Molslinjen køber batteridrevne kæmpekatamaraner, Sverige slipper hønsene fri og FN's generalsekretær erklærer den grønne omstilling for ustoppelig. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på EU's første legalisering af psykedelisk terapi, en flydende rumhavn i Nordsøen og ikke mindst en vildt inspirerende historie fra Ukraine, hvor sprængningen af Nova Kakhovka-dæmningen har udløst uhæmmet vækst.

-Lige så pludselig som #ActualNews gik på spontan sommerferie lige så pludselig er nyhedsbrevet tilbage igen – og det er skønt at være tilbage!

Hjertelig velkommen til #AN 186
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev, og alle 3000 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at dele nyhederne, så vi bliver klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en 10'er pr. udgivelse gør en stor forskel!

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her – eller placere en annonce i byt for dit produkt (eksempler: 1, 2, 3, 4, 5, 6).

TAK til de 197 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Energi & klima

Ustoppelig omstilling: Både FN og Det Internationale Energiagentur (IEA) har i juli måned leveret utvetydige budskaber om den grønne omstillings ustoppelige karakter – FN's generalsekretær António Guterres siger det bedst (1, 2, 3): "The clean energy future is no longer a promise. It’s a fact. No government. No industry. No special interest can stop it [...] There are no price spikes for sunlight. No embargos on wind [...] The greatest threat to energy security today is fossil fuels.” Hvorfor? Ifølge opgørelser fra IEA var 92% af al ny energi der blev installeret i 2024 var vedvarende og grøn energi beskæftiger i dag flere mennesker på verdensplan end fossile brændsler. Agenturet forventer at vedvarende energi vil overhale kul og blive den førende energikilde til elektricitet – i verden – allersenest i 2026 og måske allerede i år. Og hvad så? Vi har nået det vendepunkt som klimaktivister og fortalere for ren energi har drømt om i årtier – og som massemedierne har fortalt os er grænsende til umuligt at nå!

Seriøse power-moves: Indien, verdens tredjestørste udleder af CO2, er vågnet fra sin årelange klimaslumren og begyndt at lave seriøse power-moves: 1) Landet har nået sit mål om 50% vedvarende energikapacitet – fem år før planlagt (dog stadig meget tynget af kulforbrug). 2) Installeret næsten dobbelt så meget vedvarende energi i første halvår 2025 sammenlignet med samme periode året før. 3) Øremærket ca. $650 millioner i industrielle batterier til at holde på den gode energi fra sol og vind. Bonusinfo: Tjek denne video om bevægelsen af kvindelige mekanikere i Indien, der uddanner andre kvindelige mekanikere til at forvandle en benzindrevet scooter til en eldrevet scooter på 90 minutter.

Omstilling uden sammenligning: Kina har installeret 198 GW ny solenergi og 46 GW ny vindenergi mellem januar og maj 2025. Og hvad så? Det kinesiske bidrag til den globale grønne omstilling er ubegribelig: Installationerne i årets første måneder svarer til ca. 10.000 vindmøller i alt og 100 nye solpaneler – i sekundet! Kina får nu 25% af al sin energi fra sol og vind og landets CO2 udledning er faldet 1,6% det sidste år. Det er en monumental bedrift – og første gang nogensinde at landets udledning falder samtidigt med at økonomien fortsat vokser. Læs også: 1) Kinas kulforbrug er faldet 4% i første kvartal af 2025, 2) Kina har, som lovet, afsluttet finansiering af nye kulkraftværker i udlandet, og herudover tilsluttet sig en juridisk bindende international aftale mod ulovligt fiskeri – hvilket er en big deal da Kina både er verdens største producent og forbruger af seafood.

Natur & miljø

Sverige slipper hønsene fri: Efter årtiers dialog, kampagner og forbrugeroplysning er Sverige blevet det første land i verden hvor samtlige æglæggende høner er fritgående – helt uden lovkrav (tak for tippet til Rikke Pødenphant). Baggrund: Det svenske parlament vedtog en tiårig udfasning af buræg tilbage i 1988, men da perioden var ovre havde industrien ikke rykket sig. Så tog dyrevelfærdsorganisationen Project 1882 sagen i egen hånd og begyndte en bevægelse nedefra og op gennem dialog, kampagner og forbrugeroplysning indtil supermarkeder, producenter og kommuner én efter én valgte buræg fra. Perspektiv: It takes ten years to create an overnight success, som ordsproget lyder.

Dansk storkerekord: Der er født 33 storkeunger i Danmark på tværs af 13 ynglende storkepar – det højeste antal i mindst 35 år. Læs også: Den storvingede trane er vendt tilbage til Skotland for første gang i 500 år, ikke gennem genudsættelse, men gennem genopretning af vådområder.

Seinen genåbnet for svømmere: Paris har officielt genåbnet Seinen for badegæster for første gang siden 1923. Efter et omfattende rensningsarbejde til en værdi á €1,4 milliarder er der nu etableret tre badezoner, som badegæster har kunnet nyde fra 5. juli og indtil slutningen af august. Perspektiv: Med stigende sommertemperaturer bliver adgang til nedkølende vandområder i metropoler ikke bare et spørgsmål om komfort, men et sundhedsspørgsmål. Der er yderligere 14 badezoner på vej og projektet beviser at omfattende investeringer sagtens kan rette op på ellers mishandlet miljø.

Sundhed

Psilocybin-behandling i EU: Tyskland har som det første EU-land godkendt et banebrydende sundhedsprogram målrettet patienter med behandlingsresistent depression, der får adgang til psilocybin-baseret psykedelisk terapi. Konkret: Det sker et år efter at Tyskland legaliserede cannabis og som led i en compassionate use-ordning, hvor lægemidler, der endnu ikke er godkendt, tilbydes til patienter i alvorlig nød. Ca. 50 patienter får adgang til behandlingen det første år – men erfaringer fra Schweiz viser, at efterspørgslen kan blive langt højere. Læs også: Psykedelisk terapi er et af mine absolutte yndlingsemner – tjek mit skriv om radikal terapilovgivning nederst i #AN 134, hvis emnet er fremmed for dig.

Pille erstatter hospitalsbesøg: NHS i England tilbyder som det første sundhedssystem i Europa hjemmebehandling til patienter med multipel sklerose, der nu slipper for hyppige hospitalsbesøg med injektioner eller infusioner. Og hvad så? Behandlingen har indtil videre været forbeholdt patienter med den mest aggressive form for MS, men øget klinisk evidens har nu banet vejen for en langt bredere udrulning: Patienterne kan nøjes med to pillekure med 12 måneders mellemrum, hvilket må være en livsændrende lettelse i hverdagen, der samtidigt frigør tusindvis af kliniske timer hvor læger kan fokusere på mere akutte behov.

Mobilitet

Kæmpekatamaraner til Kattegat: Selskabet bag Molslinjen har bestilt to batteridrevne kæmpekatamaraner til ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde (tak for tippet til Knud Anker Iversen). Konkret: Færgerne bygges på et værft i Tasmanien og bliver 129 meter lange. De får plads til 1483 passagerer, 500 biler og en batteripakke på 45.000 kWh. Laderne i hver havn overfører 55.000 kW på en halv time, hvilket er strøm nok til en 150.000 km køretur for en personbil. Den første færge forventes leveret i slutningen af 2027. Og hvad så? Molslinjen er blandt Danmarks fem største CO2-udledere og den samlede investering på 3,5 milliarder kroner forventes at fjerne ca. 132.000 tons CO2 årligt fra Danmarks klimaregnskab.

Industriel innovation

EuroSpaceport: En flydende rumhavn i Nordsøen er ikke længere science fiction – danske EuroSpaceport, stiftet og ledet af fast #AN-læser Nicolas Kristoffersen, har netop fået officiel støtte fra det europæiske rumagentur ESA til at realisere Europas første havbaserede affyringsplatform for rumraketter. Konkret: Affyringen sker fra et ombygget serviceskib til havvindmøller, der fastgøres til havbunden et godt stykke ud for Esbjerg, og første opsendelse forventes i andet halvår af 2026.

Ny seismologisk superkraft: Forskere ved Rice University og ETH Zürich har udviklet en banebrydende metode til at omformålisere underjordiske fiberkabler til et globalt netværk af seismografer, der opsnapper rystelser fra jordskælv. Og hvad så? Der findes ca. 4 milliarder km fiberoptiske kabler i verden – og forskernes opdagelse kan altså bruge denne eksisterende infrastruktur til at tjene et bonusformål som et globalt varslingssystem.

Samfund

Dansk deepfake-lov: Folketinget har opnået bred enighed (1, 2) om at opdatere opretshavsloven så danske borgere og kunstnere får rettigheder over deres identitet, udseende og stemmer i forsvar mod digital manipulation og deepfakes. Et lovforslag vil blive udmøntet til efteråret og man skulle tro at det var en regulativ no-brainer, men aftalen er blandt de første af sin art. Og hvad så? Aftalen batter, dels fordi Danmark pt har EU-formandskab, og dels fordi den vender bevisbyrden den åbenlyse vej: Fremover bliver det techselskabernes ansvar at fjerne deepfakes, når borgere klager, og ellers vanker der bøder. Misbrugene af folks identitet spænder fra simple memes til grove sexvideoer og stemmekloning, hvor ansatte snydes til at overføre millionbeløb på angivelige ordrer ovenfra.

Cirkulær økonomi i Sverige: Den svenske stationsby Tomelilla er med sine 7000 indbyggere blevet den første by i verden til at hengive sig fuldt ud til de økonomiske principper bag doughnut economy, hvor større beslutninger og al finansiel planlægning vejes op imod planetens begrænsninger og befolkningens sociale grundbehov. Baggrund: Se denne TED-talk med den cirkulære økonomis moder, Kate Raworth, for at forstå visionen og tankerne bag.

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap – fx på farten eller til dit næste arrangement:

Oplev: Jeg har holdt 200 foredrag for alt mellem 0 og 1500 publikummer. Hvis dit arrangement også har brug for radikal innovation, klimafremskridt og kritisk optimisme – så ræk ud.

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, og 2) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Til sidst: Spontan superskov

Da den ukrainske Nova Kakhovka-dæmning blev sprunget i luften i sommeren 2023 fulgte der et hav af nyheder om de massive ødelæggelser som angrebet medførte.

Landsbyer blev opslugt, natur blev udslettet, menneskeliv gik tabt; frygteligt med frygteligt på. Et område på størrelse med en tredjedel af Sjælland blev udtørret.

Billederne var sjæleknusende og en tilføjelse til den lange liste af tragiske begivenheder der er hændt mit fødeland de seneste år – jeg er kommet ind på min ukrainske baggrund før, men det er ved at være længe siden; nye læsere kan fx tjekke #AN 115 eller #AN 116.

Katastrofen er siden overdynget af andre uoverskuelige urimeligheder rundt omkring, og jeg har hverken læst om dæmningen eller selv givet den meget eftertanke, hvis jeg skal være helt ærlig.

Det var derfor med overraskelse og enorm begejstring at jeg stødte på denne fantastiske artikel i min sommerferie, hvor The Guardian tager bestik af det tømte vandreservoir her to år efter.

Situationen er nemlig usikker, men langt fra rendyrket dyster.

-Forskerne beskriver den udtømte zone som et ekstraordinært eksempel på spontan skovregenerering: Dér hvor der har været kunstig sø og inddæmmet vandreservoir er der pludselig udsprunget 40 milliarder spirer, som forventes at vokse sig til mindst 500 millioner træer. De er allerede flere meter høje.

Lokale ældre fortæller at området er svundet ind til et mere naturligt flodsystem og det historiske landskab som de husker fra deres barndom; sådan som det var før tungindustrien rykkede ind efter de sovjetiske ledere opførte dæmningen i 1956.

Den ukrainske stør er vendt tilbage for første gang i 70 år og det samme er hundredevis af fuglearter, vildsvin og en lang række andre pattedyr.

Forskerne gisner om at det kan ende med at blive et af Europas største sammenhænde ferskvandssystemer, og at det kan blive Ukraines vigtigste bidrag til Europas mål om at genoprette ødelagt land inden 2030.

-Men der er også skyggesider, selvfølgelig.

Det er fortsat en aktiv krigszone, så beskyttelse besvares med beskydning... og der er ukendte langsigtede konsekvenser ved forurening fra tungmetallerne i det forsvundne vand.

Værst af alt har Nova Kakhovka-dæmningen fået politisk symbolværdi, så embedsfolk og energiselskaber drømmer om at genopføre den, når krigen engang er slut, i forsøget på at genskabe en tabt tid.

Den tid, den sorg.

Verdens fokus på bæredygtighed har heldigvis rykket sig massivt – både siden 1956 og siden 2022 bare.

For nu er den utrolige regenerering en helt vildt positiv og totalt utilsigtet konsekvens af en ellers ond handling, og historien om denne spontane superskov fortjener mindst lige så mange overskrifter som sprængningen.

Der er spirer af håb overalt!

Langs Dnipro-floden er der ca. 40 milliarder af dem.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis