Hej {{first_name}} 👋

Hvad er #ActualNews overhovedet, tænker du måske?

Noget af det der adskiller #ActualNews fra fx breaking news, er aktualiteten. Selvom aktualitet indgår i navnet, lider #ActualNews nemlig ikke af tvangstilbøjeligheder til at lænse virkeligheden for relevans i hyper-nu'et. Actual-delen i denne nyhedsform refererer mere til det nye og faktiske - at det faktisk er en reel nyhed, og altså handler om noget, der tilsyneladende aldrig nogensinde er sket før.

Om dette nye er sket igår, idag eller imorgen, er mindre væsentligt, så længe det udvider vores verdenssyn. Vi lever nemlig i en vanvittig spændende tid hvor science fiction dagligt forvandles til science fact, og hvor vi hele tiden bliver i stand til at udrette ting der aldrig før har været mulige. #ActualNews handler om aktivt at opsøge disse håbefulde forbedringer, der sagligt berettiger troen på en anderledes og bedre fremtid.

Så ved du dét 👍

Tusind tak for at læse med - vær ikke bleg for at dele nyhedsbrevet med dem du holder af: Videresend blot dette link sammen med din anbefaling: http://eepurl.com/cHGAZX


Video til vejen

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

#ActualNews

🔮 Verden anno 2029 ala New Yorker (good stuff 👌)

Ingen kan beslutte hvordan fremtiden bliver. Det eneste vi efter min bedste overbevisning er herrer over, er, hvordan vi går den i møde. Ikke desto mindre kan fremtidsforudsigelser være en underholdende og gunstig sport, så nyd denne omfattende spådom om livet i 2029 baseret på skelsættende begivenheder i 2019.

🔮 30 visioner for livet i 2030

World Economic Forum giver også lige krystalkuglen et skud - bl.a. med Ida Auken som afsender. Vinklen her er dog mere opløftende, da der spås om hvordan livet i den nære fremtid kan forbedres markant, hvis vi reelt lige tager os sammen.

🤑 Den Europæiske Investeringsbank bliver grøn

Den Europæiske Investeringsbank vil være verdens første 'klimabank' og udfaser alle investeringer der bidrager til klimakatastrofe fra 2022. De beskriver det selv som et kvantespring ambitions-wise, og selvom skiftet næppe kommer af pletfri kærlighed til kloden virker tidsfristen imponerende nok.

🔹🔺🔸 Læs også hvordan den engelske nationalbankdirektør har spået konkurs til virksomheder der ignorerer klimakatastrofe - og se eller gense min TED-talk, hvor jeg forklarer hvorfor netop dette bør give alle håb.

😼 Civil ulydighed tager ny form i Catalonien

Med inspiration fra Hong Kong og kort tid efter den spanske højesterets dom over ni catalanske seperatister modtog 240.000 mennesker en krypteret sms i beskedtjenesten Telegram med opfordring om at 'lamme' Barcelonas lufthavn. Beskeden havde anonym afsender og indeholdte et vedhæftet boardingpas til en af dagens afgange. Det er intet mindre end vildt og megapændende, hvordan folket organiserer sig these days.

🤖 Robotter skaber flere danske job - ikke færre

En dansk forsker fra Princeton University, Anders Humlum, har udgivet et årelangt ph.d.-studie, som viser, at virksomheder der har investeret i robotter i gennemsnit har øget produktivitet med 20% og ansat flere medarbejdere.

🔹🔺🔸 Du kan finde Humlums studie på hans egen hjemmeside, og husk også at tjekke Folkes Fremtidsrejser - verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed. Det er trods alt snart jul 😏

🛩 NASA fremviser fuldt elektrificeret fly

Flyet forventes flyveklart i 2020, og det kan blive et vigtigt skridt i retningen af den enorme omvæltning af flyindustrien, der skal til for at slippe for fossile brændstoffer.

🔹🔺🔸 Prisudviklingen på lithium-ion-batterier er essentiel for nuværende elektrificering af transportsektoren, og det er fascinerende at følge både dén og udviklingen af splinternye batteriteknologier i det hele taget. Læs fx også om dette hyperfriske gennembrud fra Sverige.

🔴 Forskere forventer fossiler af fortidsliv på Mars

Nu vi er ved NASA, og hvis du tilfældigvis er en kæmpe nørd ligesom mig, kan du også læse denne tekniske men tankevækkende artikel om hvordan ny forskning vurderer, at der er sandsynlighed for fossiler af fortidsliv i det krater på Mars, som NASA har udset sig til landingssted for deres kommende 2020-mission.

🐮 Kødfrie Whoppere har ramt Danmark

Burger King har rullet kødfrie Whoppere ud i 25 europæiske lande inkl. Danmark, og det er et virkelig spændende fingerpeg om retningen for industriens fremtid.

🔹🔺🔸 Udviklingen er god for klimaet, men ligesom med bankerne er disse tiltag næppe drevet er godtroende kærlighed til kloden - gæt hvem der står bag mange af de nye planteprodukter? Læs også om kyllingefri kylling fra KFC, 3D-printet kød på Den Internationale Rumstation og hvordan to iværksættere i Mexiko har udviklet læder fra kaktus i stedet for ko.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Til sidst

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Sociale medier har været i eksistentiel krise lige siden skandalen med Cambridge Analytica, der udløste et berettiget tillidsbrud mellem os brugere og virksomhederne bag de megapopulære platforme fra Silicon Valley.

De har været i søgelyset for alt fra datamisbrug til manipulerende og afhængighedsskabende mekanismer, som bla. den højprofileret designerdissident fra Google, Tristan Harris, længe har råbt vagt i gevær om.

Twitter har for nyligt taget aktiv stilling til både politiske kampagner og deepfakes, Facebook har så svært ved at gøre noget rigtigt, at selv deres ansatte siger fra, mens Instagram har iværksat et globalt eksperiment på udvalgte konti, hvor antallet af likes på opslagene skjules. Håbet er at gøre op med flokmentalitet, så folk kun liker hvad de ægte synes om - og at dem der lægger billeder op ikke går psykisk ned, fordi andre kan se at de slet ikke fik nok likes i forhold til hvad de fandt realistisk efter de havde glemt at forventningsafstemme med sig selv.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Det var det for nu! Men hvad er meningen med dette pludselige fokus på sociale medier til sidst, tænker du måske? Der er ikke nødvendigvis nogen. Jeg fik bare lyst til at messe lidt over emnets nuværende udvikling, og jeg elsker sådan, at jeg nu har mit helt eget nyhedsbrev til at gøre det i 😍

Husk at lade mig vide hvis du har forslag til forbedringer eller hvilken som helst anden feedback på min formidlingsform - tak!


Kæmpe kh

Denis


Book foredrag | Se min TED-talk | Tjek min børnebog | Abonner på YouTube

Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.