Mærsk har fremskyndet planer om CO2-neutral shipping til hele 7 år før tid, mens Vestas byder sig til med planer om en kæmpemølle med verdens største output. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, der herudover byder på alt fra nyt fra frontlinjen i kræftforskning, et spektakulært fald i brug af smertestillende medicin i Canada til vertikale fiskefarme i Singapore.


🔹🔺🔸 Hjertelig velkommen til 2 nye læsere 👋


Rigtig god læselyst

Denis



Sundhed

Børnekræft

Børnekræft

Der findes en særligt modbydelig form for børnekræft, diffust infiltrerende pons-gliom, der forårsager dødelige hjernetumorer uden effektive behandlingsformer. Et splinternyt studie har imidlertid fundet en potentielt revolutionerende farmakologisk kombinationsmulighed, der er 'spektakulært effektiv' mod kræftcellerne.

Brystkræft

Brystkræft

Forskere ved The Institute of Cancer Research har opdaget en ny behandling mod særligt aggressiv form for brystkræft der i særlig grad rammer yngre og sorte.

Én vaccine mod alle coronavirusser

Én vaccine mod alle coronavirusser

Pandemien byder på historiske udfordringer og historiske muligheder: Nu de er i gang forsøger forskere at knægte alle coronavirusser én gang for alle - både de nuværende, hverdagsforkølelserne og de endnu uopdagede der kan føre til fremtidige pandemier.

🔹🔺🔸 De første vacciner mod COVID19 kræver indsprøjtning, men de næste vil fås i alt fra pilleform til næsespray.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Energi & klima

CO2-neutral shipping

CO2-neutral shipping

Mærsk er kommet med en overraskende udmeldning, hele 7 år før tid: Takket været teknologiske fremskridt i power-combo med forbrugerpres (stigende efterspørgsel på bæredygtige forsyningskæder) vil det første af rederigigantens skibe sejle på CO2-neutralt brændstof allerede fra 2023 i stedet for 2030 som planlagt. Spændende!

Økonomisk vækst ≠ luftforurening

Økonomisk vækst ≠ luftforurening

NASA-baseret studie har fundet at luftforurening i en af Afrikas mest vækstende regioner har været faldende på trods af økonomisk vækst, hvilket plejer at være garant for det modsatte. Det lyder som en skrøbelig status, men ikke desto mindre en forfriskende positiv afvigelse (tak for tip til @michaelreibelboesen).

Jaguar skifter til el

Jaguar skifter til el

Jaguar tilslutter sig den massive elektrificeringsbølge af bilindustrien med en erklæring om at man vil indstille salg af forbrændingsmotorer allerede i 2025.

🔹🔺🔸 Forbes bringer her 5 bud på hvorfor elbiler fandt fodfæste i 2020.

Vestas vindmøllerekord

Vestas vindmøllerekord

Der er benhård konkurrence på vindmøllemarkedet og knapt nåede General Electrics' mastodontmølle på 13MW at indtage rekorden som verdens største før Vestas prøver at vælte den af pinden med planer om den splinternye V236-mølle: 115,5 meter lange vinger og en turbine på 15MW der gør hver mølle i stand til at producere strøm til 20.000 husstande årligt (tak for tip til @michaelreibelboesen).

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Støt #ActualNews, tak 😘

Jeg elsker at udgive #ActualNews, og drømmer om at forvandle det til mit levebrød. Hjælp mig med at realisere drømmen på en af følgende måder:


  • Støt med automatisk donation, - pt støtter 28 mennesker med mellem 2 og 50 kr pr. udgivelse (TAK til jer!!)
  • Bliv titelsponsor på nyhedsbrev, videoer og SoMe-opslag, skriv her
  • Book mig til et foredrag
  • Overvej et skræddersyet nyhedsbrev til din virksomhed
  • Køb min børnebog om teknologisk arbejdsløshed
  • Prøv Zetland i 2 måneder for 50 kr, så giver de 200 kr. til mig


[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Global udvikling

Opioider nede med 80%

Opioider nede med 80%

Det er nu to år siden Canada legaliserede cannabis til rekreationelt brug og et nyt studie påpeger, at der sidenhen har været et fald i receptordineret smertestillende medicin på over 80%. Wow.

🔹🔺🔸 Studier som disse kan øge momentum for legaliseringskampagner overalt - nabonationen USA er allerede i gang.

Vertikale fiskefarme i Singapore

Vertikale fiskefarme i Singapore

Singapore, der importerer 90% af alle fødevarer, er med sin beskedne størrelse på 710 km² begyndt at revidere forsyningskæderne under pandemien. Opmærksomheden er rettet mod lokal produktion og innovative løsninger som fx vertikale fiskefame, der eftersigende er op mod 6 gange mere effektive end konventionelt opdræt.

🔹🔺🔸 Teknologisk præcisionslandbrug er et megaspændende felt under rivende udvikling. Jeg skrev om Hollands avancerede approach til landbrug nederst i nyhedsbrev #55 - og fik på puklen for at kalde den bæredygtig, fordi der basically er tale om hyperoptimeret produktion målrettet udledningstung eksport. Touché. Vi må håbe at man tidsnok finder en forsvarlig balance mellem frodig lokalproduktion og bovlam rovdrift.

Mere hjælp, færre håndjern

Mere hjælp, færre håndjern

Det var et sammenfald at Colorados hovedstad Denver lancerede et alternativ til politi midt under de voldsomme protester mod politibrutalitet sidste sommer, men timingen kunne ikke have været bedre: Den amerikanske pendant til Sociolancen er blevet ren succeshistorie.

🔹🔺🔸 Tesen er, at politifolk er rigtig gode til visse typer konflikter, mens de simpelthen kommer til kort eller decideret eskalerer andre, hvorfor det giver bedre mening at sende social- og sundhedsfagligt personale ud. Den danske Sociolance blev lanceret i 2015 med netop samme formål.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Til sidst: Vaccinemonitorering

[caption align="alignnone" width="980"]

GIF: Chiara Vercesi[/caption]

Den 25. februar 2020 delte jeg nederst i nyhedsbrev #25 det bedste værktøj jeg kendte til nøgtern observation af status på COVID19. Der var på det tidspunk 77.660 smittede i Kina, 231 i Italien og Diamond Princess havde som eneste ikke-land egen kategori på listen.


Overblikket over smittespredning er på sin vis fortsat relevant og brugbart, desværre, men her på nærmest årsdagen er det mig en fornøjelse at gå i modsat grøft og dele det bedste værktøj jeg indtil videre er stødt på til observation af historiens mest indtrængende og omfattende vaccinationsindsats (hvis det skal være mindre US-centric er her et godt alternativ).


Der er eftersigende givet over 193 millioner vaccinationsdoser pr. dags dato, og det er hverken kønt eller overraskende at indsatsen forhales af geopolitik og grådighed. Men noget at lune sig ved er, trods alt, at en vaccine overhovedet findes (jeg skrev om den utrolige bedrift nederst i #64).


Man kan nemt tage dette medicinskhistoriske mirakel lidt for givet når éns opmærksomhed dagligt voldes af sensationelle overskrifter og en fluekneppende kakofoni af fingerpegende bedrevidenhed på de sociale medier. Noget af det bedste man kan gøre, tror jeg, hvis man har lyst, er at søge mod frekvenser fri for støj.


Kæmpe kh

Denis


[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption] [caption align="alignnone" width="980"]

Læs om solarpunk nederst i nyhedsbrev #69[/caption]

Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.