To år efter målsætning for vedvarende energi i EU i 2030 har EU allerede kurs mod at overgå sine mål – med syv år tilbage til deadline. Det er blandt nyhederne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på bl.a. en historisk aftale om beskyttelse af verdenshavene, et værktøj til at fjerne nøgenbilleder fra internettet og til sidst et fortryllende funfact fra det ydre rum.

Hjertelig velkommen til #ActualNews
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 83 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

-Og husk at række ud hvis du står og mangler et inspirationsoplæg eller research inden for basically hvilket som helst emne: Fusionsenergi, fremtidens mode, uddannelse eller landbrug? Jeg har skrevet og talt om det meste i løbet af 136 nyhedsbreve og 140 foredrag, og det jeg ikke ved endnu, det finder jeg.

Energi, miljø & klima

High seas treaty: Efter 19 års forhandlinger er medlemslandene i FN blevet enige om en ny traktat, der beskytter 30% af det åbne hav mod bl.a. overfiskeri, økobelastende sejlruter og dybhavsminedrift (tak for tippet til Cornelius Lundsgaard). Og hvad så? Det er hidtil kun 1,2% af det åbne hav der har været under beskyttelse, hvilket bl.a. har medført at op mod 10% af alle havdyr er udrydningstruede. Traktaten er i øvrigt central for at opnå målene i en anden historisk aftale der blev indgået i FN i december 2022 om beskyttelse af klodens biodiversitet. Læs også: Et internationalt forskerhold har konkluderet, at erhvervsfiskere kan reducere utilsigtet bifangst med 63% ved at montere grønne lysdioder på deres fiskenet.

Acceleration af omstilling: EU-landene satte i 2021 et ambitiøst mål for vedvarende energi: 40% inden 2030. Men ifølge en frisk rapport fra energitænketanken EMBER har EU allerede kurs mod at overgå unionens egne mål. Perspektiv: Den Grønne Omstilling har nået en ny fase hvor bevæggrunden til klimahandling har skiftet fra skyld til FOMO, med en selvforstærkende effekt drevet af udsigten til enorme økonomiske og sikkerhedspolitiske fordele. Tjek min opremsning af eksempler på fremrykning af klima-ambitioner i #AN 131. Bonusinfo: Der blev solgt ca. tre millioner varmepumper på tværs af EU i 2022. Det samlede antal varmepumper i EU er nu på ca. 20 millioner, og de overflødiggør samlet set ca. fire milliarder kubikmeter naturgas.

Kæberaslende kinesisk fakta: Ifølge forskningschef ved Our World In Data og seniorforsker ved University of Oxford, Dr Hannah Ritchie, er her lidt kæberaslende fakta fra energiomstillingen i Kina, fx: 1) Kina forventes at producere næsten lige så meget vedvarende energi i 2023 som hele Indiens totale energiforbrug (alle energityper medregnet). 2) Kina tilføjede i 2022 solpaneler svarende til et område på 600 fodboldbaner – dagligt. Det svarer til at dække et areal på størrelse med Monaco hver 15. time. Perspektiv: Jeg er 100% for energiomstilling, men jeg må indrømme at tanken om et areal på 600 x 365 fodboldbaner fyldt med solpaneler giver mig monokulturel åndenød... Som denne artikel fra The Atlantic pointerer, er tiden inde til at skifte fokus: Målet er ikke længere at overbevise verdensledere om behovet for en energiomstilling – det nye mål er at sikre at omstillingen bliver retfærdig og bæredygtig.

Sundhed

19. sygdom på dansk screeningsliste: Danske hospitaler er begyndt at screene nyfødte for den invaliderende muskelsvindssygdom spinal muskelatrofi (SMA), den nu 19. sygdom man screener børn i Danmark for gennem hælprøven (tak for tippet til Rasmus Trock Kinnerup). Og hvad så? Det har været muligt at behandle SMA siden 2017, men man har typisk først opdaget sygdommen alt for sent når børn fik symptomer, fx fordi de ikke kunne løfte hovedet selv eller lære at gå. Et barn med SMA mister vigtige funktioner, som det aldrig får igen, i takt med at sygdommen udvikler sig, hvorfor tidlig behandling er afgørende.

Nyt præventionsmiddel for mænd: Efter fire og et halvt års studier har forskere ved Cornell University fundet et præventionsmiddel til mænd der forebygger graviditet med 100% effektivtet i 2,5 time og med 91% effektivitet i 3,5 time. Kontekst: Lægemidlet er indtil videre kun testet i mus, og stammer oprindeligt fra medikamenter mod øjensygdomme, men har vist sig at kunne 'immobilisere' sæd på en helt ny måde. Læs også: På den anden side af kloden kan forskere i Japan også bryste sig af museskridt i nye retninger – de har for første gang nogensinde ynglet museunger fra to fædre ved at kultivere æg på hudceller fra hanmus.

Verdens dyreste lægemiddel redder barn: En 19 måneder gammel pige fra Northumberland i England, der er født med den sjældne og dødelige genetiske sygdom metakromatisk leukodystrofi (MLD), er som den første blevet helbredt i et offentligt sundhedvæsen med genterapien Libmeldy; verdens dyreste lægemiddel (tak for tippet til Märtha Rehnbeg). Kontekst: Libmeldy er en engangsbehandling til den nette sum á £2,8 millioner. Det er et præcisionsmedikament der fremstilles af stamceller fra barnets blod eller knoglemarv, og pigen forventes nu at leve et langt og sundt liv.

Mobilitet

Cykeldominans i London: Antallet af cyklister i London er steget med 386% siden 1999, og der er nu flere cyklister end bilister i det centrale London under myldretid. Læs også: Et studie fra University of Westminster har konkluderet at eldrevne fragtcykler er 60% hurtigere til levering i byerne, mens de samtidigt udleder 90% mindre CO2 end dieseldrevne varevogne - og 30% mindre end de eldrevne.

Deutschlandticket: Fra 1. maj 2023 vil man i Tyskland kunne købe et månedskort kaldet Deutschlandticket der giver adgang til al offentlig transport på tværs af landet for €49. Og hvad så? Jeg sidder lige nu og skriver dette i et tog fra Randers til København – på en enkeltbillet der er dyrere end dét. Kontekst: Den tyske regering vedtog en midlertidig prisreduktion på offentlig transport i sommermånederne 2022, hvor et månedskort til bus, tog og metro til hele landet kostede €9 – i håbet om at skrue øjeblikkeligt ned for afhængighed af russisk olie. Det virkede! Men da ordningen som planlagt blev tilbagerullet – og flere end 38 millioner mennesker havde benyttet sig af tilbuddet – blev der ramaskrig. Perspektiv: Den tyske brancheorganisation for trafikselskaber VDV vurderer, at Tyskland udledte 1,8 millioner tons CO2 mindre i de tre sommermåneder hvor ordningen stod på.

Samfund

Litterær ligestilling: Økonomen Joel Waldfogel fra University of Minnesota har udgivet et studie der konkluderer, at kvinder nu står for majoriteten af alle bogudgivelser i verden. OBS: Studiet har analyseret millioner af bogtitler fra bl.a. Amazon, det amerikanske Kongresbibliotek og Goodreads baseret på forfatterens fornavn – hvilket sandsynligvis må have medført en række fejlklassificeringer. Ikke desto mindre må resultatet være relativt retvisende? Læs også: Der er nu over 40% kvinder i alle bestyrelser i børsnoterede selskaber i Storbritannien, tre år tidligere end diversitetsdeadlinen. For bare 10 år siden havde over 40% af alle børsnoterede selskaber i Storbritannien nul kvinder i bestyrelsen.

Ny guldstandard for techlovgivning: To nye tech-lovpakker der er trådt delvist i kraft i EU omtales som en ny guldstandard for techlovgivning i verden – og et vigtigt skridt på vejen til tryggere færdsel online. Og hvad så? Lovpakkerne skal bl.a. sikre større konkurrence blandt digitale selskaber og ikke mindst skærme unge brugere af sociale medier mod de konsekvenser som techselskabernes algoritmer kan have på de unges mentale trivsel.

Ned med nøgenbilleder: Der er kommet et nyt værktøj til teenagere der anonymt ønsker at fjerne nøgenbilleder af sig fra internettet: Servicen kan hjælpe med at fjerne billedet for én uden at man som tidligere er nødt til at indsende selve billedet og derved risikere yderligere utilsigtet distribution. Indtil videre virker servicen på Facebook, Instagram, Yubo, OnlyFans og Pornhub.

Wild science

Nerd Factor 1000: To forskere i væskefysik har løst en 500 år gammel gåde kaldet Leonardo-paradokset, opkaldt efter renæssancegeniet Leonardo da Vinci der som den første undrede sig over hvorfor nogle luftbobler mon zigzagger op mod vandoverfladen, mens andre flyder op i en lige linje. Seriøst... og hvad så? Jajada, bevares, det her betyder måske ikke det store for dig og mig :) Men sådan her ser menneskehedens fremskridt altså også ud! Indsigt i luftboblers bevægelse i vand kan nemlig hjælpe forskere med både at forstå naturfænomener og optimere kemiske industriprocesser. Er gåden ikke gammel nok for dig? En mexicansk fysiker løste i 2019 en 2000 år gammel gåde om hvordan buet glas bøjer lysstråler. Dét gennembrud forventes at føre til billigere og bedre linser i alt fra din næste smartphone til videnskabelige teleskoper og mikroskoper.

Nerd Factor 10.000: 17 forskere fra ni lande har fundet verdens første bevis på hvor mørk energi i universet egentlig stammer fra: Supermassive sorte huller. Og hvad så? Universet omkring os er noget skørt noget, og det består af tre hovedkomponenter: Stof, mørkt stof og mørk energi. Stoffet er samtlige partikler, atomer, molekyler, asteroider, planeter, stjerner og galakser – alt det vi kan se eller mærke, både på Jorden og gemmen teleskoper og måleudstyr. Det vanvittige er, at stof kun udgør ca. 5% af det kendte univers. Mørkt stof og mørk energi står for de resterende 95% og vi ved knapt en dyt om dem, hvorfor enhver ny opdagelse tæller.

Nerd Factor 1.000.000: Det her er så nørdet, at det ikke en gang er en nyhed! Det her er bare en gruppe forskere ved Unconventional Computing Laboratory der siden 2001 har forsket i hvorvidt svampe kan fungere som fremtidens computere – og det kan de. Her er et fascinerende kig indenfor laboratoriet. Læs også: I 2022 opdagede en forsker ved University of the West England at svampe muligvis kommunikerer med hinanden gennem deres gigantiske underjordiske rodnetværk af mycelium. Kommunikationen foregår gennem elektriske impulser, og sniger sig op på et muligt ordforråd bestående af 50 ord.

Til sidst: Kosmisk funfact

Hvis du ligesom jeg elsker at forgabe dig i stjernehimlen ved enhver given lejlighed, og hvis du tilfældigvis ligesom jeg har en særlig forkærlighed for stjernebilledet Orion – og i særdeleshed for de tre karakteristiske stjerner der udgør Orions Bælte – så har jeg her et kosmisk quizspørgsmål til dig:

Hvilke to af de tre stjerner i Orions bælte – Alnitak, Alnilam og Mintaka – tror du, er tættest på hinanden? Altså, mellem hvilke to af de tre stjerner i bæltet er den fysiske afstand mindst?

Jeg har tænkt en masse over hvordan jeg kan skabe *suspense* på tekst for ikke at afsløre svaret lige med det samme, så du får lejlighed til at dvæle bare en smule i den undrende uvished som mange videbegærlige holder så meget, og mine bedste bud blev enten noget ala prikprikprik og så linjeskift, linjeskift, linjeskift eller bare at skrive lidt random fyld ala det her. Jeg endte med taktik nummer to :)

Svaret er: De to yderste. De to yderste stjerner i Orions bælte, Alnitak og Mintaka, er tættere på hinanden end nogle af dem er på den midterste, Alnilam.

Hvorfor? Fordi den midterste stjerne simpelthen er meget, meget længere væk fra Jorden end de to andre – og fordi den samtidigt er meget, meget større og meget, meget lysere end dem, ligner det for os jordboere at de tre stjerner ligger på en fin og næsten helt lige linje.

Men som denne video og billedet herunder illustrerer, er det slet ikke tilfældet, for stjernebilledet Orion 'i profil' ser radikalt anderledes ud end fra fx... Danmark.

De korrekte afstande er noget ala følgende:

Der er CIRKA 850 lysår fra Jorden til hhv. Alnitak og Mintaka. Der er CIRKA 90 lysår mellem de to yderste stjerner i Orions Bælte og CIRKA 400 lysår fra dem og videre ud i verdensrummet mod den midterste, Alnilam.

-Billedet øverst er i øvrigt et tweaket screenshot fra min yndlings-app nogensinde: Sky Guide. Hvis du interesserer dig for stjernehimlen, og endnu ikke kender appen, ønsker jeg dig hermed tillykke med en ægte opgradering i dit liv.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis