Lynanalyse af slagtilfælde og røde solcelletag

Almene boliger i Glostrup bliver frontløbere i den grønne omstilling med verdens største røde solcelletag, UNESCO har fjernet tre steder fra listen over truet verdensarv og England udruller et værktøj der kan fremskynde akut behandling af slagtilfælde med en hel time. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på CO2-kvotens genopstandelse, et protein fra moderkager der får lammede til at gå og til sidst en opgørelse over hvilke opfindelser der har reddet flest menneskeliv.

Hjertelig velkommen til #AN 191
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev, og alle 3000 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at dele nyhederne, så vi bliver klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en 10'er pr. udgivelse gør en stor forskel!

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her – eller placere en annonce i nyhedsbrevet; bare svar på denne mail og sig hej.

TAK til de 206 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Energi & klima

Verdens største soltag: Vedvarende energi og arkitektoniske hensyn flettes sammen på smukkeste vis i Glostrup hvor otte boligblokke i Glostrup Vestergård får opført verdens største røde solcelletag, nu hvor taget alligevel skulle udskiftes (tak for tippet til Magnus Petersen-Paaske). Og hvad så? Projektet, på ca. 6500 m², kombinerer nødvendig renovering med bæredygtig teknologi og sender et tydeligt signal om at selv almene boligbyggerier kan blive frontløbere i den grønne omstilling. Perspektiv: Danmarks Almene Boliger har beregnet at de almene boliger i Danmark har tagarealer svarende til ca. 20 km2 i alt – eller et område lidt mindre end Roskilde by. Benyttes bare 25% af arealet til solceller vil de almene boliger kunne bidrage med en halv gigawatt solenergi – eller det der svarer til en halv atomreaktor.

CO2-fald i hele USA: CO₂-udledningen pr. amerikansk indbygger er faldet i samtlige 50 delstater siden 2005. Samlet er landets energirelaterede udledning reduceret med 20%, mens befolkningen er vokset med 14% – hvilket betyder et gennemsnitligt fald på 30% pr. amerikaner. Og hvad så? Den positive udvikling skyldes først og fremmest et dramatisk fald i det amerikanske kulforbrug, der løbende bliver afløst af naturgas og vedvarende energi. Perspektiv: Det er et evigt opløftende faktum/vigtig reminder/perfekt ice-breaker til enhver lejlighed at huske på at kul i dag udgør ca. 50% mindre af den amerikanske elektricitet end i 2016 hvor Trump stillede op på at få mere af den.

Comeback for kvoter: Der er handlet CO2-kvoter for $10 milliarder i første halvår af 2025 – det er alle tiders rekord og tre gange mere end året før. Hvad er det? CO2-kvoter, også kaldet carbon credits, er klimabeviser: Én kvote svarer til ét ton CO2, der er undgået, fjernet eller lagret et andet sted i verden – altså noget virksomheder køber for at opveje egne udledninger. Og hvad så? Det globale marked for CO2-kvoter var ved at kollapse efter groteske greenwashingskandaler i 2023. Men særligt asiatiske regeringer driver nu udviklingen frem med nye CO2-skatter og strammere regler, som analytikere kalder en strukturel modning med enormt vækstpotentiale.

Natur & miljø

Fjernet fra farlig liste: UNESCO har fjernet tre områder fra listen over truet verdensarv. Det gælder Madagaskars regnskove, Abu Mena i Egypten og den libyske ørkenby Ghadamès. Konkret: I alle tilfælde er civilsamfund, lokale myndigheder og internationale eksperter gået sammen om at vende den negative udvikling, og det tager tid – men det nytter! I Madagaskar er ulovlig fældning af rosentræ og ibenholt stoppet og 63% af tidligere tabt skovdække er genetableret. I Egypten har et avanceret dræningssystem stabiliseret ruinerne og i Libyen har man genopbygget traditionel infrastruktur til trods for politisk tumult. Og hvad så? Medierne er hurtige til at påpege når steder, dyr eller planter havner på alverdens røde lister, og det er vigtigt – men hvornår har du sidst hørt om noget der bliver fjernet igen fordi problemet er løst?

PCR-test til fisk: Forskere ved Florida International University har udviklet et device, inspireret af coronapandemiens PCR-tests, der kan afsløre ulovlig fiskeri på et par timer i stedet for flere uger som hidtil. Konkret: Testen registrerer unikke genetiske markører fra fisk så kontrollører hurtigt kan skelne lovlige fangster fra truede arter, en proces der tidligere er foregået på laboratorier. Og hvad så? Under et pilotforsøg i havnen i Newark, New Jersey, afslørede teknologien 27 ton ulovlig fangst, der ellers ville være endt i amerikanske supermarkeder, og teknologien forventes udrullet i langt flere havne allerede i år. Læs også: Efter næsten 25 års forhandlinger er det netop lykkedes Verdenshandelsorganisationen (WTO) at indføre den første juridisk bindende aftale om at stoppe de mest ødelæggende fiskerisubsidier i verden.

Sundhed

Lynanalyse af slagtilfælde: England har som det første land i verden udrullet et AI-værktøj til lynanalyse af slagtilfælde, så alle enheder til behandling af strokes kan analysere hjernescanninger og afgøre om en patient skal have akut operation eller blodfortyndende medicin – på et minut. Og hvad så? Værktøjet gør at behandlinger i gennemsnit kan starte en time tidligere – og resultatet er at andelen af patienter der kommer sig uden alvorlige mén, tredobles fra 16% til 48%. Perspektiv: Op mod 15.000 danskere får hvert år et slagtilfælde – i England er det 80.000 – og hvert sekund tæller: For hvert minut hjernen mangler ilt mister patienten 1,9 millioner neuroner, 14 milliarder synapser og det der svarer til 12 km nervebaner. Alt i alt siges hjernen biologisk at ældes 3,6 år på en time, hvis slagtilfældet ikke behandles.

Moderkage genopretter bevægelighed: Forskere ved Federal University of Rio de Janeiro har præsenteret et potentielt revolutionerende lægemiddel der kan regenerere rygmarven og give lammede mennesker førligheden tilbage. Konkret: Lægemidlet, polylaminin, er udviklet efter 25 års forskning i proteinet laminin, der kommer fra moderkagen. Patienter med alvorlige rygmarvsskader har i kliniske forsøg fået medicinen påført direkte på rygmarven – og genvundet fuld bevægelighed uden bivirkninger. Perspektiv: Moderkagens regenerative egenskaber har været kendt siden 1910, men deres medicinske brug blev nedprioriteret under AIDS-epidemien, hvorfor der i dag kasseres 3,5 millioner moderkager årligt alene i USA.

Tand genopretter syn: En 34-årig mand fra Canada har fået genoprettet sit syn gennem en ekstremt sjælden kirurgisk metode kaldet tooth-in-eye-surgery. Tooth in what? Det kan lyde som starten på en aprilsnar, men kirurgerne fjernede en af patientens egne tænder, udhulede den, indsatte en linse ind i den og implanterede hele konstruktionen ind i øjet. Og hvad så? Fordi vævet stammer fra patientens egen krop, bliver det ikke frastødt – og efter mere end 20 års blindhed er mandens syn godt nok til at køre bil. Metoden blev udviklet i 1960’erne og har kun sjældent været afprøvet da den er risikofyldt og teknisk krævende. Men teknologiske fremskridt er ved at forvandle denne og andre eksperimentelle nicheløsninger til pålidelige metoder med forbløffende resultater.

Udbredelse af HIV-medicin: En række filantropiske fonde har indgået en exceptionel aftale med indiske producenter af Lenacapavir, et præparat der giver næsten fuldstændig beskyttelse mod HIV, der sænker prisen fra $28.000 til $40 om året pr. patient. Aftalen gælder fra 2027 og bliver tilgængelig i 120 forskellige lande. Perspektiv: Det videnskabelige tidsskrift Science har udnævnt lægemidlet Lenacapavir mod HIV for "Årets gennembrud 2024". Læs også: Et banebrydende studie af 198 nyretransplantationer har bevist at nyretransplantationer mellem HIV-positive er lige så sikre som fra HIV-negative donorer til HIV-positive modtagere. 

Wild science

Kranium rykker tidslinje: Et internationalt forskerhold fra hhv. Kina og Storbritannien har fundet et menneskekranium fra en million år siden, der har anatomiske lighedstræk med dig og mig; homo sapiens sapiens. Og hvad så? Det betyder at moderne mennesker begyndte at udvikle sig mindst 500.000 år tidligere end historiebøgerne siger – og at menneskets evolution sandsynligvis ikke fulgte én lineær sti fra Afrika, men udviklede sig i et genetisk og kulturelt fællesskab på tværs af kontinenter. Perspektiv: Forskere fra Smithsonian National Museum of Natural History har fundet et 3 millioner år gammelt stenredskab i Kenya, en såkaldt Oldowan teknologi, der er mere avanceret end man har troet var muligt så tidligt i menneskehedens oprindelse. 

Geostationær genoptankning: To kinesiske satellitter har som de første fartøjer i rumfartshistorien gennemført en brændstofoptankning i geostationær bane 36.000 km over Jorden – en manøvre der anses for en af de mest skelsættende enkeltmanøvrer nogensinde. Og hvad så? Teknologien markerer en ny æra for rumindustrien hvor satellitter kan serviceres i stedet for at blive skrottet – præcis samme tendens vi ser hernede i den menneskelige myretue, hvor vi i stigende grad prioriterer genbrug over bortskaffelse. Læs også: NASA's nyeste hold af astronautkandidater har for første gang nogensinde flere kvinder end mænd.

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap – fx på farten eller til dit næste arrangement:

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, og 2) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Oplev: Jeg har holdt 200 foredrag for alt mellem 0 og 1500 mennesker. Hvis dit arrangement også har brug for radikal innovation, klimafremskridt og kritisk optimisme – så ræk ud.

Til sidst: Liv reddet

Her til sidst – et tankevækkende perspektiv fra det altid tankevækkende analyseinstitut Our World in Data.

Normalt laver de bl.a. opgørelser over tabte menneskeliv for at blive klogere på det hele. Men denne gang har de vendt logikken på hovedet og valgt at tælle hvor mange menneskeliv der ikke gik tabt.

Et stille regnskab over sygdomme, der ikke brød ud, og liv, der fik lov til at fortsætte ubemærket takket være opdagelser, opfindelser og innovation.

Det er sværere og mere spekulativt at gøre sådan, altså at tælle tragedierne, der aldrig fandt sted.

Men det er interessant og inspirerende – og det står i kontrast til nyhedernes natur, der heller aldrig handler om flyet der landede sikkert eller situationen hvor intet eksploderede, intet brændte og ingen sagde noget dumt.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis