✝️🚨🌾 Gejstlige sexforbrydere, DeLorean og gyldne ris
Hej med dig - og hjertelig velkommen til 2020 🎉
I denne uge kan du bl.a. læse om et paveligt udspil, der gør det nemmere at retsforfølge gejstlige sexforbrydere, en selvkørende DeLorean der arbejder for fremtidig trafiksikkerhed og gensplejsede, gyldne ris der kan afhjælpe svær mangel på A-vitamin.
Rigtig god læselyst
Denis
Husk at se min Top-10 over BEDSTE #ActualNews i 2019, hvis du ikke allerede har 🤓
[caption align="alignnone" width="980"]
[/caption] [caption align="alignnone" width="980"]
[/caption]
#ActualNews
💡 Hvad koster global grøn omstilling?
-Det koster $73 billioner, anslår et nyt studie fra Stanford University. Beløbet svarer til 3,5 gang mere end USAs BNP, men investeringen ville bl.a. skabe 28 millioner job og betale sig selv hjem efter bare 7 år.
🔹🔺🔸 Danmark har for første gang nogensinde dækket hele 50% af landets energiforbrug med vedvarende energi - flot! Og selv den britiske kongefamilie melder sig aktivt ind i klimakampen i hidtil uset grad.
✝️ Ublu regel ophævet af paven
Pave Frans har ophævet en regel om kirkelig hemmeligholdelse, der forhåbentlig vil gøre det langt nemmere at stille gejstlige sexforbrydere til ansvar. Samtidigt har han ændret aldersgrænsen på børnepornografi fra alt under 14 år til alt under 18 år.
🇩🇰 11 nye love og regler pr. 1. januar 2020
Blandt andet bliver nødder billigere og plastikposer dyrere 👍
🛳 Amerikansk færgeselskab ser til Ærø og skifter til el
De 22 færger i Washington State Ferries fragter årligt 25 millioner passagerer, og forbruget af fossile brændstoffer svarer til et mellemstort luftfartsselskab. Inspirationen til skiftet kommer eftersigende direkte fra i færgen mellem Ærø og Als.
🥩 800.000 briter spiste mindre kød i 2019
Bevægelsen væk fra kødfyldt kost forplanter sig hastigt disse år. I Storbritanien overlevede 3.6 millioner flere dyr end normalt første halvår 2019, mens handel med plantebaserede alternativer eksploderer.
🔹🔺🔸 Over 350.000 kødspisende mennesker har svoret at holde januar helt vegansk, hvilket svarer til en CO2-reduktion på ca. 450.000 flyvninger mellem London og Berlin. Greenpeace opfordrer til nogenlunde det samme i en dansk version.
🌾 Gyldne ris introduceres i Filippinerne
Det er nærmest ufatteligt, men mangel på A-vitamin dræber ca. 670.000 børn årligt, mens op mod en halv million børn bliver blinde af samme grund. Filippinerne er det første land i verden med udpræget underernæring af netop A-vitamin, der lovliggør denne gensplejsede rissort designet til at booste A-vitamin i menneskekroppen.
🚨 Nerd alert: Selvkørende DeLorean 😎
Ingeniører ved Stanford University har arbejdet på en selvkørende DeLorean siden 2015, hvor dens ypperste egenskab var at brænde gummi af i joviale cirkler. Nu har den lært sig at drifte med uhyre præcision i en kilometerlang bane - alt sammen i fremtidig trafiksikkerheds navn (og med kærlig cadeau til en af de bedste film ever).
Til sidst: Bliver verden bedre?
Nogle gange er det virkelig udfordrende at bevare sin optimisme, når nyhederne bombarderer én med geopolitik og skovbrande. Ikke desto mindre sker der altså fantastiske fremskridt i vores verden, og man bør som minimum kunne lune sig herved med små, revitaliserende skud kritisk optimisme.
Læs fx denne kronik bragt i New York Times af den dobbelte Pulitzer-vinder Nicholas Kristof om menneskehedens fremgang, og ikke mindst denne samling af 99 nyheder fra 2019 fra australske Future Crunch, der alle dage har været en kæmpe inspirationskilde for mig.
Tusind tak for at læse med - og kæmpe kh
Denis
Book foredrag | Se min TED-talk | Tjek min børnebog | Abonner på YouTube