Østrig har droppet indenrigsflyvninger, Montenegro giver som det første land på Balkan kvinder menstruationsorlov, og Danmark slår rekord i salg af elbiler. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på verdens første fuldt integrerede multi-purpose CO2-raffinaderi, havliv omkring vindmøllefundamenter og hvilke erhverv der er mest hårdføre over for Alzheimers.

Hjertelig velkommen til #AN 208
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev, og alle 3100 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at dele nyhederne, så vi bliver klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en 10'er pr. udgivelse gør en stor forskel!

TAK til de 194 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis gejsten er med dig!

Energi & klima

Vendepunkt for udledning: I maj 2026 udledte verden 0,1% mindre CO2 end i maj 2025. Som altid er billedet blandet – mens udledningen faldt 0,6% i Kina steg den med 1,5% i EU. Og hvad så? Efter årtiers uafbrudt vækst i forurening er selv stilstand en sejr. Ikke mindst når det sker samtidig med at global økonomi og energiforbrug fortsat vokser. Perspektiv: Denne analyse er blandt de første jeg selv ser fra klimaalliancen Climate TRACE. Den har siden 2025 leveret månedlige målinger af globale drivhusgasudledninger baseret på observation af 745 millioner udledningskilder.

Kina knækker kulkurve: Kul er for første gang nogensinde faldet til under halvdelen af det samlede kinesiske strømforbrug, mens vind- og solenergi nærmer sig 25%. Perspektiv: Kina brænder stadig mere kul af end resten af verden sammenlagt, men landets CO2-udledning har været flad eller faldende siden marts 2024. Læs også: Kulkraft har længe været rygraden i kinesisk elforsyning, og den får lov at blive der, men som backup for vind og sol: Fra baseload til fleksibilitet. Det sker gennem en massiv teknisk ombygning af eksisterende kulkraftværker, et såkaldt retrofit, så de kan skrue op og ned for output efter vejrforhold. Målet er at samtlige kraftværker (ca. 700 GW i alt) er ombygget inden 2027.

CO2-raffinaderi ruller: Det australske firma MCi Carbon har officielt åbnet verdens nok første fuldt integrerede multi-purpose CO2-raffinaderi der kan omdanne kulstof til salgbare byggematerialer som beton, gips, papir, glas og lim. Konkret: Anlægget kan omdanne op til 2500 ton CO2 om året til 10.000 ton salgbart materiale. Det har været på vej i 15 år, og selskabet sigter på at åbne et lignende anlæg i Østrig med en kapacitet på 50.000 CO2 årligt i 2030. Og hvad så? Mange klimaaktivister ser med god grund carbon capture som et politisk skalkeskjul. Men ifølge FN's klimapanel IPCC skal vi både kraftigt reducere udledning og bruge resten af århundredet på at indfange de allerede udledte drivhusgasser, hvis vi skal undvige de værste klimakatastrofer – og anlæg som disse giver industrien et incitament til at gå helhjertet efter at indfange udledninger.

Natur & miljø

Klaner redder regnskov: 266 klanledere fra 41 landsbyer i Papua Ny Guineas Torricelli-bjerge har underskrevet en juridisk bindende bevaringsaftale der forbyder kommerciel skovrydning, minedrift og jagt på truede arter i området. Aftalen dækker mere end 125.000 hektar regnskov og er forhandlet på plads over to år. Og hvad så? Regnskoven i denne del af Papua Ny Guinea svarer i areal til Viborg Kommune – men den er hjemstavn for ca. 4% af verdens biodiversitet.

Nordens koralrev: Havvindmølleparker har længe haltet på biodiversitet, men flere og flere østers, hummere, hajer og marsvin flytter ind. Konkret: Teknikere ved Hollandse Kust Zuid, en park bestående af 139 møller ud for den hollandske kyst, rapporterer om sæler der svømmer inde i selve møllefundamenterne, hvor virksomheden bevidst har lavet huller til passage – og de stendynger, der forankrer møllerne, giver nu ly til østersrev som ellers har været udpint. Perspektiv: Et fagfællebedømt studie foretaget af den britiske NGO Blue Marine Foundation slår fast at bundtrawling omkring britiske havvindmølleparker falder med 77% så snart møllerne er oppe.

Halv skovhugst: Forskere ved University of Melbourne har opdaget at kraftigt udtyndede naturskove klarer sig markant bedre end nogen turde håbe på. Konkret: Den australske delstat Victoria lavede et forsøg i slutningen af 1980’erne hvor man ’kun’ fældede 50-70% af træerne i et område – for at teste alternativer til total skovhugst. Herefter blev forsøget glemt i over 30 år, indtil det for nyligt blev genopdaget og opgjort: De udtyndede træer har genvundet al den volumen som skoven mistede ved hugsten – og ligger nu på niveau med eller over den urørte kontrolskov. Og hvad så? Det usædvanlige studie udfordrer den antagelse at skovbevaring og træproduktion er modsætninger. I stedet har man nu bevis for en gylden mellemvej hvor kulstoflagring, levesteder for truede arter og fortsat tømmerhugst kan sameksistere – både i og udenfor Australien.

Mobilitet

Klimakrav virker: Siden juli 2020, hvor Østrig droppede indenrigsflyvninger på ruter som man kan tilbagelægge med tog på under tre timer, er CO2-udledningerne fra delsektoren faldet 22%. Indenrigsflyvning er i dag den mindst udledende delsektor i hele den østrigske transportsektor. Og hvad så? Denne adfærdsændring kom ikke af sig selv – den østrigske regering stillede den som modkrav da Austrian Airlines skulle reddes med statsstøtte under corona. Perspektiv: Ifølge artiklen ville en bred europæisk udrulning af tog frem for fly på ruter under 800 km spare op mod 9 millioner tons CO2 årligt i Europa.

Ladetider krymper: Ladeteknologi til elbiler er optimeret så kraftigt de seneste år at producenter på det kinesiske marked er begyndt at måle ladetid i sekunder i stedet for minutter – fx biler med Geelys ’Golden Brick’-batteri der kan lade fra 10% til 70% på 4 minutter og 22 sekunder. Til sammenligning bruger de hurtigste biler på det amerikanske marked 15-20 minutter på samme opladning. Og hvad så? Ladetiden har længe været det store mentale modargument mod elbiler, men den tid er passé. Perspektiv: Den typiske lynlader i Danmark er pt på 350 kW. Den seneste lynlader fra BYD er på 1500 kW og de har allerede opstillet 5000 af dem fordelt over 297 byer i Kina – med målet om at opsætte 3000 i Europa inden nytår.

Rekordsalg af elbiler: Elbiler udgjorde 97% af alle nye solgte privatbiler i Danmark i juli 2026. Det er uden sammenligning det højeste niveau nogensinde, men hele første halvår har ligget på flotte 80% for alle personbiler i Danmark (tak for tippet til Jesper Mark Pedersen). Perspektiv: Det danske tempo er næsten fire gange højere end EU-gennemsnittet, hvor 20,7% af alle nyregistrerede er elbiler pt.

Industriel innovation

Grundvandssensor for en slik: Forskere ved Purdue University har udviklet en 3D-printet sensor til overvågning af grundvand til en brøkdel af den pris som nuværende specialudstyr koster. Og hvad så? Hvis ingeniørerne lykkes med at skalere teknologien kan langt flere få adgang til måling af forurenet grundvand, vådområders hydrologi og bygningers stabilitet i vandmættet jord. Det betyder at undersøgelser der før krævede et forskningsbudget fremover kan klares af en enkelt ingeniør med en 3D-printer – og at problemer kan opdages før skaden er sket.

Nanobaseret varmeafvisning: Forskere ved det spanske institut IMN-CNM har udviklet et nanomateriale der kan køle solbeskinnede overflader op til 12,9°C uden elektricitet. Og hvad så? Ifølge instituttet udgør køling allerede ca. 20% af det globale elforbrug, og efterspørgslen ventes at stige yderligere i de kommende årtier. Forskerne håber at belægningen i fremtiden kan bruges på alt fra bygningsfacader og tage til elektronik, køretøjer og personlig køling.

Samfund

Montenegrinsk menstruationsorlov: Montenegro har vedtaget en ny lov der giver kvinder to betalte fridage om måneden ved diagnosticerede gynækologiske lidelser. Og hvad så? Diagnosen skal stilles af en speciallæge og fornys årligt, men loven anerkender som den første på Balkan menstruationssmerter som en lægelig årsag til fravær omfattet af en kompensationsordning. Perspektiv: Spanien blev det første land i Europa til at vedtage en menstruationsorlov i 2023. Portugal fulgte i 2025 med en ordning specifikt til kronisk sygdom, men andre steder i verden har man haft lignende i årtier, fx to dage om måneden i Indonesien og tre dage om året med halv løn i Taiwan. Hvad med Danmark? Herhjemme er menstruationsorlov aldrig behandlet ved lov, og kun få virksomheder har ifølge Deloitte forholdt sig til emnet.

Fortsat faldende fattigdom: Verdensbanken har opdateret sin årlige klassifikation af nationale økonomier, og fem lande er avanceret fra lavere mellemindkomst til højere mellemindkomst: Jordan, Mikronesien, Filippinerne, Sri Lanka og Vietnam. Og hvad så? Klassifikationen er ikke bare symbolsk – den er bevis på reel fremgang der kan styrke investortillid og kreditværdighed. Det kan alt sammen føre til flere jobs, flere skoler, bedre veje og højere levestandard. Læs også: Der er for første gang nogensinde flere mexicanere i middelklasse end i fattigdom. 

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap – fx på farten eller til dit næste arrangement:

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, 2) podcasten KLUB 2027 hvor to medværter og jeg taler om UFO'er, 3) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Oplev: Jeg har holdt over 200 foredrag for alt mellem 0 og 1500 mennesker. Hvis dit arrangement også har brug for kritisk optimisme – så ræk ud.

Til sidst: Erhvervsalzheimers

Forskere ved Harvard Medical School har kortlagt risikoen for at dø af Alzheimer på tværs af 443 forskellige erhverv. 

Undersøgelsen bygger på ca. 9 millioner dødsattester fra USA og konklusionen er at taxichauffører og ambulanceførere er de absolut bedst stillede.

Altså, når det kommer til ikke at dø af Alzheimers.

Ifølge forskerne handler det om én konstant stressfaktor – at skulle orientere sig, improvisere og opdatere en mental rute under uafbrudt omskiftelige omgivelser.

Netop denne øvelse styrker hjernens hukommelses- og navigationscenter allerbedst – og det er disse centre som Alzheimers gerne angriber først.

Et andet studie påstår ligefrem at kunne forudsige Alzheimers-rater ud fra postnummer alene: Jo mere kringlet en bydel er at navigere i, jo bedre rustet er borgerne mod sygdommen.

Men hvad med piloter og buschauffører, tænker du måske? De skal da også navigere travle byrum og komplekst maskineri.

Og det skal de – men faste, forudbestemte ruter holder ikke hjernen i skak på samme måde.

Vejen til et skarpere sind er uforudsigelig og snørklet.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis