. Og hvad så? Den positive udvikling skyldes bevaringsprogrammet Project Tiger, som gennem 50 års dedikeret arbejde har vist at selv arter på randen af udryddelse kan reddes gennem langsigtede, systematiske indsatser. Landet huser nu ca. 75% af verdens samlede tigerbestand – et klart tegn på bevaringsprogrammets effektivitet.

Comeback for kærlighedsfugl: Turtelduebestanden er steget med 25% i Vesteuropa siden 2021, hvor man indførte et midlertidigt jagtforbud. Og hvad så? Arten har oplevet en dramatisk tilbagegang de seneste 30 år (98% i England), men det hurtige opsving understreger, ligesom med tigeren i Indien, naturens evne til at regenerere, når den bare får plads. Bonusinfo: Turtelduers status som romantisk symbol skyldes deres livslange pardannelse. Det har gjort dem til ikoner for kærlighed og troskab på tværs af poesi, religion og populærkultur – et affektionsniveau som duerne nede på hovedbanegården næppe kender til.

AI fanger spøgelsesnet: Verdensnaturfonden har udviklet en teknologi i samarbejde med Microsoft og Accenture der hjælper med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet fra havbunden (tak for tippet til Charlotte Dunk Ullmann Skrøder). Og hvad så? Spøgelsesnet er efterladte fiskenet der driver rundt som usynlige fælder. De fanger fisk, havskildpadder og ødelægger koralrev i årevis. Ifølge DTU Aqua er der ca. 49.000 spøgelsesnet bare i de danske farvande, og det nye værktøj kan accelerere den ellers manuelle proces med at lokalisere dem markant.

Sundhed

Hjertekirurgi under fødsel: Kirurger i New York har som de første i verden gennemført åben hjertekirurgi på en baby under selve fødslen. Konkret: Indgrebet blev udført i 24. graviditetsuge på en baby med alvorlig hjertefejl. Lægerne valgte at gennemføre en såkaldt EXIT-procedure hvor barnet delvist fødes, men forbliver forbundet til navlestrengen, så moderen fungerer som hjerte-lunge-maskine mens operationen står på. Læs også: Denne forbløffende bedrift er i kategori med en af mine yndlingsnyheder fra 2023, hvor kirurger for første gang nogensinde gennemførte en vellykket hjerneoperation på en ufødt baby for at forhindre en fremtidig misdannelse. Tyg lige på disse to nyheder – og husk at dele dem over middagsbordet, når samtalen for sjette gang svinger forbi Trump.

Genfejl behandlet i livmoder: Apropos behandlinger på endnu ufødte mennesker... Læger har for første gang nogensinde kureret en sjælden genetisk sygdom på en pige med spinal muskelatrofi (SMA), mens hun stadig lå i sin mors livmoder. Og hvad så? SMA er den hyppigste genetiske dødsårsag blandt spædbørn, men behandlinger har været begrænset. Denne case viser at terapeutiske vinduer kan udvides til det prænatale stadie. Bonusinfo: Det var barnets forældre der foreslog at forsøge behandlingen før fødslen. Pigen er i dag knapt tre år gammel og viser ingen tegn på sygdommen.

Døvhed kureret: En ny genbehandling har givet markante høreforbedringer hos 10 ud af 11 børn med en sjælden form for medfødt døvhed. Konkret: Behandlingen leverer en fungerende kopi af genet via en virus, der sprøjtes ind i det indre øre. Ud af 11 behandlede børn oplevede 10 betydelig høreforbedring, og tre fik hørelsen tilbage på et niveau tæt på normalt. Og hvad så? Tidligere har høreapparater og implantater været de eneste muligheder, men udviklingen understreger at genbehandlinger kan give børn med medfødt døvhed en reel chance for naturlig hørelse.

Samfund

Digital og finansiel inklusion: Op mod 80% af den indonesiske befolkning har nu adgang til internettet (op fra 53% i 2022), og den digitale inklusion har medført at 83% af befolkningen i dag har adgang til finansielle ydelser (op fra 49% i 2014). Og hvad så? Finansiel inklusion beskytter mod økonomiske kriser og hjælper folk ud af fattigdom. Mængden af mennesker der er koblet på banksystemet siden 2014 svarer til syv gange Schweiz' befolkning. Perspektiv: Der lever 280 millioner mennesker i Indonesien fordelt over 17.504 øer. Ca. 60 millioner af dem har mikrovirksomheder som beskæftiger ca. 97% af arbejdsstyrken og bidrager til ca. 60% af landets BNP.

Forbud mod PFAS: Adskillige delstater i USA har i 2025 indført strenge forbud mod evighedskemikalierne PFAS. De nye love vender bevisbyrden på hovedet, så producenter nu skal dokumentere at deres produkter er PFAS-fri. Konkret: New Jersey har forbudt salg af tøj, Californien har forbudt salg af tøj, tasker, gardiner og møbler, mens Minnesota er gået længere endnu – det er blevet den første delstat til at forbyde PFAS i hele 11 produktkategorier, inkl. køkkengrej, hvor effekten har været særlig drastisk, da to tredjedele af alt køkkenudstyr solgt i USA indeholder PFAS.

Rekord i tree hugging: En 21-årig kenyansk kvinde har sat en ny verdensrekord i tree hugging – den naturelskende disciplin i at kramme træer. Hun krammede træet i 24 timer og 22 minutter. Og hvad så? Rekorden kan fremstå kuriøs, men den repræsenterer en voksende global opmærksomhed på forbindelsen mellem menneske og natur. Kvinden annoncerede at hun allerede planlægger sit næste forsøg, hvor hun sigter mod 48 timer.

Wild science

Luft og CO2 til brændstof: Forskere ved University of Cambridge har udviklet en reaktor der trækker CO2 direkte fra atmosfæren og omdanner det til bæredygtigt brændstof – udelukkende ved hjælp af solenergi. Hvordan? Reaktoren opfanger CO2 fra luft om natten og bruger dagens sollys til at omdanne den til syngas. Og hvad så? Langt fra mediernes søgelys udvikles der klimateknologier som disse. De åbner muligheder for at indrette os radikalt mere effektivt i fremtiden, hvor cirkulære systemer forvandler nutidens affald til ressourcer og energikilder.

Virkelighedens natur: Moderne fysik peger på at rumtid – det fundamentale stof som Einstein vævede sammen i sin relativitetsteori – måske slet ikke er grundlaget for virkeligheden. Jagten på en ny fysisk grundstruktur er i fuld gang og denne smukke artikel fra Quanta Magazine fører dig trygt igennem fremspirende teorier om kvantetyngdekraft og andre deliciously dragende, omend ganske uforståelige, ting. Perspektiv: Videnskaben har revideret sin forståelse af virkeligheden mange gange gennem historien, og det ligger tungt i luften at det kommer til at ske igen (tjek fx mine skriv om UFO-emnet nederst i #AN 175 eller nederst i #AN 164).

Til sidst: OMG

Vidste du at historiens første brug af udtrykket OMG – forkortelsen for oh my god – kommer fra et brev skrevet til Winston Churchill i 1917?

Det var den britiske admiral John Arbuthnot Fisher der skrev: "I hear that a new order of Knighthood is on the tapis—O.M.G. (Oh! My God!)—Shower it on the Admiralty!!”

Fisher var kendt for sin skarpe kommunikation og kærlighed til forkortelser, men der skulle gå små 80 år før de tidlige internetbrugere populariserede forkortelsen.

Så ved du det.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.
TAK til Freja Sif Fjeldberg Sørensen for løbende hjælp.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis