Positive tipping points i den grønne omstilling, vindmøller med effekt som hele vindmølleparker og koloskopi uden kamera. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på en regenerativ rekordhøst i Canada, elektriske Porscher i Europa og verdens største forsøg på at indsamle plastikaffald ude i det store, store Stillehav.

-Husk at disse gode nyheder ikke bare er feel-good: Det er modgift mod negativitet, lindring af fremtidsfrygt og – ikke mindst – strategisk fremsyn til at forstå radikal innovation og eksponentiel udvikling!

Hjertelig velkommen til #AN 199
Denis

OBS!

#ActualNews udkommer uregelmæssigt, men helhjertet. Det er et gratis nyhedsbrev, og alle 3000 abonnenter får det samme gode produkt. 

-Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af de positive perspektiver, så husk at dele nyhederne, så vi bliver klogere, gladere og mere håbefulde sammen – og overvej at støtte hvis du kan: Bare en 10'er pr. udgivelse gør en stor forskel!

TAK til de 218 af jer der allerede støtter – I er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse.

Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis lysten er med dig!

Energi & klima

Positive tipping points: En af verdens mest indflydelsesrige klimaforskere, professor Corinne Le Quéré ved University of East Anglia, har udgivet en rapport i det prominente tidsskrift Nature hvor hun, i samarbejde med andre førende klimaforskere, konkluderer at den grønne omstilling er på vej ind i en ny fase – hvor selvforstærkende feedback-loops mellem teknologi, markeder og politik gør den positive bevægelse væk fra fossile brændsler irreversibel. Og hvad så? Konklusionen overrasker måske ikke den faste læser af nyhedsbrevet, og det er godt, men i en tid hvor frygt-indgydende retorik fylder spalterne er det altafgørende at vi forstår – og at vi VED – og at vi bliver ved med at minde hinanden om gennem den viden som vi deler – at der er en kraftfuld understrøm af ustoppelige fremskridt lige under overfladen på alt det frygtelige. Snippet fra artikel: "Narratives shape whether people see change as possible, desirable, and necessary [...] The moral choice, then, is whether to amplify despair or to generate hope."

Europa optrapper vindkraft: Ti europæiske lande, inkl. Danmark, har indgået en politisk aftale om at mere end tredoble Nordsøens nuværende havvindkapacitet – fra 30 GW til 100 GW. Møllerne forventes at generere strøm nok til mindst 100 millioner husstande og reducere elpriserne med op mod 30% frem mod 2040. Perspektiv: Det er en anlægsopgave af gigantilopiske dimensioner, og byggeriet forventes at tage mindst et årti. Men i Kina sætter man ca. samme mængde vindkraft op på et enkelt år. Vidste du? Nordsøen er i forvejen verdens mest udbyggede havområde for havvind: Området har pt 101 aktive havvindmølleparker, og fire af verdens fem største er her 👇

Udtjent park afløses af megamøller: Den sidste vindmølle i Irlands første kommercielle vindmøllepark, Bellacorick Wind Farm, er pillet ned efter tre årtiers tro tjeneste, og de 21 udtjente møller bliver nu erstattet af 18 topmoderne giganter – der hver især leverer mere strøm end hele den gamle park gjorde tilsammen. Og hvad så? Dette er et eminent billede på den eksponentielle acceleration i den grønne omstilling og hvordan vedvarende energi modnes over tid: Det handler ikke om flere møller, men om bedre – hvor én i 2026 overgår en hel park fra 1990’erne. Læs også: Kina har netop opsat verdens største vindmølle på hele 20 MW. Den måler 294 meter fra vingespids til vingespids og kan levere strøm til 40.000 husstande årligt.

Nordisk batterirekord: Nordeuropas største batterianlæg er sat i drift i Viborg Kommune (tak for tippet til Knud Anker Iversen). Konkret: Anlægget har en lagringskapacitet på 200 MWh og kan lagre strøm svarende til hvad ca. 18.000 husstande bruger dagligt. Det er integreret direkte i den store Kvosted Solpark og opsat på bare syv måneder.

Natur & miljø

Havtraktat trådt i kraft: Det tog 19 år at forhandle den på plads og yderligere 2,5 år at ratificere den, men langt om længe er FN's globale havtraktat, High Seas Treaty, trådt i kraft. Og hvad så? Aftalen betegnes som et af de største globale miljøgennembrud i nyere tid, da den beskytter 30% af det åbne hav – hvoraf kun 1% er beskyttet i dag – mod bl.a. overfiskeri, økobelastende sejlruter og dybhavsminedrift. Traktaten er juridisk bindende for de mere end 80 lande, der har ratificeret den, inkl. Kina, Japan, Brasilien og Danmark. Perspektiv: En ny global undersøgelse, den første af sin art, har set nærmere på 1400 forskellige marinereservater og konkluderet at fiskeriforbud bliver overholdt langt, langt mere end frygtet. 

Haag mod Holland: En distriktsdomstol i Haag har kendt den hollandske stat skyldig i diskrimination af den caribiske ø Bonaire, et oversøisk hollandsk territorium, da staten har forsømt at klimasikre øen – hvilket krænker Bonaire-borgernes ret til et normalt privat- og familieliv (tak for tippet til Martin Schøber). Og hvad så? Domstolen fastslår at staten er juridisk forpligtet til at beskytte alle sine borgere mod klimarisici, og afgørelsen er præcedensskabende. Mens Holland har detaljerede planer for kystsikring og ekstremvejr på fastlandet findes der nemlig ingen sammenhængende, bindende plan for Bonaire – trods årtiers viden om øens sårbarhed. Læs også: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg gav i 2024 tusindevis af ældre kvinder fra Schweiz medhold i deres anklage af staten, om at politisk fedtspilleri og manglende klimahandling har krænket deres ret til en fredfyldt fremtid.

Retningslinjer for rewilding: Naturorganisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN) har lanceret de hidtil mest omfattende globale retningslinjer for rewilding. Og hvad så? Retningslinjerne giver regeringer og organisationer klare rammer for hvad der virker, og hvad der ikke virker. De er udviklet over otte år med bidrag fra mere end 60 organisationer, og de fungerer som en praktisk drejebog for bæredygtig genopretning af økosystemer i stor skala: De markerer et mentalitetsskifte fra enkeltstående pionerprojekter til systemisk naturgenopretning. Læs også: Biologer ved University of Oxford har brugt 10 år på at nærstudere resultater fra 186 forskellige studier omkring naturbevarelse – det første globale metastudie af sin art. Deres konklusion er klar: Når først man sætter ind over for biodiversitetstab, så har det stor positiv effekt.

Sundhed

Søvn afslører sygdom: Forskere fra Stanford Medicine har udviklet et AI-drevet værktøj, SleepFM, der kan forudsige risikoen for mere end 130 forskellige sygdomme, fra Parkinsons og demens til hjerteanfald og kræft, ud fra en enkelt nats søvn – og flere år før diagnosen stilles. Hvordan? Modellen analyserer kroppens samlede fysiologi under søvn ved hjælp af polysomnografi (PSG) – hjerneaktivitet, øjenbevægelser, muskelspænding, vejrtrækning, iltindhold i blodet og hjerterytme – og er trænet på 600.000 timers søvndata fra 65.000 patienter. Bonusinfo: Danske forskere fra DTU og Rigshospitalet har bidraget til udviklingen af værktøjet. Læs også: Et californisk startup har opnået en science fiction-agtig milepæl inden for drømmeforskning, da to forsøgsdeltagere formåede at sludre gennem specialudviklet udstyr, mens de sov i hver deres hjem.

Koloskopi uden kamera: Forskere ved East China University of Science and Technology i Shanghai har udviklet en probiotisk pille der kan opdage tegn på tarmsygdomme uden brug af koloskopi. Og hvad så? Koloskopi er den gængse måde at undersøge blødning, betændelse og kræft i tyktarmen, men mange patienter skyr at få et meterlangt kamera ført ind gennem endetarmen, hvorfor de undgår undersøgelsen. Den nye kapsel, der endnu kun er testet på mus, kan påvise sygdomsgrad under 25 minutter efter at den har passeret fordøjelsessystemet og er kommet ud igen. Læs også: Et mindre klinisk forsøg med immunterapeutisk medicin mod tarmkræft har for første gang nogensinde helbredt samtlige patienter i forsøget, uden at nogle af dem oplevede alvorlige bivirkninger. 

Mobilitet

BEV over ICE: December 2025 blev den måned hvor der for første gang nogensinde blev solgt flere fuldelektriske biler (BEV) i EU end biler med forbrændingsmotorer (ICE). Og hvad så? Det er en markant milepæl for den europæiske bilindustri; utænkelig indtil for meget nyligt. Salget af BEV-biler steg med 51% alene i 2025, mens salget af ICE-biler faldt med næsten 19%. Heller ikke på denne side af Atlanten er ICE populære...

El-Porsche: Porsche har for første gang nogensinde solgte flere elbiler (batteri og plugin hybrid sammenlagt) end rene ICE-modeller i Europa – med næsten hver tredje solgte Porsche nu 100% elektrisk. Og hvad så? Dette markerer et tektonisk skifte for et brand der i en menneskealder har været synonym med maksimal oktanydelse. Perspektiv: Sidst man kunne læse om Porsche i nyhedsbrevet var i 2021 hvor deres Taycan-model som den første elbil overgik den mest producerede Porsche-model gennem tiderne – den ikoniske 911. Det var bestemt et gennembrud dengang – men udviklingen i dag ligner mere et paradigmeskifte.

Fødevarer

Regenerativ rekordhøst: Canadiske landbrug leverer rekordhøster – til trods for klimaforandring, tørke og oversvømmelser – dels fordi man har investeret massivt i teknologisk klimatilpasning og dels fordi landbruget i stigende grad omstilles til regenerative principper (dog uden selv at bruge betegnelsen).

Og hvad så? Det canadiske ministerium for landbrug og fødevarer kæder rekordhøsten sammen med mindre pløjning, fokus på jordsundhed, mere præcis gødning, satellitstyrede maskiner, forædling af klimaresistente sorter, kulstofbinding og fokus på langsigtet produktivitet. Resultatet er en næsten fordobling af udbytte sammenlignet med for 30 år siden – og man må håbe at solnedgangssyndikatet Landbrug & Fødevarer tager notater.

Perspektiv: Som verdens største eksportør af raps og en af verdens fem største producenter af hvede er Canadas fremgang med til at lette presset på den globale fødevareforsyning – ikke mindst nu hvor klimaet bliver mere ustabilt.

Læs også: På bare 10 år er det lykkedes Den Dominikanske Republik at revitalisere 18% af hele landarealet gennem regenerativ praksis.

Industriel innovation

Usynkelig metal: Forskere ved University of Rochester har udviklet en metode til at gøre metal synkefrit, selv efter massiv beskadigelse og lang tids nedsænkning i vand. Og hvad så? "There is no danger that Titanic will sink. The boat is unsinkable, and nothing but inconvenience will be suffered by the passengers" – sådan ytrede vicepræsidenten af rederiet bag Titanic, Phillip Franklin, på dagen hvor Titanic sank. Det holdt desværre ikke stik, men lige siden har ingeniører arbejdet på at realisere idéen om synkefri skibe. Vi er stadig langt fra land, men denne superhydrofobiske teknologi er ifølge forskerne et skridt i den rigtige retning – og let at skalere til store metalstrukturer.

Exascale afslører slid: Forskere har for første gang brugt verdens kraftigste åbne exascale-supercomputer, Frontier, til at måle hvordan selv mikroskopisk slid på rotorblade i jetmotorer gør motoren mindre effektiv. Og hvad så? Simuleringen var så detaljeret at den havde taget over 1000 år på en almindelig computer, og den nye indsigt, som forskerne har fået, udfordrer årtiers gængse antagelser baseret på forældede laboratoriemodeller. Denne nye viden kan bruges til fremtidige CO2-reduktioner i luftfartssektoren, hvor selv små effektivitetsgevinster giver stor effekt.

Mere af det gode

Jeg får desværre ikke altid læst #ActualNews, men det er det eneste nyhedsbrev jeg ALTID gemmer!

-Sådan lyder det fra mange læsere, og jeg tager det som en kæmpe kompliment! Heldigvis fås de positive perspektiver på flere måder, hvis læsetiden er knap – fx på farten eller til dit næste arrangement:

Lyt: 1) Podcasten Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han ikke brænder ud, og 2) podcasten 2049 fra Third Ear hvor vi tager på fremtidsrejser med aktivister, ildsjæle og klimaforskere.

Oplev: Jeg har holdt 190 foredrag for alt mellem 0 og 1500 mennesker. Hvis dit arrangement også har brug for radikal innovation, klimafremskridt og kritisk optimisme – så ræk ud.

Til sidst: Status på OC

Hvis du af gode grunde bekymrer dig om plastikforurening i verdenshavene så kan jeg på det varmeste anbefale at følge verdens mest ambitiøse forsøg på at tackle problemet: Ocean Cleanup.

Jeg har fulgt projektet i 10 år nu – jeg har skrevet om dem adskillige gange i nyhedsbrevet (1, 2, 3, 4), udgivet en artikel om dem på Zetland og lavet et helt afsnit om dem i Third Ear's podcastserie 2049.

At følge Ocean Cleanup er en af mine yndlingsbeskæftigelser her i livet.

De har sat sig et hyperambitiøst megamål om at rydde 90% af det fritflydende plast i Stillehavet inden 2040, og det er vildt at se hvordan de bliver ved og ved med at overgå sig selv og skalere eksponentielt.

Mens de var otte år om at indsamle de første 315.000 kg plastik ramte de i 2025 en utrolig milepæl med over 27 millioner kg – enten indsamlet langt ude på det åbne hav eller opsamlet i alverdens flodmundinger.

-Det betyder at Ocean Cleanup i dag fjerner den samme mængde plastik cirka hver fjerde dag, som det tog dem otte år at indsamle i begyndelsen.

Ocean Cleanup er ikke løsningen alene, men de er et levende bevis på hvordan løsninger kan skaleres fra science fiction til science fact, og selv The Pew Charitable Trusts vurderer at projekter som disse – i samspil med adfærdsændringer og cirkulære løsninger som det rumænske pantsystem jeg skrev om i #AN 196 – kan rive plastikproblemet op med rode inden 2040.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan – fast pr. udgivet nyhedsbrev eller med et engangsbeløb lige nu og her.

Kæmpe kh
Denis