Skæbnesvangert blackout i Spanien, prisfest på grøn omstilling i Storbritannien og en mand der har ladet sig bide 200 gange af verdens giftigste slanger. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på elbiler i Bolivia og Ecuador, kølehætter til brystkræftpatienter i Danmark og forskere i Japan der har opdaget 190 gener som reagerer på lyd.

Hjertelig velkommen til #AN 182 – og hej til de mange nye der er strømmet til efter Joakim Grundahls pludselige klumme i Politiken 👋

God læselyst
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev og alle 3000 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Men hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at fortælle nyhederne videre, så vi kan blive klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en smule pr. udgivelse gør en stor forskel.

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis humøret er med dig :)

TAK til de 184 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Energi, miljø & klima

Kanontilbud på klimakamp: Det britiske Climate Change Committee, et uafhængigt klimaråd nedsat af regeringen selv, har offentliggjort en vildt tankevækkende rapport der konkluderer at prisen på 100% grøn omstilling frem mod 2050 er faldet 73% – sammenlignet med den sidste beregning fra 2020. What? Der er en masse trillioner, ton og teknikaliteter i rapporten, og det er svært at pakke den ind i sexy wrapping... Men budskabet er utroligt: Prisudviklingen på vedvarende energi og andre klimateknologier er så overlegent positiv i forhold til fossile brændsler at det både er uansvarligt og politisk ulogisk at fortsætte business as usual. Perspektiv: Rapporten fremhæver at modstand mod den grønne omstilling ikke bare er kortsynet, men direkte går imod britiske husholdningers økonomiske interesser – hvorfor rådet anbefaler at Storbritannien stiler mod en CO2-reduktion på 87% allerede i 2040. Lyt også: Anders Morgenthaler og jeg diskuterer rapporten på vores entusiastiske, men ok lægfolkede måde i afsnit 36 af Okay! Hør Her!

Spansk beslutningskraft: I kølvandet på det enorme blackout der lammede store dele af den iberiske halvø den 28. april, har den spanske præmiereminister Pedro Sánchez holdt en brandtale for det spanske parlament hvor han erklærede: "Spanien vil ikke afvige en eneste millimeter fra sin indstilling til vedvarende energi. Vedvarende energi er Spaniens fremtid og den eneste vej til at re-industrialisere landet." Og hvad så? Blackoutet påvirkede 60 millioner mennesker og krævede bl.a. evakuering af 35.000 togpassagerer – og fossile slangetunger var hurtige til at skyde skylden på den grønne omstilling. Men regeringen står fast, og dens standhaftighed kan i stedet accelerere investeringer i flere grønne teknologier for at styrke elnettets robusthed. Perspektiv: Spanien og Portugal får i dag 82% af deres elektricitet fra vedvarende kilder, inkl. atomkraft, hvilket gør halvøen til europæisk frontløber.

Retorik vs. realitet: Til trods for Trumps fossile fantasifostre er 98% af al ny energi, der er blevet installeret i USA i årets første to måneder, vedvarende – og der er investeret 47% mere i grønne teknologier i første kvartal 2025 sammenlignet med sidste kvartal 2024. Læs også: En landsdækkende underskriftsindsamling har fået over 600 colleges og universiteter til at stå sammen mod Trump-administrationens forsøg på at styre pensum, optagelser og ansættelser.

Grønne danske dråber: Verdens største kommercielle e-metanol-fabrik er åbnet i Kassø, Sønderjylland. Anlægget kan producere ca. 42.000 ton e-metanol årligt ved hjælp af vand, CO₂ og grøn strøm fra en nærliggende solcellepark (tak for tippet til Emilie Brasch). Hvad er det? E-metanol er en slags indirekte carbon capture, hvor man forvandler indfanget CO2 til flydende brændstof ved at blande det med brint. Og hvad så? E-metanolen kan potentielt erstatte fossile brændsler i nogle af verdens mest forurenende brancher – både Lego, Novo Nordisk og Mærsk står klar til at bruge det til produktion af hhv. plastik, medicin og skibsbrændstof. Rådet for Grøn Omstilling ser e-metanol som det bedste bud på et brændstof, der kan erstatte olie hvor strøm ikke kan bruges.

Sundhed

Kemoresistente kølehætter: Den danske stat er ved at indkøbe kølehætter til et landsdækkende pilotprojekt, hvor knapt 5000 patienter med brystkræft får adgang til teknologien under deres kemoterapi. Og hvad så? Kølehætterne nedkøler hovedbunden under kemoterapi, hvilket bremser blodcirkulationen i hårsækkene så færre kemostoffer når frem – og så op mod 70 % af patienterne undgår markant hårtab. Perspektiv: Teknologien har eksisteret i årtier, men udbredelsen har haltet efter, bl.a. fordi man har fokuseret på overlevelse frem for livskvalitet. De mange fantastiske fremskridt inden for kræftforskning er heldigvis ved at bløde den benhårde prioritering op.

Universel slangemodgift: Forskere ved Columbia University har udviklet verdens første universelle slangemodgift baseret på menneskelige antistoffer, der kan neutralisere giften fra 19 af verdens farligste slanger. Hvordan? Forskerne er kun nået så langt takket være Tim Friede – en amerikansk lastvognsmekaniker, der på eget initiativ har ladet sig bide over 200 gange af verdens giftigste slanger – hvorved han har opbygget en hidtil uset immunitet. Og hvad så? Slangegift dræber ca. 140.000 mennesker årligt, mens ca. 400.000 får permanente mén. Men traditionel modgift er ikke blevet moderniseret i generationer, og processen er nogenlunde denne: Man forgifter først en hest, så vrider man hesten for noget serum, og så håber man at det redder patientens liv uden at invalidere dem. Tim Friedes ekstreme citizen science markerer derfor et ægte gennembrud i kampen mod et globalt sundhedsproblem.

Muligt migrænegennembrud: Forskere ved King's College London har afsluttet et stort klinisk fase 3-forsøg med migrænemedicinen Ubrogepant og konkluderet at præparatet ikke bare dæmper selve hovedpinen, men også reducerer symptomerne før et migræneanfald. Og hvad så? Migræne rammer op mod en milliard mennesker i verden og er årsag til ca. 14% af alle sygedage blandt erhvervsaktive i Danmark. At kunne forebygge hele anfaldet, og ikke bare hovedpinen, lyder som et markant fremskridt i behandlingen af denne lidelse.

Mobilitet

Elbiler trods krise og kaos: Salget af elbiler er vokset hhv. 918% og 202% i Bolivia og Ecuador – trods brændstofkrise og strømafbrydelser. Konkret: Mens Bolivia brugte ca. 5% af statsbudgettet i 2024 på at subsidiere fossile brændsler for at undgå brændstofmangel, og alligevel endte med at sælge ud af landets guldreserver med samme formål, har Ecuador oplevet strømsvigt op mod 12 timer dagligt. Perspektiv: At folk i begge lande tilvælger elbiler udstiller den voksende frustration over brændstofafhængigheden og viser at elbiler ikke ses som en luksus længere: De er en vej ud af afhængighed og ineffektivitet. Ecuador har været særligt proaktiv med lovgivning, bl.a. med fritagelse for importafgifter på elbiler, tilskud til hjemmeladestationer og et krav om at alle nye offentlige transportmidler skal være elektriske. Bolivia kan til gengæld bryste sig af betydelige lithiumreserver, der skaber god grobund for batteriproduktion.

E-trailere på vej i DK: Regeringen har åbnet for godkendelse af elektriske sættevogne på danske veje. De såkaldte E-trailere er udstyret med batterier og egen elmotor og kan monteres på både ellastbiler og diesellastbiler: På ellastbilen booster det rækkevidden til ca. 800 km, og på diesellastbilen kan E-traileren reducere brændstofforbrug og CO₂-udledning med op mod 40% (tak for tippet til Magnus Petersen-Paaske). Perspektiv: Danske Danfoss Editron Division leverer de elektriske komponenter der muliggør trailer-elektrificering, og er blandt de førende selskaber på området. Med cirka to millioner diesellastbiler på europæiske veje og EU's krav om 90% reduktion af CO₂-udledning fra nye tunge køretøjer inden 2040 tilbyder denne teknologi en afgørende overgangsløsning.

Wild science

Akustisk biologi: Forskere ved Kyoto Universitet har påvist at almindelige celler i menneskekroppen kan opfatte lyd – en evne der indtil videre udelukkende har været tilskrevet sanseorganer som ører og hjerne (tak for tippet til Amanda Schou). Konkret: Forskerne opdagede at ca. 190 gener reagerer på lyd, og at reaktionen kan hæmme udviklingen af fedtceller. Opdagelsen beskrives som et lille paradigmeskift, da læger vil kunne bruge lyd til at kontrollere cellulære processer uden kirurgiske indgreb. Perspektiv: Som supplement til forskernes studier kan man også gå på opdagelse i mere esoteriske undersøgelser af soniske sandheder (1, 2). Bonus: Tjek også det lydbaserede resonansprojekt jeg selv arbejder på nederst i #AN 176. World peace – here we come!

Rekord for kvantekryptografi: Forskere ved Toshiba Europe er lykkedes med at sende krypterede kvantedata over en rekordstor afstand på 254 km – gennem almindelig fiberoptisk infrastruktur. Det er første gang man har sendt denne type data over eksisterende telekommunikationsnetværk uden dyr kryogen køling. Og hvad så? Kvantekrypteret information er baseret på kvantemekanik frem for traditionel matematik, hvilket gør den umulig at hacke selv for fremtidige kvantecomputere. For dig og mig betyder det at vores følsomme data i fremtiden vil være 100% sikre – også mod såkaldte "høst nu, dekrypter senere"-angreb, hvor hackere allerede i dag gemmer krypterede data i håbet om knække dem med kvantecomputere på længere sigt.

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap:

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, og 2) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Oplev: Jeg har holdt 190 foredrag for alt mellem 0 og 1500 mennesker, fx hos &Co. Hvis dit arrangement også har brug for kritisk optimisme – så ræk ud.

Til sidst: Hajscanning

Har du nogensinde overvejet hvordan hajer får deres babyer ultralydsscannet?

Det havde jeg ikke.

Og har hajer overhovedet brug for at scanne deres babyer?

Ikke rigtigt.

Men menneskeforskere der arbejder med at beskytte udryddelsestruede hajer har virkelig brug for at blive klogere på deres reproduktion – og traditionelt har metoden til at se om en haj er gravid, været at fange og dissekere den.

Bøvlet for forsker, dødtræls for haj.

Først for nylig blev der udviklet en specialiseret undervandsteknologi som både kom forskere og hajer til undsætning: En vandtæt ultralydsscanner der gør forskerne i stand til at undersøge hajgraviditeter med minimal forstyrrelse, mens hajerne befinder sig i deres naturlige miljø – helt uden at skade dem.

Og det har ført til nye opdagelser – og nye udfordringer.

Forskerne har fx opdaget at tigerhajfostre har en usædvanlig, spredt placering i livmoderen modsat mange andre hajarter, hvor fostrene er mere jævnt fordelt, hvilket ændrer forståelsen af deres reproduktive fysiologi. Omvendt har arter som tyrehajer og ammehajer så tyk hud at ultralyden kun vanskeligt trænger igennem.

Nu sidder du måske og tænker: Og hvad så, egentlig?

Well... Hajer har eksisteret i over 400 millioner år, og de er toppen af havets fødekæde. Deres tilstedeværelse holder bestanden af byttedyr i skak og sikrer et sundt og balanceret havmiljø. Forsvinder hajer, kollapser økosystemet – og dermed det havmiljø der regulerer klodens klima, producerer halvdelen af vores ilt og brødføder milliarder af mennesker.

Det hele hænger sammen: Det massive paradigmeskift som folk omtaler som den grønne omstilling er ikke én stor løsning, men en tsunami af mange bække små hvor vi langsomt, men sikkert finder nye og bedre at gøre alting på.

Overgangen fra dissektion til skånsom scanning er et fint eksempel på det: En overordnet bevægelse væk fra at kontrollere og udnytte og henimod at forstå og forvalte – og en generel tendens som går igen på kryds og tværs af verden.

Bare søg, og du skal finde.

TAK til de mange marinbiologier der skvulper rundt i verdenshavene, langt fra mediernes søgelys og den gængse hæder – og tak til Vibeke Lind Jørgensen for at tippe om ultralydsfremskridt.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.
TAK til Freja Sif Fjeldberg Sørensen for løbende hjælp.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis