Hvad karakteriserer en nyhed for dig – at du ikke kendte til den eller at den lige er sket? Det er et interessant spørgsmål, som jeg har tænkt meget over siden 2019 hvor jeg startede #ActualNews.

Noget af det der adskiller #ActualNews fra andre nyhedsmedier, er nemlig aktualiteten. For selvom aktualitet indgår i navnet, lider #ActualNews ikke af tvangstilbøjeligheder til at lænse virkeligheden for relevans i hyper-nu'et: Actual-delen refererer mere til det nye og faktiske – at det faktisk er en reel nyhed, og altså handler om noget, der tilsyneladende aldrig nogensinde er sket før.

Her er et eksempel og et eksperiment: Dette nyhedsbrev er fyldt med nyheder fra 2022, som jeg ikke lige fik med i nogle af de andre nyhedsbreve. Men hvor mange af de 13 hovednyheder kendte du i forvejen? Svar gerne i dette supersimple spørgeskema – og rigtig god læselyst!

Hjertelig velkommen til 79 nye læsere!
-Og velkommen til #AN 132
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 72 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

-Og husk at række ud hvis du står og mangler et inspirationsoplæg eller research inden for basically hvilket som helst emne: Bioteknologi, fremtidens fødevarer, genbrugsplast eller mental health? Jeg har skrevet og talt om det meste i løbet af 132 nyhedsbreve og 133 foredrag, og det jeg ikke ved endnu, det finder jeg.

Energi, miljø & klima

Klimavenlig kvanteglas: Forskere ved Kyung Hee University i Sydkorea og University of Notre Dame i USA har anvendt kunstig intelligens og beregninger fra en kvantecomputer til at udvikle en gennemsigtig belægning til vinduer, der reducerer behovet for aircondition med op mod 31%. Og hvad så? Airconditionanlæg står for knap 4% af verdens drivhusgasser: Mindre behov for aircon = færre drivhusgasser.

Verdens hvideste hvid: Forskere ved Purdue University udviklede i 2021 en hvid maling der er så hvid, at den reflekterer sollys med knap 98% – men den var desværre så tyk og så tung at den kun kunne bruges på stationære objekter som bygninger. I 2022 lykkedes det dem imidlertid at fortynde malingen så meget, at den er blevet let nok til fx biler, tog og fly. Og hvad så? Malingens hvide farve reflekterer sollys i så høj en grad, at den optimerer energieffektiviteten af objektet den dækker – meget ala belægningen ovenover 👆 I nogle tilfælde køler malingen endda mere end airconditionanlæg, og at den nu er let nok til fartøjer øger dens chancer for kommerciel succes og udbredelse.

Vind og vind med samme sind: Det danske energiselskab Ørsted indgik i oktober 2022 samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og DTU Aqua for at teste og udbrede løsninger der indtænker beskyttelse og genopretning af biodiversitet under udvikling af havvindmølleparker. Læs også: Ørsted fik nogenlunde samtidigt en bestilling på at fordoble Danmarks nuværende mængde af havvind med fire havvindmølleparker, svarende til 5,2 GW. Hvor meget energi er det nu igen? Det svarer bl.a. til ca. 5 tidsrejser med en DeLorean – eller strøm nok til ca. 5 millioner husstande.

Metan-eliminerende dyrefoder: Forskere i Australien har opdaget at 20 gram røde makroalger fra den Vestaustralske kyst tilsat en kos daglige foder reducerer mængden af metan i koens bøvser med op mod 95%. I 2022 kom produktet for første gang på markedet. Og hvad så? Drivhusgassen metan bidrager 21 gange mere til drivhuseffekten end CO2, og hver ko bøvser op mod 700 liter metan ud i atmosfæren dagligt.

Test af brintdrevet jetmotor: Rolls-Royce har i samarbejde med easyJet afviklet en vellykket test af verdens første brintdrevne jetmotor. Læs også: En brintdrevet propelflyver i kommerciel passagerklasse gik for første gang nogensinde på vingerne i 2020, helt udenfor rampelyset. Og hvad så? Det er early days, men hvad vi ser her er starten på science fiction-lignende, udledningsfri flyvning.

Saltvandsresistent sojabønne: Forskere i Kina har efter fem års forskning udviklet en saltvandsresistent sojabønne kaldet Kedou 35, der er mere end dobbelt så udbytterig som eksisterende varianter. Og hvad så? To ting: 1) Industriel sojaproduktion er enormt udledningstung, og bidrager fælt til skovrydning, fx i Amazonas. Hvis lande som Kina kan undgå at importere sojabønner ved selv at dyrke dem i ellers "værdiløse", saltholdige jorde, kan det reducere både udledning og skovrydning. 2) Med stigende vandstande bliver det essentielt for fremtidige generationer at kunne dyrke afgrøder i saltholdig agerjord.

Sundhed

300 gange stærkere stråling: Forskere ved University of Cincinnati har afviklet verdens første menneskeforsøg med såkaldt FLASH-terapi til kræftpatienter, hvor man giver 300 gange stærkere strålebehandling end normalt – men på under et sekund(!) i stedet for de op mod 30 minutter en traditionel behandling tager. Og hvad så? Forskerne forventer at FLASH-terapien vil reducere patienters smerte og ubehag, gøre det nemmere at behandle rastløse patienter som fx børn og ikke mindst begrænse skade på organer med særlig sårbart væv. Læs også: Hvis du missede min korte gennemgang af 2022-fremskridt inden for kræftforskning i sidste nyhedsbrev så tjek det her.

Early warning kræftdiagnose: Under 10% af patienter som får diagnosticeret kræft i bugspytkirtlen lever længere end fem år, bl.a. fordi denne kræftforms symptomløse natur gør at den ofte opdages for sent. Nu har forskere i Storbritannien fundet en ny metode til at identificere kræft i bugspytkirtlen tre år tidligere end det hidtil har været muligt.

Menneskeskabt menneskeblod: Efter årtiers forskning er det for første gang nogensinde lykkedes forskere i Storbritannien at transplantere menneskeskabt menneskeblod til to menneskepatienter. Hvad skulle der til? Easy: Forskerne brugte 500.000 stamceller til at kultivere 50 milliarder røde blodceller, hvoraf 15 milliarder var i det helt rigtige stadie til en sikker transplantation. Fun-fact: Et voksent menneske har typisk mellem 3 og 5 millioner røde blodceller i hver kubikmillimeter blod. Læs også: Forskere ved University of Toronto har udviklet en banebrydende metode til at gøre organer til organdonation universelt anvendelige, selv hvis donor og modtager har forskellige blodtyper.

Nanosensor til lungebetændelse: Forskere ved MIT har designet en nanosensor der kan hjælpe læger med at skelne mellem virale og bakterielle lungebetændelsesinfektioner inden for to timer ved brug af en simpel urinprøve. Sensoren virker, men er indtil videre kun testet på mus. Og hvad så? Det er pt vanskeligt for læger at diagnosticere en lungebetændelses årsag, og tvivl fører til uhensigtsmæssig anvendelse af antibiotika – og uhensigtsmæssig anvendelse af antibiotika fører til antibiotikaresistens, hvilket vi rigtig, rigtig gerne undgå.

Paralyse ophævet – og forstået: Man kunne i februar 2022 læse om hvordan forskere i Schweiz var lykkedes med at ophæve tre patienters paralyse – og gøre dem i stand til at gå igen – ved hjælp af et rygmarvsimplantat. I november 2022 kunne man læse om hvordan de selv samme forskere nu havde udpeget de eksakte individuelle neuroner i menneskehjernen som forårsager paralyse, hvilket kan føre til endnu mere effektive behandlingsformer.

Psilocybin mod alkoholisme: De seneste års kliniske forsøg med psykedelika-assisteret terapi peger på, at bevidsthedsudvidende substanser som psilocybin, MDMA og LSD rummer ubegribeligt positivt potentiale til lindring af verdens mest udbredte mentale lidelser (1, 2, 3). Forskning fra 2022 viser, at psilocybin også har gavnlig indvirkning på alkoholisme. Læs også: Jeg har ofte skrevet om psykedelisk terapi, bl.a. nederst i #AN 93 – og hvis det har interesse, holder jeg foredrag om emnet gennem YouandX.

Til sidst: SWG3

Her til sidst tager vi lige et smut til den skotske storby Glasgow, hvor et populært spillested gjorde noget i 2022 som ingen andre nogensinde har gjort før: Det fik installeret et system til at indfange og lagre gæsters kropsvarme.

De fleste som har slået sig løs på et dirrende dansegulv eller til en perfekt koncert kender til den energiudladning der kan komme, når hele salen giver sig hen i eksplosiv eufori og glædesdans.

Helt glad i låget og oplivende omklamret af andre festgæster danser man sig svedende igennem natten, indtil det hele bliver for hedt og for varmt og man lige må forlade rummet for at lade lidt op og køle ned.

I sandhed er det lige præcis det, der sker på et dansegulv – en massiv energiudladning. Og dén energi er der nu en klub i Glasgow, Skotland, der vil indsamle, lagre og bruge på et senere tidspunkt; præcis som man gør det med sol, vind og anden vedvarende energi.

Spillestedet SWG3 har som det første i verden aktiveret det unikke system kaldet Bodyheat, der skaber vedvarende energi af kropsvarmen fra mennesker på dansegulvet. Varmen opsamles og lagres 200 meter under jorden i et termisk batteri, hvor den konverteres til energi der både kan opvarme og nedkøle bygningen på kommando.

Systemets egentlige effekt vil først kunne måles om et års tid, men ledelsen på spillestedet forventer at man 1) kan uafhængiggøre sig totalt af gasforbrug og at 2) systemet vil sænke stedets CO2-udledning med 50% i fremtiden.

Og hvad så? Det er en interessant historie, fordi som jeg ser det, bliver den grønne omstilling en tsunami af mange bække små – og Bodyheat-systemet er et symbol på den enorme innovation i verden, der ubemærket bidrager til en mere bæredygtig fremtid for os allesammen.

Det her initiativ er ikke bare sjovt og cool men også meningsfuldt – og andre klubber står allerede i kø for at installere lignende systemer. Læs mere om Bodyheat-systemet og andre forsøg på at indsamle energi fra festpublikum her.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis