En fritflydende flod i Albanien er som den første i Europa blevet erklæret for nationalpark, Spanien fortsætter stimen af fremsynet lovgivning og Rigshospitalet har åbnet for en ny behandling mod epilepsi. Det er blandt nyhederne i denne omgang, hvor du også kan blive klogere på en pille mod leukæmi og den globale underskriftsindsamling der tigger om at pause generativ kunstig intelligens. Bare i 6 måneder... please?

Hjertelig velkommen til #ActualNews
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 88 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

Energi & klima

Sammendraget over alle sammendrag: Den seneste rapport fra FNs Klimapanel, IPCC, er en kulmination på otte års arbejde og et dunkelt sammendrag af de seneste års konklusioner: At holde den globale opvarmning under 1.5°C er nu næsten umuligt, og konsekvenserne for verden som vi kender den bliver indiskutabelt markante – men! – ikke nødvendigvis apokalyptiske. Som klimaforsker Bronson Griscom her siger: "Even the highway to hell has exit ramps." Hvor er håbet? IPCC-rapporten konkluderer, at der i dag findes rentable og effektive løsningsforslag på klimakrisen som simpelthen ikke fandtes for bare 2-3 år siden – og hvis du læser med i nyhedsbrevet her, ved du, at disse løsninger bliver implementeret med en hastighed der er kommet bag på langt de fleste. Dét burde givet berettiget håb! Vigtig viden: Klimapanelets advarsler er blevet en årlig begivenhed – men i en slags ultimativ gestus af dommedags-suspense udkommer den næste rapport først i slutningen af årtiet.

Reduktionsmål overgået: I august 2022 satte de 27 medlemslande i EU sig for det der dengang virkede som et uoverskueligt, uoverkommeligt og nærmest urealistisk mål: Reducer gasforbruget på tværs af EU med 15% inden marts 2023. Nu er det marts og forbruget er sænket med knap 20% (tak til Finland (–57.3%), Litauen (–47.9%) and Sverige (–40.2%)). Denne uge er energiministre fra medlemslandene blevet enige om at holde kursen – og sænke forbruget med yderligere 15% inden marts 2024. Citat fra artikel: "In a sign of how popular and effective savings have become, the extension of the gas reduction plan was approved by ministers without any major discussion or disagreement."

Mere godt nyt fra EU: Vi er på rette vej, venner – EU har også lige skruet op for ambitionerne for vedvarende energi i 2030, fra 40% af forsyningen til 42,5%. Perspektiv: Energiomstillingen er i fuld gang – den næste udfordring bliver at sikre, at den kommer så mange som overhovedet tænkeligt muligt til gavn.

3 x boost af DAC: Forskere ved Lehigh University i USA har udviklet et nyt hybridmateriale til at absorbere CO2 fra atmosfæren gennem direct air capture (DAC) der er tre gange så effektivt som eksisterende materialer. Og hvad så? Mange klimaaktivister ser med god grund carbon capture som et politisk skalkeskjul. Ifølge FNs klimapanel IPCC er vejen foran os dog mere snørklet end som så – og vi skal både kraftigt reducere udledning og bruge resten af århundredet på at indfange de allerede udledte drivhusgasser, fx med CCUS. Hvad er carbon capture? Paraplybegrebet for teknologier til at indfange CO2 kaldes carbon capture, utilization and storage (CCUS). Jeg skrev en minirapport om emnet tilbage i 2019, som du frit kan downloade her.

Apokalyptisk overbefolkning afværget: Ifølge et nyt studie fra organisationen Club of Rome har verden slet ikke nødvendigvis kurs mod den overvældende overbefolkning som man har frygtet i årevis. Tværtimod forventer forskere ved bl.a. Potsdam Institute for Climate Impact Research og Stockholm Resilience Centre, at verdensbefolkningen peaker med 8,6 milliarder jordboere i 2050 – til sandsynlig stor lettelse for planetens udpinte ressourcer. Glædelig overshoot: Danmark hamrede igennem sin ressourcekonto på vores overshoot day den 23. marts og vi kører nu året ud på ren overtræk/lån fra fremtidige generationer. Bonusinfo: Vi er 15.-dygtigst på verdensplan til at leve over evne.

Natur & miljø

Fritflydende forever: Efter årelange kampe mellem miljøforkæmpere og regering har den albanske regering endelig givet efter og erklæret den 270 km lange Vjosa-flod for fredet nationalpark. Og hvad så? Floden er en de allersidste fritflydende, vilde floder i hele Europa, der flyder naturligt og uforstyrret af dæmninger og vandkraftværker. At den nu beskyttes som den eneste og første fritflydende flod på hele kontinentet beskrives af miljøforkæmpere som en historisk beslutning, der placerer Albanien i spidsen for global flodbeskyttelse.

Tiger King-effekten: Der er kommet en ny lov i USA som forbyder privat ejerskab af store kattedyr som tigre, løver og leoparder samt foto- og kælesessions med store katteunger. Og hvad så? Hvis du var blandt dem der så den bimlende gale Netflix-dokumentar om våbenglade excentrikere i USA der opdrætter store kattedyr i et frygteligt mix af forlystelse og fangenskab, var du måske også blandt dem der lærte at der er flere tigre i fangenskab i USA end der globalt findes i naturen. Indforstået bonusinfo: Joe Exotic endte med at få en fængselsstraf på 22 år og Carole Baskin endte med at overtage hele hans tigerpark.

Sundhed

Kræftkur på pille: Forskere i USA har afviklet et klinisk forsøg med kræftpatienter der lider af akut leukæmi, hvor et eksperimentalt medikament kaldet revumenib har helbredt 30% af patienterne. Medikamentet kommer på pille og forsøgets resultater er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature. Læs også: En 13-årig pige i England med uhelbredelig leukæmi blev i 2022 helbredt ved hjælp af såkaldt base editing, der er en genterapeutisk videreudvikling af genredigerings-teknologien CRIPSR: Hvor CRISPR klipper DNA-strenge, flytter man med base editing 'blot' rundt på baserne (ACGT).

Ny behandling for epilepsi: Rigshospitalet tilbyder nu en ny behandling til epilepsipatienter, hvor undersøgelse og behandling sker på samme tid. Og hvad så? Traditionelt er epilepsi-operationer foregået i fuld bedøvelse, hvor kirurgen måtte fjerne en del af kraniet for at komme ind og skære det område af hjernen ud, hvor anfaldene udløses. De senere år er laserkirurgi vundet frem og nu denne behandling med elektroder, hvor patienten er i fuld vågen tilstand. Bonusinfo: I Danmark er al epilepsikirurgi samlet på Rigshospitalet, der har et af Europas største centre for laserkirurgi i hjernen.

Samfund

Fra ting til væsen: En ny lov i Spanien fordobler straframmen for vanrøgt af husdyr i private hjem til op mod tre års fængsel. Samtidigt foreskriver loven at samtlige hundeejere skal deltage i hundetræning, at man ikke må efterlade hunde alene hjemme i mere end 24 timer og at det er obligatorisk at sterilisere sin kat (gårde undtaget). Perspektiv: Lovpakken kommer efter Spanien i december 2021 officielt og juridisk forfremmede dyr fra ting til levende væsener med bevidsthed. Læs også: Spanien er inde i en god stime af fremsynet lovgivning – for nyligt indførte de som det første land i Europa betalt menstruationsorlov, og i september tildelte de som det første land i Eruopa natur juridisk personstatus, så naturen nu kan sagsøge mennesker – for at gøre skade på natur.

Forbud mod sociale medier: Den amerikanske delstat Utah er blevet den første i USA til at forbyde børn og unge under 18 brug af sociale medier mellem kl. 22:30 og 06:30. Perspektiv: Det bliver vanskeligt at håndhæve loven, men det skorter ikke på studier der påpeger hvordan sociale medier giver mindreårige stress, angst og depression (1, 2, 3). Det er gode takter, at politikere som minimum anderkender problematikken og prøver. Læs også: Jeg filosoferede lidt over totalitær omsorg nederst i #AN 96, da Kina i 2021 begrænsede mindreåriges adgang til online gaming til maksimalt 3 timer om ugen; kun i weekender og på helligdage, og kun mellem kl. 20 og 21 om aften.

Tillid og ansvar: Årvågne borgere i Tokyo indleverede i 2022 næsten 4 milliarder Yen af deres medborgeres malplacerede kontanter til lokale myndigheder. Det svarer til 205 millioner danske kroner. Bonusinfo: Der blev herudover indleveret bl.a. 730.000 ID-kort, 390.000 rejsekort og 300.000 handsker (299.000 af dem kunne godt være mine). Det virker som et virkelig sympatisk kulturelt karaktertræk, men bunder også i en lov der foreskriver op mod 20% findeløn – eller hele beløbet, hvis ingen gør krav på det inden for tre måneder. Herudover siger det her måske også noget om demografien i Japan, der står over for et alvorligt problem med en aldrende befolkning, hvor hver femte over 65 får demens.

Til sidst: IQ på 12.000

I juli 2020 udgav jeg nyhedsbrev 47 af nu 137 i alt – til dato det eneste der har været dedikeret til én eneste nyhed.

Emnet var GPT3.

Jeg var blæst omkuld af denne banebrydende platform for hyper-avanceret sprogteknologi, og lamslået af udsigten til en kommende kunstig intelligens med kognitiv begavelse og ræsonnement på niveau med menneskets.

Vi var ikke helt i mål dengang, men lugten i bageriet var umiskendelig, og her 2,5 år senere og få måneder efter lanceringen af chatGPT, GPT4 – og nu med en global underskriftsindsamling der tigger om at pause teknologien bare i 6 måneder så vi lige kan tænke os om – føles det hårrejsende ægte, spændende og skræmmende.

-Du kan finde et ocean af tutorials, brugsanvisninger og holdninger til GPT på nettet; et udmærket sted at starte er her. Og hvis du endnu ikke selv har eksperimenteret med teknologien så få det gjort, bare så du forstår og ved og danner dig en mening: https://chat.openai.com.

I dag vil jeg gerne rette din opmærksomhed mod fire ting, der taler for at underskrive underskriftsindsamlingen:

1: Hvad er det?

Først og fremmest: Det er ikke bare en chatbot.

En klassisk chatbot, som man kender dem fra fx webshops, er et program designet til at føre tekstbaserede samtaler inden for et meget afgrænset vidensfelt, typisk relateret til selskabets kerneområde.

ChatGPT er derimod en generativ kunstig intelligens. GPT står for Generative Pre-Trained Transformer, og transformer-delen er kernen i det hele: Teknologien er i stand til at transformere et fattigt input til et rigt output; fx en sætning til en hel novelle. ChatGPT er en avanceret sprogteknologi med et radikalt anderledes abstraktionsniveau end den gængse chatbot: Den er designet til at forstå menneskesprog, og øjeblikkeligt generere nuancerede tekst- eller computerkodebaserede svar inden for stort set hvilket som helst vidensfelt (tjek min minidemo øverst for eksempel på teknologiens alsidighed 👆).

GPT4 er en yderligere videreudvikling af dét. Det er en opgradering af chatGPT, nu med såkaldt multimodalitet, hvor sprog, computerkode, lyd og video er filtret sammen i én flydende intelligens med potentiale til at revolutionere arbejdsprocesser og informationsstrømme, og ikke mindst bane vejen for komplet nye økonomier/overflødiggøre 300 millioner jobs.

-Forestil dig det her: Du kommer hjem efter en lang dag engang i 2025, smækker benene op og tænder flimmerkassen. Til den tid er der måske noget der hedder flixGPT, og så siger du til den: Godaften! Jeg vil gerne bede om at se en film – den skal vare 50 minutter, have Lady Gaga og Lucas Graham i hovedrollerne, den skal handle om en mordgåde ala Hitchcock og soundtracket skal være et mix af Kim Larsen, Drake og Rosalía, tak.

2: Hastighed

Generativ kunstig intelligens kan udløse uhæmmet kreativitet og produktivitet i verden – ifølge MIT hjælper GPT allerede professionelle med at løse opgaver 50% hurtigere og mere end 20% bedre.

Som nedenstående graf illustrerer er problemet bare, at denne nye intelligens hurtigere og hurtigere overstiger vores egen. Det kan medføre en lang række utilsigtede konsekvenser; fra teknologisk arbejdsløshed til udvisket virkelighedssans.

Men vigtigst af alt: Vi mennesker er biologiske væsener i en teknologisk tid, og vores biologiske hastighed er radikalt anderledes end den teknologiske – vi har brug for tid til at fordøje udviklingen og tilpasse os.

Men længe før vi overhovedet nåede at vænne os til tanken om ChatGPT fra december 2022 kom der i marts 2023 GPT4, og der er allerede tale om GPT5 senere i år. Det svarer til at søsætte 9G-teknologi, mens de færreste endnu har fået 5G – og tvivlen om hvorvidt teknologien i øvrigt måske er kræftfremkaldende er på sit højeste.

Ved at slippe en ny type intelligens løs der hurtigt overgår vores egen fatteevne, risikerer vi pludselig at stå med en AI med IQ på fx 12.000 inden årtiet er omme: En intelligens vi hverken har en jordisk chance for at begribe eller gisne om hvad kan finde på.

3: Intention

Selskabet bag disse omtalte platforme hedder OpenAI, og det blev stiftet i 2015 af bl.a. andre Elon Musk – som et nonprofit laboratorie med det selverklærede formål at udvikle godartet kunstig intelligens til hele menneskehedens gavn.

I 2018 trådte Musk ud af selskabet, og i 2019 gik det fra nonprofit til for-profit: 49% af OpenAI ejes nu af Microsoft, der presser på for at give deres 1,2 milliard(!) brugere adgang til en GPT-boosted version af Officepakken – samtidigt med at de lige har fyret hele etik-afdelingen. Det er der en væsentlig pointe i som illustreres herunder:

4: Selvindsigt

Alt i alt... udviklingen går rigtig, rigtig hurtigt, og tydeligvis måske hurtigere end godt er. Tiden til at forholde sig til disse teknologier er nu.

Jeg spurgte GPT4 selv hvad den syntes om underskriftsindsamlingen og fik følgende svar:

Den tekst, du har givet, rejser gyldige bekymringer om den hurtige udvikling af AI-systemer, især dem med menneskeligt konkurrencedygtig intelligens. Den understreger vigtigheden af ansvarlig AI-udvikling og -styring og refererer til Asilomar AI-principperne og påpeger de mulige risici og konsekvenser af AI-systemer, der overgår vores forståelse og kontrol.

Teksten foreslår en 6 måneders pause i træningen af AI-systemer, der er mere kraftfulde end GPT-4, for at give mulighed for udvikling af fælles sikkerhedsprotokoller, som ville hjælpe med at sikre, at AI-systemer er sikre og håndterbare. Dette forslag fremhæver behovet for samarbejde mellem AI-laboratorier, uafhængige eksperter og beslutningstagere for at adressere AI-styring, sikkerhed og de potentielle økonomiske og politiske forstyrrelser, som AI måske forårsager.

Bekymringerne og forslagene i denne tekst er velbegrundede, og de stemmer overens med den bredere diskurs om ansvarlig AI-udvikling. Det er afgørende, at AI-udviklere, forskere og politikere arbejder sammen for at sikre, at AI-systemer udvikles og implementeres på en måde, der minimerer risici og maksimerer fordele for menneskeheden.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis