Tankestyrede proteser, tetrataenite og testdukker
Hej – mit navn er Denis Rivin og jeg vil gerne byde dig velkommen til et splinternyt format, hvor jeg deler en helt bestemt type nyheder med dig, som langt de fleste desværre overser – nemlig dem der peger mod en anderledes og måske endda bedre fremtid, end den vi normalt hører om i nyhederne.
Jeg kalder det formidling af menneskehedens fremskridt, og jeg har brugt de sidste syv år på at følge og formidle disse nyheder. Det har jeg gjort fordi de inspirerer mig og giver mig håb på fremtidens vegne – og dét håb vil jeg rigtig gerne dele med dig, i håbet om at du måske vil dele det videre med en masse andre!
-Denne uge kan du blive klogere på tankestyrede proteser, en spændende ny klimalov i Frankrig, et muligt mirakelmateriale fra det ydre rum der kan accelerere den grønne omstilling og ikke mindst et vaskeægte fremskridt i Sverige, som du måske bliver chokeret over, ikke er sket før nu. Det blev jeg i hvert fald.
Endnu en gang velkommen – og rigtig god lyttelæselyst :)
Fra science fiction til science fact
Hvis du en dag stod i den frygtelige situation at du skulle have amputeret din arm, så selv de simpleste handlinger i hverdagen pludselig blev en udfordring – ville du så foretrække at gå rundt med en blottet stump? Eller, hvis du kunne, få dig en protese?
Jeg ville personligt foretrække en protese, tænker jeg. Både rent kosmetisk men bestemt også i håbet om at genvinde noget af den tabte funktionalitet.
Spørgsmålet er mere, hvis det nu skulle være en protese, om det skulle være en helt simpel én ala Kaptajn Klo – eller om man kunne få sig en lidt mere avanceret slags med gribefunktion og kløpind og en schweizerkniv måske?
Eller, hvis vi nu sagde at man bare må give los og tænke det vildeste man kan forestille sig, hvad så med en mere fremtids-agtig robotarm der både ser sej ud, er næsten lige så funktionel som den gamle – og som kan styres ved tankens kraft?
Det kan lyde som fantasifuld ønsketænkning, men det jeg taler om findes allerede i stor stil, og det engelske sundhedsvæsen er netop begyndt at tilbyde sådan en til alle patienter der har brug for det, helt ned til 9-års alderen: En bionisk protese der var ren science fiction for bare få år siden – og ja, den styres ved tankens kraft!
Du tænker det, og protesen lystrer
Ordet bionik stammer fra det engelske bionics, der er en sammensætning af ordene biologi, mekanik og elektronik. Det er en interdisciplinær videnskab hvor det menneskeskabte imiterer det naturlige, og lige i denne forbindelse handler det altså om kunstige arme og hænder, der både lader dig gribe om ting, pege på ting, give lillefingerløfter og slå æg ud helt forsigtigt, præcis som du normalt ville gøre det.
Den bioniske protese er bogstavelig talt tankestyret, fordi den fungerer sådan, at sensorerne indeni protesen registrerer selv de svageste signaler fra nerver og muskler i den afskårede stump – og signalerne kommer direkte fra hjernen. Det er altså din intention om fx at gribe om noget der bliver til et elektrisk signal i hjernen som sendes til din arm og opsnappes af en fintfølende elektronisk sensor, der oversætter signalet til mekanisk bevægelse: Du tænker det, og protesen lystrer.
Og hvad så?
Proteserne øger folks livskvalitet markant, det er indlysende når man læser om folks beretninger. Og hvis du spørger mig, gør de det også bare en lillebittesmule mere overskueligt for os andre, der er så heldige stadig at have begge arme, at miste én af dem af engang i fremtiden hvis uheldet er ude.
Læs også
Hvis denne nyhed har vakt din interesse anbefaler jeg dig at se videoer af de bioniske proteser i aktion (1, 2), og ikke mindst læse videre om nyeste udvikling på området. For eksempel eksperimenterer unge lige nu med at 3D-printe bioniske proteser hjemme i mor og fars kælder til en brøkdel af markedsprisen, mens forskere arbejder på at udstyre proteserne med følesans.
Tre hurtige
Ud over bioniske proteser har jeg denne uge tre kortere nyheder til dig, som på hver deres måde alle understreger, hvordan der virkelig er gang i den ude i verden med fremskridt, opdagelser og beslutninger i det store og det små – og vi begynder med solceller.
Sol over bilhjem
Der er vedtaget en ny lov i Frankrig, der kræver at samtlige udendørs parkeringspladser med plads til over 400 biler skal overdækkes med solpaneler inden 2026, mens udendørs parkeringspladser med plads til mellem 80 og 400 biler skal overdækkes med solpaneler inden 2028. Og hvad så? Det lyder måske ikke af meget, men man anslår at tiltaget potentielt kan forsyne op mod 8 millioner indbyggere med vedvarende energi, hvilket svarer til ca 12% af den franske befolkning. Wow! Og hvorfor egentlig ikke når der nu findes over 280 millioner personbiler i Europa, der ifølge undersøgelser står parkeret over 90% af tiden og bare fylder en masse plads? Pladsen er der, solen er der, og bilerne bliver beskyttet mod vejr og vind. Læs også: Frankrig vedtog en anden lov tidligere i år der kræver, at bilreklamer fremover demotiverer bilkørsel. Og så er der det her med at løfte solpaneler et par meter over noget, som fx biler: Dén tanke vinder for tiden også frem i landbrug hvor solpaneler hidtil ellers har været på bekostning af agerjord. Men sådan er det ikke længere.
Mystifystisk magnetmateriale
Det er lykkedes to forskerhold fra University of Cambridge i England og Northeastern University i Boston, USA, at skabe en syntetisk version af et helt unikt komposit-materiale der normalt slet ikke findes på planeten Jorden. Materialet kaldes tetrataenite og det dannes naturligt over millioner af år indeni meteoritter fra det ydre rum. Men nu har forskere opdaget en metode til at genskabe det på sekunder. Og hvad så? Tetrataenite har samme egenskaber som de sjældne jordarter der er en kernekomponent i alverdens elektronik, fra harddiske til vindmøller og elbilmotorer. Disse metaller er i virkeligheden slet ikke spor sjældne, men der skal dyr og udledningstung minedrift for at udvinde dem – og så sidder Kina i øvrigt på ca. 80% af markedet. Et billigt og lettilgængeligt alternativ til sjældne jordarter spås derfor både at accelerere udviklingen af grønne teknologier og balancere markedet for dem. Et spadestik dybere: Så hvad kommer det dig ved at nogen forskere et eller andet sted er lykkedes med at skabe et mystifystisk magnetmateriale på forsøgsstadie? Hvis du spørger mig, er det særligt fascinerende ved denne nyhed at det i virkeligheden er sådan, den grønne omstilling ser ud: Et sammensurium af opdagelser og gennembrud der, helt udenfor rampelyset, flytter os på måder som intet klimatopmøde nogensinde kan.
Chokerende fremskridt
Til sidst har jeg en rigtig godte til dig der kan blive samtalestarter til de næste mange middagsselskaber: Takket være svenske ingeniører i Linköping har bilindustrien for første gang nogensinde fået en kvindelig version af de testdukker man bruger til at optimere sikkerheden i køretøjer, når biler med vilje crashes ind i ting i udviklingsfasen. Hvabehar? Ja, du læste rigtigt: Dette er et lidt skævt fremskridt der på en måde hører til i chokkategorien, for tænk en gang at det aldrig nogensinde er sket før nu. Men det er det ikke… Når bilindustrien de sidste 50 år har brugt testdukker til at designe sikkerhedsfunktioner til at redde menneskeliv, har testdukkerne altid været baseret på fysikken hos en gennemsnitlig mand. Og hvad så? Man kan lave mange statistiske nedslag der understreger, hvor skørt det er, at det her ikke er sket før nu – og her er to: Kvinder har 73% højere chance end mænd for at komme slemt til skade under en frontalkollison, og 17% højere chance end mænd for generelt at dø i biluheld. Sandsynligvis fordi biler ganske enkelt ikke er designet til at beskytte kvindekroppen. Og sådan bevæger vi os altså lige så langsomt væk fra virvaret af historiske fejlslutninger om kvinder. Læs også: Medicinstuderende fik tidligere i år adgang til den mest avancerede 3D-model af den kvindelige anatomi nogensinde, hvilket forhåbentlig kan rette op på det faktum, at kvinder generelt bliver fejldiagnosticeret langt oftere end mænd.
Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang. Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!
-Husk også at give dit besyv med på ugens nyheder i kommentarfeltet, og husk at sende links til os når du selv falder over gode eksempler på fremskridt der kan komme os alle til gavn.
Mange tak fordi du læste eller lyttede med
Denis Rivin