Hvad er #ActualNews?

#ActualNews handler om bevægelse: At samle folk omkring håb, optimisme og enighed, i stedet for at skille dem med frygt, forvirring og uenighed.

Mediets formål er at påvirke diskursen i samfundet positivt, så vi i langt højere grad taler om det der virker, og det vi vil, i stedet for at trippe endeløst over det der ikke virker, og hvad vi gerne vil undgå.

-Sideløbende med alle uoverskuelige udfordringer forekommer der nemlig konstant fascinerende fremskridt inden for teknologi, videnskab og global udvikling, der ugentligt forvandler science fiction til science fact.

Traditionelle nyhedsmedier fremstiller disse fremskridt som enkeltstående, usammenhængende lysglimt, der misrepræsenterer faktisk verdensudvikling.

Men sådan ser jeg dem slet ikke.

Jeg ser dem i langt højere grad som en tsunami af mange bække små, der i virkeligheden udgør det, folk omtaler som Den Grønne Omstilling: Et overset virvar af radikal innovation, økonomi og mentalitetsskift, der ubemærket rykker verden på måder som hverken Christiansborg eller noget klimatopmøde nogensinde kan komme til.

Det er det, jeg kalder for actual news – og det er det, jeg deler gennem #ActualNews.

Venligst
Denis Rivin
Formidler af menneskehedens fremskridt


Abonnér på #ActualNews nu!
Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.