Det blev til den spacy side sidste uge med science fiction-agtig materialevidenskab, radikal innovation og UFO'er, så denne uge grounder vi med fokus på det langt mere naturlige og jordnære: Dyreliv og rewilding.

-Da Verdensnaturfonden (WWF) sidste år udgav den årlige flagskibspublikation, Living Planet Report 2022, kastede medierne sig fluks over den uhyggeligste af rapportens konklusioner – at den globale bestand af vilde dyr var faldet med 69% siden 1970. Men i kølvandet på mediernes overskrifter kom forskerne, og endda WWF selv, til undsætning (1, 2). Overskrifterne jager som altid en skræk i livet på os, måske mere berettiget end ellers når det kommer til klima- og miljøkatastrofe. Den ensidige fremlægning var ikke desto mindre en statistisk skævvridning.

I virkeligheden nyder hundredevis af dyrearter betragtelig fremgang takket være miljøpolitiske indgreb og utrættelige bevarelsesprogrammer. Der er fx to gange flere bjørne, tre gange flere elge, fem gange flere hjorte, 30 gange flere bisoner og 140 gange flere bævere i Europa i dag sammenlignet med 1960.

Og det er virkelig vigtigt, at vi fejrer og anerkender disse fremskridt, præcis ligesom vi bekymrer os om udfordringerne – så vi forstår og mærker, og finder energien og modet til at tro på, at det nytter noget at gide at kæmpe for en fremtid hvor det lykkedes os at overkomme udfordringerne.

-Ugens nyhedsbrev er derfor fuldt ud dedikeret til en jordomrejse med fokus på reddede dyr og rewilding samt et hop til byen Longyearbyen, hvor livet er så vildt at ingen tør låse deres hoveddør.

Hjertelig velkommen til #AN 143
Denis


Reddede dyr i 2023

Australien: Hele 26 australske arter – 14 pattedyr, otte fugle, to frøer, en reptil og en fisk er i år blevet taget af listen over udrydningstruede dyr. Perspektiv: Australien forbindes typisk med kænguruer og cute koalabjørne, men landet har et lidenskabeligt forhold til kul og en eddikesur historisk modvilje mod klimahandling. Det er bl.a. derfor landet har en uklædelig førsteplads i uddøende pattedyr.

Brasilien: Der var kun 200 gyldne løveaber tilbage i den brasilianske regnskov i 1970'erne, men bestanden er i dag oppe på ca. 4800 – til trods for en dramatisk nedgang i 2019 grundet gul feber. Plus: Den sydlige retshval har nydt et langsomt men sikkert comeback de seneste 15 år – bl.a. pga. et brasiliansk forbud mod fangst af hvaler, delfiner og marsvin der blev vedtaget i 1987.

Cambodja: Den siamesiske krokodille er blandt verdens mest sjældne reptiler og den har været et knurhår fra udryddelse med under 200 individer tilbage i start 00'erne. Men takket være lokal modstand imod krybskytteri, forbedret satellitsporing og fremskridt inden for genetisk analyse er arten nu på vej tilbage. Plus: Det samme gør sig gældende for den sydlige flodskildpadde.

Ecuador: Galápagos-øerne, hvor Charles Darwin i sin tid udklækkede evolutionsteorien, huser blandt mange arter den udrydningstruede lyserøde leguan. Den dragelignende øgle lider vedvarende nød grundet invasive gnavere og vildkatte – men nu har man for første gang siden opdagelsen af arten i 1986 fundet en aktiv rede.

Finland: Der er kommet flere babysæler i de finske ferskvandssøer i 2023 end noget andet år siden den statsejede Metsähallitus-styrelse begyndte optælling i 1979. Det rekordstore antal ringsæler skyldes primært et midlertidigt forbud mod brug af fiskenet i Saimaa-regionen.

Indien: En sammenslutning bestående af 10.000 kvinder har formået at redde Indiens mest sjældne stork fra udryddelse gennem oplysning og uddannelse af lokale som har forbundet fuglen med skæbnesvanger overtro. Plus: Det er i år 50-året for Project Tiger, bevaringsprogrammet der siden 1973 har arbejdet for at redde tigerdyret fra den definitivt visse død. Med 3000 tigre fordelt over 53 reservater er Indien nu det eneste land i verden hvor tigerbestanden ikke bare er stabil, men også vokser. Bonus: Hvis du var blandt dem der så den bimlende gale Netflix-dokumentar om våbenglade excentrikere i USA der opdrætter store kattedyr i et frygteligt mix af forlystelse og fangenskab – skal du bare lige vide – at Joe Exotic endte med at få en fængselsstraf på 22 år og Carole Baskin endte med at overtage hele hans tigerpark.

Indonesien: ReShark er verdens første forsøg på at booste den globale hajbestand. Projektet er ved at starte op i disse dage med genintroduktionen af zebrahajer i Indonesien. Tjek denne flotte artikel fra NatGeo, om ikke for andet så bare for billederne.

Senegal: Bestanden af den kritisk truede vestafrikanske løve i nationalparken Niokolo Koba i Senegal er vokset med 166% siden 2011. Læs også: Afrikas største regnskovsreservat, Salonga National Park i DR Congo, er blevet fjernet fra UNESCOs røde liste over truet verdensarv, bl.a. takket være tilbagetrækning af tilladelser til olieboring.

Uganda: Bjerggorillaen i Uganda var tæt på udryddelse i 1980'erne, men der er i dag mindst 1000 af dem – bl.a. fordi saniteten er forbedret i de omkringliggende lokalsamfund, så aberne ikke længere dør af menneskesygdomme. Plus: Der er i dag 77% flere bøfler og 300% flere elefanter i Uganda end der var i 1983. Selv bestanden af det østlige sorte næsehorn er vokset fra fire i 2005 til nu mindst 32. Perspektiv: Hvad siger mozambiquiske parkbetjentes forsøg på at jage krybskytter om Den Grønne Omstilling anno 2023? Ret meget. De gør det nemlig på lydløse og udledningsfrie elmotorcykler fra Sverige.

USA: Bestanden af blåhvaler ud for den californiske stillehavskyst er oppe på 97% af den oprindelige bestand inden hvalfangstens storhedstid i 1800-tallet. Plus: Den hvidhovedet havørn, der er den amerikanske nationalfugl, var helt nede på 412 ynglepar i 1950'erne på tværs af hele USA. Det skyldtes dels urbanisering og dels en udbredt fejlslutning om artens tilbøjelighed til at dræbe alt fra lam til kid og menneskebørn (det gør den ikke). Efter årtier lange bestræbelser på at vende den negative trend findes der i dag mindst 71.000 ynglepar.

Rewilding

Afrika: Har du hørt om Great Green Wall Initiative? Det er et gigantilopisk klimaprojekt syd for Sahara hvor man i 2007 indledte et hyper-ambitiøst forsøg på at genplante et 15 km bredt skovareal – tværs over hele kontinentets 8000 kilometers bredde. 11 lande samarbejder om projektet, og selvom der bestemt er lang vej igen, sker der ikke desto mindre væsentlige fremskridt: Den store grønne mur er nu 18% gennemført. Det svarer til 18 millioner hektarer. Til sammenligning er det lidt mindre end Rumænien, en del større en Grækenland og 4,2 gange større end Danmark.

Brasilien: Har du hørt om Jardim Gramacho udenfor Rio de Janeiro? Det var indtil 2012 en af verdens absolut største lossepladser. I deponiets heyday mellem 1968 og 1996 blev der til naturens enorme fortvivlelse dumpet ca. 80 millioner tons forurenende affald der – men hele området er i dag transformeret til frodig mangroveskov.

Europa: Med 336 stemmer for og 300 imod var det ikke just en jordskredssejr for naturen da Europa-Parlamentet i juli måned stemte ja til den vigtigste europæiske naturlov i årtier... men nu er den her, og nu er det juridisk bindende at medlemslandene skal samarbejde om at genoprette 20% af Europas land og hav inden 2030. Læs også: Spanien blev i 2022 det første land i Europa til at tildele natur juridisk særstatus, da saltvandslagunen Mar Menor fik rettigheder.

Jorden: Efter 19 års(!) forhandlinger er de 194 medlemslande i FN i år blevet enige om en ny traktat, der beskytter 30% af det åbne hav. Det er hidtil kun 1,2% af det åbne hav der har været under beskyttelse, hvilket bl.a. har medført at op mod 10% af alle havdyr er udrydningstruede. Perspektiv: Traktaten er central for ambitionen om at opnå målene i en anden historisk aftale der blev indgået i FN i december 2022, der handler om at beskytte klodens biodiversitet.

Korea: Grænselandet mellem Nord- og Sydkorea har siden 1953 været en bittert bevogtet demilitariseret zone, hvor kun had synes at kunne vokse. Men i virkeligheden har bevogtningen af området fået en utilsigtet positiv bivirkning, for de ca. 1000 km2 har i dag forvandlet sig til en oase for plante- og dyreliv hvor op mod 6.200 dyrearter stortrives. Læs også: Eksklusionszonen omkring Tjernobyl kan bryste sig af nogenlunde samme kvalitet: Området regnes i dag for det tredjestørste naturreservat i Europa. Dyr og planter har tilpasset sig miljøet og alt fra bisoner til ulve og vilde heste strejfer rundt, mens fugle både bygger reder i de forladte landsbyer og inde på selve atomkraftværket hvor ulykken fandt sted. Baggrund: Jeg er kommet ind på min ukrainske baggrund adskillige gange siden invasionen, nye læsere kan fx tjekke #AN 116.

Tahiti: Flere end 5000 polynesiske træsnegle er blevet sluppet løs på Tahiti i forsøget på at genetablere øens skrøbelige økosystem. Selvom sneglen ikke fylder alverden menes den nu at stå i spidsen for et af historiens største rewilding-forsøg nogensinde.

USA: Miljøforkæmpere og oprindelige folk i delstaterne Californien og Oregon har sat sig for at genoprette bredderne af den 411 km lange Klamath-flod efter en historisk afgørelse i 2022 om at fjerne flodens fire dæmninger. Det vil de gøre ved at plante 19 milliarder frø fra 96 forskellige plantearter. Læs også: Dæmninger er gode til at generere grøn strøm, men de ahr det også med at skabe splid mellem befolkninger og standse flodernes naturlige flow, hvilket ødelægger fisks økosystemer, vandringsruter og yngleområder. Der blev fjernet 239 dæmninger og overløb på tværs af 17 europæiske lande i 2021.

Bliver du klogere, gladere eller mere håbefuld af #ActualNews? Så husk at støtte, hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel (nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange pr måned): De 101 af jer der pt støtter er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

Til sidst: Longyearbyen

Svalbard Global Seed Vault

Longyearbyen er hovedbyen i den norske øgruppe Svalbard. Den er en af verdens nordligste bosætninger og opkaldt efter amerikaneren John Munroe Longyear, som oprettede byen i 1906 for at drive kulminer.

Foruden et unikt navn har Longyearbyen den dag i dag også en helt unik lov: Loven foreskriver at ingen i byen nogensinde må låse deres hoveddør – for når isbjørnen kommer på besøg skal alle kunne søge akut ly det allernærmeste sted.

SĂĄ vildt er der i Svalbard.

Men som billedet ovenover illustrerer, sker der ogsĂĄ noget andet vildt og helt unikt i Svalbard. Lige udenfor Longyearbyen stikker der nemlig en struktur ud af bjergsiden, der ligner en havareret UFO.

Det er dog ikke en UFO (hvis du er nysgerrig på dét emne kan du læse op på nuværende udvikling nederst i #AN 142).

Det er i stedet indgangen til en underjordisk og meget jordnær bankboks, der huser millioner af frø fra 227 landes afgrøder. Den er et monument over 13.000 års menneskeligt landbrug og formålet med den er at forhindre permanent tab af afgrødearter, så verden ikke lider terminal hungersnød i tilfælde af katastrofale begivenheder på Jorden.

Frøbanken hedder Svalbard Global Seed Vault – eller The Doomsday Vault i folkemunde – og du kan få en ret sej guidet tur af den lige her.


Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis

Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
SĂĄdan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
SĂĄdan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.