Californien overvejer at tildække verdens største netværk af kanaler og vandløb med solceller, mens lokale myndigheder i Canada har givet floden Magpie River borgerrettigheder. Det er blandt nyhederne denne uge, der også byder på diamanter udviklet af CO2, radikal forskning i tilblivelse af liv og ikke mindst den splinternye podcast Burde Være Breaking, hvor Emil Nørlund og yours truly Denis Rivin forsøger sig med delevenlig empowerment på lyd!


Hjertelig velkommen til 5 nye læsere 👋😊


Rigtig god læselyst

Denis



Energi & klima

Solkanaler i Californien

Solkanaler i Californien

Californiens netværk af kanaler og offentlige vandløb er verdens største: 6.350 km vand der servicerer i alt 35 millioner borgere og 2.3 millioner hektar landbrug. Men kunne man optimere brugen af dette enorme vandlegeme? Absolut, konkluderer et nyt studie - hvad med at tildække vandet med solpaneler? Det ville forhindre 238.5 milliarder liter vand i at fordampe og samtidigt generere 13 GW grøn energi.

Fremtidens CO2-diamanter

Fremtidens CO2-diamanter

Diamantindustrien har med god grund et blakket ry - og myten om diamanters centrale rolle i en forlovelse er i sig selv et fascinerende stykke vellykket stunt. Men tænk hvis diamanten i din ring både var 1) garanteret fri for både konflikt og børnearbejde, 2) billigere end nogensinde før og 3) gav positive point på klimakontoen? Det er præcis hvad nye spillere på markedet stiler efter med teknologisk fremstillede laboratoriediamanter, der er udviklet af CO2 opfanget i atmosfæren og i øvrigt 100% identiske med de naturlige helt ned til det atomare niveau.

Audi opgiver forbrændingsmotorer

Audi opgiver forbrændingsmotorer

Bilproducenten Audi har indstillet al udvikling af nye forbrændingsmotorer for i stedet at dedikere sig til en fossilfri fremtid. Audi vil fortsat sælge benzin- og dieselbiler, men altså ikke bruge ressourcer på videreudvikling af motorerne.

🔹🔺🔸 Beslutningen stemmer i med tidens symfoni af vink med vedvarende vognstænger: Daimler-koncernen, der regnes for i sin tid at have opfundet forbrændingsmotoren, tog en lignende beslutning allerede i 2019, mens en af verdens største producenter af reservedele til forbrændingsmotorer heller ikke ser den store fremtid her.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Natur

Borgerrettigheder til natur

Borgerrettigheder til natur

Lokale myndigheder i Quebec, Canada, har tildelt Magpie River juridiske rettigheder på lige fod med mennesker. Det betyder i praksis at floden anerkendes som levende væsen med ret til liv og velfærd, og at man fremadrettet kan sagsøge på dens vegne: Hvis nogle gør skade på floden og det bringes for en domstol vil domstolen udmåle den eventuelle straf som om man havde gjort skade på en person.

🔹🔺🔸 Sagen i Canada tilslutter sig en spirende bevægelse i verden af environmental personhood, fra samtlige floder i Bangladesh til søen Erie i Ohio, der i 2019 fik tildelt borgerrettigheder som værn mod de omkringliggende landbrugs forurening af den. Det er early days for bevægelsen, men den markerer et muligt paradigmeskifte i vores relation til den uvurderlige natur omkring os.

Regenerativt landbrug er IN

Regenerativt landbrug er IN

"Ingen teknologi vil nogensinde kunne fjerne CO2 i atmosfæren bedre end naturen selv kan". Sådan sagde en visionær landmand engang til mig for at forklare det regenerative landbrug - og nu, mange år senere, er disse tanker om dyrkningspraksis med afsæt i respekt for biodiversitet og jordens organiske indhold virkelig ved at gå mainstream (tak for tip til @michaelreibel).

🔹🔺🔸 Med så meget opmærksomhed rettet mod reduktion af udledningstunge aktiviteter er det sundt med proportion: Til sammenligning udleder international luftfart ca. 2.5% af al CO2, mens landbrug og fødevaresystemer står for ca. 34%.

Eksempel på regenerering

Eksempel på regenerering

En øgruppe i det alaskanske øhav er i århundreder gået under navnet Rotte-øerne, fordi skibbrudne rotter har domineret naturen der siden 1700-tallet. Men i et pragteksempel på naturens egen evne til at regenerere økosystemer har en af øerne genfundet sin naturlige balance på blot 11 år.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Støt #ActualNews, tak 😘

Jeg elsker at udgive #ActualNews, og drømmer om at forvandle det til mit levebrød. Hvis du værdsætter nyhedsbrevet, og ønsker at støtte mit arbejde er en af disse måder den bedste løsning lige pt:


[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Wild science

Syntetiske fostre til fertilitetsstudier

Syntetiske fostre til fertilitetsstudier

Et internationalt hold forskere er lykkedes med at udvikle væv med samme cellestruktur og biokemiske aktivitet som menneskelige embryoner på et tidligt stadium. Der er altså ikke tale om virkelige menneskefostre men en form for syntetiske simulatorer, der dog har tilstrækkelig lighed til at skabe komplet nye rammer for forskning i fx genetiske sygdomme, tidlig abort og infertilitet.

🔹🔺🔸 Der er noget lige dele fascinerende og foruroligende ved forskning, der skubber til grænserne for undersøgelser af tilblivelse af liv. Nogle husker måske arbejdet med de kunstige livmodere...?

Midler til radikale terapier

Midler til radikale terapier

Den australske regering har øremærket $15 millioner til kliniske studier i terapeutisk anvendelse af psykedelika til behandling af alt fra depression og stofmisbrug til spiseforstyrrelser. Omkring 4 millioner australiere oplever hvert år mental mistrivsel.

Kvanteforskere tæmmer fotoner

Kvanteforskere tæmmer fotoner

Forskere ved University of Chicagos Pritzker School of Molecular Engineering har gjort en banebrydende opdagelse i deres arbejde med kvantepartikler, der åbner for nye måder at skalere kvanteteknologier på.

🔹🔺🔸 Kvantemekanik er mega - mega - spændende (og vildt udfordrende at forstå). Kvantebaseret beregningskraft er radikalt forskellig fra den computing vi kender og er blevet vante til, og processen indebærer fænomener der modstrider gængs opfattelse af hvad der er fysisk muligt (fx superposition og sammenfiltring).

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Til sidst: Burde Være Breaking

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Burde Være Breaking er en splinterny podcast, der hver uge giver dig TRE gode ting at være håbefuld omkring - positive nyheder der burde være breaking, men ikke er det.


Der er egentlig ikke så frygtelig meget mere at sige om det 🔥😎🌟 Jeg har indgået samarbejde med den megadygtige, erfarne og videbegærlige journalist og podcastproducent Emil Nørlund, og sammen har vi overbevist LOUD om at betale os for at overføre nogle af tankerne og noget af indholdet fra #ActualNews til podcast-mediet.


Du kan finde podcasten dér hvor du normalt finder dem - Spotify, iTunes, Podimo osv., bare søg: Burde Være Breaking. Indtil videre har vi kun to kommentarer på iTunes - en fra Emils mor der giver os 5 stjerner og elsker det, og en fra en fyr der hedder Nikolaj, som akkompagnerer sin ene stjerne med spørgsmålet: Er det børnetime? Så er vi ligesom i gang 😂


Det bliver svært at please alle - men én ting er sikker: Der er helt vildt gode vibes på projektet, og vi glæder os til at vokse med opgaven! Jeg vil løbende dele de nyeste episoder i kommende nyhedsbreve, og håber I vil støtte op ved at sprede den positive nyhedsformidling i jeres netværk.


Tusind tak for at læse med!


Kæmpe kh

Denis


[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Har du lært noget nyt?

90.3% af #ActualNews’ læsere finder indhold i hvert nyhedsbrev, de aldrig er stødt på før andre steder. Hvis du også værdsætter #ActualNews og vil være med til at sikre at den gode formidling fortsætter er her de pt to bedste måder du kan støtte mit arbejde på. TAK 😊


Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.