Italien har mere skov end dyrket landbrugsjord (for første gang siden middelalderen), Thailand gør en million husstande til solproducenter, og mosekonens bryg viser sig at æde luftforurening. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på to gode naturnyheder fra Danmark, en kemofri leukæmibehandling til børn og ikke mindst Den Internationale Teologiske Kommissions vurdering af økologisk ødelæggelse som en synd mod Skabelsen (og mod Skaberen).

Hjertelig velkommen til #AN 212
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev, og alle 4000 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at dele nyhederne, så vi bliver klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en 10'er pr. udgivelse gør en stor forskel!

TAK til de 186 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis gejsten er med dig!

Energi & klima

UK undgår 100 tankskibe: Rekordstor produktion af sol- og vindenergi har sparet Storbritannien for gasimport til en værdi af £5,9 milliarder siden angrebet på Iran. Konkret: Sol- og vindenergi er vokset 14% sammenlignet med sidste år og står nu for 41% af det britiske elforbrug, mens gasfyret elproduktion er faldet næsten 10%. Det svarer til at Storbritannien er sluppet for flere end 100 tankskibe i denne periode, alle ladet med dyr og klimabelastende LNG (flydende naturgas).

En million nye solanlæg: Regeringen i Thailand har afsat midler til en tilskudsordning for solceller til en million husstande (potentielt 1,5 million), hvor hver husstand får op til 50.000 baht (ca. 10.000 kr.) til solpaneler på tage og private grunde. Det vil svare til installationen af 5 GW solenergi inden for det næste år. Perspektiv: 66% af Thailands strøm kommer pt fra gas, og det nye tiltag forventes at spare landet for ca. $1 milliard i årlige importomkostninger til flydende naturgas. Læs også: Private letvægtssolceller fejer ind over USA som et folkeligt modsvar til en forhutlet energipolitik. De små altankraftværker kan sættes direkte i stikkontakten uden en professionel montør, og det giver adgang til billig grøn strøm for millioner af mennesker der ellers har stået udenfor det store solcelleboom.

Kul mister momentum: Der har ikke været vækst i Indiens kulkraftproduktion i over to år nu – selvom elforbruget stiger – og det er uden fortilfælde de sidste 50 år. Konkret: Fra første halvår 2024 til første halvår 2026 voksede Indiens elforbrug med 7%, men hele stigningen er blevet dækket af vedvarende energi. Der er i mellemtiden tilføjet 8,5 GW ny kulkraft, men anlæggene har kørt i færre timer end planlagt og altså ikke produceret mere strøm i det store billede. Perspektiv: Indiens import af kul og gas er også faldet hhv. 38% og 35% i denne periode, hvilket har været medvirkende til at konsekvenserne af angrebet på Iran ikke har været større end de har.

Natur & miljø

Dansk naturnyt 1: Regeringen har indført et midlertidigt stop for udvidelser af konventionelle svineproduktioner. Perspektiv: Forbuddet gælder med øjeblikkelig virkning og et år frem, med undtagelse af økologisk og frilandsproduktion, men den politiske stemning omkring forbuddet virker permanent. Bonusinfo: Formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen oplever de løbende indgreb mod konventionel svineavl som racistisk, mens han sammenligner journalist Adnan Al-Adhami’s hudfarve med svin der har rullet sig i lort, hvilket han beklager.

Dansk naturnyt 2: Der er kommet et gennembrud i forhandlingerne mellem Danmark og andre Nordsølande med en aftale om at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på og omkring fem rev i Nordsøen. Konkret: Det er ifølge Danmarks Naturfredningsforening et område på ca. 950 km² i Nordsøen og Skagerrak vest og nordvest for Jylland, der dækker Store Rev, Gule Rev, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev og Lønstrup Rødgrund.

Svampe og søfjer: Den norske regering har etableret landets største beskyttede havområde i Andfjorden. De ca. 1800 km² svarer til 260.000 fodboldbaner og skal bl.a. sikre beskyttelse af koralrev, koralhaver samt svampe- og søfjersamfund. Og hvad så? Det samlede beskyttede areal i farvandet ud for det norske fastland vokser nu fra ca. 4,8 til 6%. Bonusinfo: Har du hørt om søfjer før? Det havde jeg ikke; sikket vidunderligt væsen! Det er en slags kødfuld koralstilk der står i en blød bund af mudder, hvor den opsnapper plankton og danner levesteder for fisk og smådyr. De findes overalt i verden, også i Danmark, og her er fire andre havdyr som du måske heller ikke vidste fandtes.

Marker bliver til skov: En rapport fra verdens største certificeringssystem for ansvarlig skovbrug konkluderer at der for første gang siden middelalderen findes mere skov i Italien end dyrket landbrugsjord. Konkret: Skovarealet i Italien har passeret 100.000 km² og dækker nu over en tredjedel af landets samlede territorium. Perspektiv: De seneste årtiers vækst har ikke været planlagt skovrejsning, men mest spontan gentilgroning hvor naturen gør hvad den gør bedst når landbrug gradvist opgives. Læs også: Mens skovbrande har hærget dele af Europa, Nordamerika og Asien er der kommet data ind fra den brasilianske del af Amazonas hvor der omvendt har været rekordfå – færre end siden man begyndte at måle. 

Sundhed

Kemofri leukæmibehandling: Forskere fra Bambino Gesù-hospitalet i Rom har præsenteret resultater fra et større klinisk forsøg hvor børn og unge med en sjælden og særligt aggressiv type af akut leukæmi (APL) er blevet behandlet uden kemoterapi, og 99,1% af patienterne er i live i dag, to år efter. I stedet har de fået præparaterne retinsyre og arsentrioxid, mens højrisikopatienter også fik et tredje lægemiddel, gemtuzumab ozogamicin. Og hvad så? Børn med APL har heldigvis gode overlevelseschancer i forvejen, men kemoterapien kan have væmmelige følgevirkninger senere i livet. Forskerne på forsøget mener at den nye behandling er så lovende at den kan blive ny standardprocedure.

AI-EKG: Forskere ved Imperial College London har udviklet et AI-værktøj der kan spotte tegn på hjertesvigt og hjerteklapsygdom i et helt almindeligt elektrokardiogram (EKG) på under to sekunder. Konkret: Teknologien er trænet på millioner af patienter, og i et amerikansk forsøg med 67.000 deltagere fandt den hjertesvigt og hjerteklapsygdom med hhv. 81% og 90% nøjagtighed. Og hvad så? Et EKG måler hjertets elektriske aktivitet, men kan ikke i sig selv opdage hjertesygdom. Det kræver en ultralydsscanning, og den kan patienter risikere at vente på i månedsvis. Med et værktøj som dette kan risikopatienter behandles langt hurtigere end før. Perspektiv: Der tages ca. en milliard EKG'er årligt på verdensplan, og værktøjet kan i teorien anvendes som filter på dem alle.

Samfund

Økologisk synd: Den Internationale Teologiske Kommission har udgivet dokumentet "Caring for our Common Home" hvor det fremgår at Vatikanet fremover anser økologisk ødelæggelse for en synd mod Skabelsen (og mod Skaberen). Læs også: En af mine yndlingsnyheder fra 2025 var da religionsministeren i Indonesien erklærede økoteologi for en hovedprioritet i håbet om at transformere 70% af landets 800.000 moskéer til grønne centre hvor koranlæsninger tolker naturbevarelse som en muslimsk pligt. Læs nederst i #AN 185.

Stat booster boglæsning: Singapore har lanceret en femårig national kampagne hvor borgere bliver betalt for at læse bøger 15 minutter om dagen. Og hvad så? Beløbet er symbolsk: 50 dages læsning giver under en halv krone om dagen, men pointen er ikke at betale løn for læsning. Kampagnen låner belønningsmekanismer fra sociale medier og har herudover et velgørenhedselement: 7,5 millioner samlede læseminutter udløser ca. 800.000 kr. til velgørenhed.. Læs også: Det bolivianske retsvæsen indførte i 2022 tilbuddet Books behind bars til indsatte i 47 fængsler. De indsatte kunne så reducere deres afsoningstid ved at læse bøger. 

Wild science

Mosekonen er levende: Forskere i USA har undersøgt 32 tilfælde af strålingståge (fagterm for mosekonebryg) i det centrale Pennsylvania og opdaget at ca. 1% af vanddråberne i tågen indeholder levende mikrober der aktivt fortærer luftforurening. No way? Yes way – den særlige tåge der opstår på stille, klare nætter, hvor jordoverfladen køler luften over sig og bliver til mosekonebryg, rummer levende vand hvor bakterier bruger dråberne som midlertidigt habitat hvorfra de spiser formaldehyd i luften. Bonusinfo: Ifølge forskerne rummer et fingerbøl tågevand ca. 10 millioner bakterier, og risikoen for infektion er forsvindende lille, selv for folk med meget svagt immunforsvar.

Hjernen er to organer: Forskere ved Stanford Medicine mener at have opdaget at hjernen ikke er ét organ, men i virkeligheden består af to der er meget nært forbundet. Konkret: Hjernen udvikler sig fra to forskellige celletyper, hvor den ene bliver til for- og mellemhjerne, mens den anden bliver til baghjerne – og de to grupper overlapper aldrig. Forskernes konklusion er at hjernen består af to ældgamle nervesystemer, der er pakket meget tæt sammen, og samme mønster er dokumenteret hos kyllinger, zebrafisk og agernorme. Og hvad så? Opdagelsen udfordrer den traditionelle opfattelse af hjernen som et enkelt organ, og den åbner for nye måder at dyrke neuroner i laboratoriet for at studere neurosygdomme som ALS og SMA.

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap – fx på farten eller til dit næste arrangement:

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, 2) podcasten KLUB 2027 hvor to medværter og jeg taler om UFO'er, 3) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Oplev: Jeg har holdt over 200 foredrag for alt mellem 0 og 1500 mennesker. Hvis dit arrangement også har brug for kritisk optimisme – så ræk ud.

Til sidst: Pooper-scooper

Engang sked hunde på fortovet uden at nogen løftede et bryn, indtil de trådte i lorten. 

Og engang blev hundeejere forundrede, forbløffede og fornærmede når andre krævede at de selv samlede op: Skulle man så bare gå rundt med en lort i hånden, eller hvad?

Og hvis man endelig skulle, hvordan skulle man så balancere opsamlingen, mens hunden rev og flåede i snoren samtidig? Det ville jo være ydmygende at stå sådan i det offentlige rum.

Og ja.

Men hvilken ubelejlighed vejer tungest – bøvlet opsamlingsakrobatik eller at ankomme til et møde med ildelugtende lort indlejret mellem rillerne på sine sko?

Disse spørgsmål fyldte gadebilledet i 1970’ernes New York, hvor den kommunale frygt gik på at hvis man først stillede krav til ejerne så ville antallet af hjemløse hunde eksplodere.

Men selv dét virkede mere attraktivt end at færdes i et minelandskab af hundelort, og som det ofte sker med fremskridt, begynder det med én person der pludselig får virkelig, virkelig nok.

I dette tilfælde var personen Edward H. Lehner.

Han var advokat, delstatspolitiker og senere dommer i byen, og i 1977 fremsatte han og en kollega et lovforslag om at folk i byer med over 400.000 indbyggere død og pine skulle samle op efter deres hunde, hvor ydmygende det end var, eller risikere en bøde på $100.

Loven blev kaldt the pooper-scooper law.

Den blev vedtaget året efter – i 1978 – og her i september 2026 drog Edward, nu 93 år gammel, videre til everspace hvor alle kælevæsner altid samler op efter sig selv.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis