🔹🔺🔸 Agurketid? Ikke her.
Agurketid er en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner som fx Folketinget holder ferie og gør det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. I stedet sendes pseudonyheder ~ Wikipedia
Der er intet så øretæveindbydende som et konventionelt mix af politik og medier 👌 Det konventionelle har imidlertid intet på #ActualNews, der i en agurketid blot hæver indsatsen, og bl.a. byder på superspændende gennembrud inden for Parkinson's, transplantation af syntetiske organer og 3D-printet kød: Ugens nyhedsbrev er slet og ret tre grader wild science på kanten af det ladsiggørlige, og vi runder det hele af med et kig på forskellen på optimisme og positivitet.
OBS: Flere læsere har brug for #ActualNews - særligt i en agurketid. Hjælp mig med at sprede alverdens guldkorn: Opfordr mindst én anden til at skrive sig op - gerne lige NU. Tak 😘
Velkommen til #44 - og rigtig god læselyst
Fremsyn | Foredrag | TEDx | Børnebog | Video
Wild science (mild)
Parkinson’s omvendt i mus
Forskere ved San Diego School of Medicine er lykkedes med at omvende Parkinson's i mus ved at erstatte tabte neuroner med nye neuroner, der producerer dopamin.
🔹🔺🔸 Sidst jeg skrev om Parkinson's var i nyhedsbrev #15, hvor jeg delte et megaspændende studie med en ny behandling, der bruger ultralyd til at reducere patienters rystelser.
Ny metode forbedrer syn
Banebrydende studie ved University College London påviser, at rødt lys med en bestemt bølgelængde kan holde svækkelse af syn i skak. Forskere tror og håber, at opdagelsen kan medføre nye terapiformer til overkommelige priser.
[caption align="alignnone" width="980"]
[/caption]
Wild science (medium)
3D-pintet kød fra 2021
Der tales meget om plantebaseret kød og laboratoriefremstillet kød. Nu vil kød der kommer direkte ud af en 3D-printer også være med: Redefine Meat fra Israel forventer at kunne printe 20kg i timen fra 2021. Altså pr. printer, naturligvis.
🔹🔺🔸 Hvis du synes fremtidens fødevarer er spændende skal du ikke snyde dig selv for det bedste eksempel, jeg kender: Sig hej til Sushi Singularity.
Wright-moment på Mars
Årets længe ventede mission til Mars bliver første skridt i forsøget på at tage prøver med hjem fra planeten. Missionen er pt planlagt til 30. juli, og målet er at finde biosignaturer - dvs tegn på liv fra fordums tid. Til denne opgave sender NASA en ny rover og for første gang nogensinde en helikopter. Følg opsendelsen live her.
🔹🔺🔸 Jeg har enorm respekt for menneskehedens udforskning af verdensrummet, men det her meme kan også noget 👍
[caption align="alignnone" width="980"]
[/caption]
Wild science (hot)
Kvante-teleportation
Det kan lyde skørt, men teleportation er faktisk muligt på det subatomare niveau. Inden for kvantemekanik kan det lade sig gøre i forbindelse med fænomenet entanglement (sammenfiltring), og refererer mere til teleportation af data end af stof.
🔹🔺🔸 Amerikanske Honeywell har for nyligt erklæret at de har udviklet verdens kraftigste kvantecomputer. De har brugt en helt anden tilgang end fx Google og IBM, og de forventer at tidoble hastigheden hvert år fra nu.
Transplantation af syntetisk lever
Det er lykkedes forskere ved University of Pittsburg at kultivere en fuldt funktionel, syntetisk mini-menneskelever baseret på en hudcelle - og så tranplantere leveren succesfuldt over i en levende rotte.
🔹🔺🔸 Læs også hvordan man lige nu anvender syntetiske mini-organer til at forstå COVID19 og hvordan et gennembrud tilbage i januar gjorde det muligt at syvdoble levetiden for en menneskelever udenfor kroppen. Ahh... januar. Gode gamle dage.
Atomkugler viser vejen
Paradokset med atomenergi er, at det er blandt de reneste og bedste energiformer der findes - lige med undtagelse når det går galt. Heldigvis er en ny generation atomreaktorer er på vej. De bliver mindre, bedre og eftersigende langt, langt sikrere.
🔹🔺🔸 Jeg kan generelt anbefale Netflix' doku om Bill Gates' bestræbelser på at redde verden - men særligt tredje og sidste afsnit der omhandler atomkraft.
Ny mystik om mørkt stof
163 forskere har opdaget en fascinerende afvigelse under historiens mest nøjagtige undersøgelse af mørkt stof. Afvigelsen kan have tre mulige forklaringer: En af dem er gabende kedelig... De to andre har potentiale til at revolutionere fysik.
[caption align="alignnone" width="980"]
[/caption]
BONUS
F1 knæler
Det er langt fra wild science, men Formel 1-kørere tog knæet under optakten til årets første grand prix i sympati med Black Lives Matter og det globale opgør med racisme. Det er fascinerende og fantastisk, at protestbevægelsen har fået så omfattende bevågenhed at den nu er nået til verdens dyreste sport - omend tankevækkende at kun 14 ud af de 20 kørere knælede, når nu de kører under sloganet #WeRaceAsOne.
Til sidst: Optimisme vs Positivitet
Simon Sinek er forfatter og motivational speaker, særligt kendt for en af historiens mest sete TED-talks hvor han udfolder sin nu verdenskendte Golden Circle Model. Modellen er designet til at hjælpe individer og virksomheder med at inspirere andre ved at identificere og kommunikere deres WHY - deres unikke bevæggrund og drivkraft til at gøre hvad de gør.
Jeg har selv arbejdet med modellen for bedre at kunne kommunikere #ActualNews, hjulpet godt på vej af dygtige og tålmodige storyteller Pernille Klarskov. Hun fik mig til at indse at jeg formidler menneskehedens fremskridt for at løfte den kollektive moral. Det er jeg meget taknemmelig for, for det er overraskende svært at finde frem til den slags ting - og bagefter finde modet til at owne dem. Og nu lige for nyligt har en anden begavet person hjulpet mig med den vigtige tilføjelse - og hjælpe folk med at tage bedre beslutninger, der bunder i håb frem for frygt. Det er work in progress, og jeg har vej endnu, men på vej det er jeg.
Jeg aldrig rigtigt dyrket kulten omkring Simon Sinek, men der er et hav af videoer hvor han siger indsigtfulde ting, og forleden dag faldt jeg over en video delt af @markreesandersen, hvor Sinek egentlig taler om noget andet, men kommer ind på forskellen på positivitet og optimisme. Jeg føler passagen er rammende for grundlaget for #ActualNews, hvorfor jeg har tilladt mig at transskribere passagen for dig 👇
"To me, positivity is like looking at the world and saying everything is good. But the world is difficult right now, you know? Optimism is about being in a dark tunnel and seeing the light, and you are not focused on the tunnel you are focused on the light. Optimism is not the denial of the current state, it's the belief that if we keep moving we will hit the light. I don't know how far away that light is, I don't know how long it's going to take us to get there, but I know 100% that if we keep moving towards it we will hit it. And that's optimism. Optimism allows for darkness to exist, optimism allows for reality to be there. Optimism allows for us to have good days and bad days. Optimism allows us to have setbacks. If you say, "be positive", that disallows a setback. That disallows you to wake up in the morning and feel that you don't want to do the day. Optimism says, "so take a break today! Do it tomorrow." Optimism allows for reality, and I think that's really important. I'm not sure it's important for us to be positive right now, but it is definitely important for us to be optimistic."
Jeg synes det er en udmærket skelnen, og netop årsagen til at jeg kalder mig selv kritisk optimist og ikke bare optimist: Jeg prøver at komme optimismen i forsvar og afvæbne mulige angreb, der sidestiller optimisme med naivitet og jubelidioti.
#ActualNews handler om aktivt at opsøge de mange fremskridt der hele tiden sker uden at ignorere udfordringerne foran os - eller den ufattelige pris det har kostet mennesket at nå hertil. Velkommen 🙏
Kæmpe kh