Historiens kraftigste magnetfelt, et innovativt tand-implantat drevet af mundbevægelser og en havbakterie der muligvis kan kurere hjernekræft er blandt nyhederne denne uge, hvor du også kan blive klogere på adskillige dyrearter der ikke længere er udrydningstruede og nye tiltag fra både IKEA og Mærsk, der peger mod en grønnere fremtid.

–Giv meget gerne et klik til ugens sponsorer, Vintro og Lumière Bricoleur, det er gode folk med gode produkter. Overvej også at medvirke til udbredelsen af positive nyheder ved selv at støtte nyhedsbrevet med en frivillig donation. Pt støtter i alt 46 læsere - TAK til jer!

Hjertelig velkommen til #ActualNews
Denis

Sundhed

Livreddende bakterie fra havbunden: En marinebakterie fundet på 2 kilometers dybde tilbage i 80'erne har ledt forskerne på sporet af et nyt medikament mod glioblastoma, den dødeligste type hjernekræft. Efter årtiers eksperimenter befinder medikamentet sig i sidste etape af konkluderende Fase III-forsøg; lidt lang men fascinerende artikel her. Læs også: Vidste du at der findes langt, langt mere liv under jorden end over den? Bare sådan rent kilo-wise.

Teknologisk tand-implantat: En sjælden nyhed fra det dentale felt hvor forskere ved University of Pennsylvania arbejder på et innovativt tandrods-implantat, der både anvender nanopartikler til at afværge bakteriekolonier, og en indbygget lyskilde – drevet af patientens egne mundbevægelser – der udfører løbende lysterapi for at forhindre fremtidige infektioner.

Status på kræftvaccine: Der er vej igen, men BioNTech, der står bag Pfizers mRNA-vaccine, har efter succesfulde forsøg på kræftsyge mus indledt kliniske forsøg på mennesker i håbet om at udvikle en vaccine mod kræft i den nære fremtid. Læs også: Ægteparret bag BioNTech er onkologer, de arbejdede på en kræftvaccine længe før pandemien. Tjek dette interview hvis du vil vide mere eller lyt til episoden af Burde Være Breaking hvor vi talte om dem.

Energi & klima

Sol på flaske: Det er lykkedes forskere ved MIT at skabe det kraftigste, menneskeskabte magnetfelt nogensinde ved brug af en futuristisk, superledende elektromagnet. Bedriften ses som en vigtig milepæl i arbejdet for praktisk anvendelse af kosmologisk kernekraft i fremtidige tokamak-reaktorer til fusionskraft (tak for tippet til Anders Hvid). Læs også: Hvis du ikke lige kan huske forskellen på fission og fusion er her en spøjs video fra US Department of Energy, der forklarer det på 1 minut.

Grön ström til dit hjëm: IKEA vil ikke længere bare sælge dig energieffektive LED-pærer – de vil også sælge strømmen til dem. Møbelhuset forhandler allerede solpaneler på 11 markeder, og vil nu til at gå forsyningsselskaberne i bedene også. Og hvad så? IKEA har iværksat en storsindet klimaplan, som enhver med interesse for vision og lederskab bør tage notits af. Hvis du vil med helt ind i cockpittet anbefaler jeg også dette interview med direktøren for INGKA Group, Jesper Brodin.

Ultra-effektiv LED: Nye regler i EU har fået pærerproducenterne på mærkerne i så høj en grad at Signify nu rydder bordet med en pære der kan lyse i 50 år. Læs også: Andetssteds arbejder man på en lampe der kan lyse i 45 dage udelukkende ved brug af saltvand.

Genbrug af vedvarende: Omkring en halv milliard flere mennesker har adgang til elektricitet nu end i 2010 – og strømmen kommer ikke bare fra konstruktion af nye elledninger men særligt interessant også fra decentraliseret solenergi, der ofte kommer fra brugte solpaneler. Læs også: Tankevækkende artikel her om solenergi i Syrien, hvor solpaneler er så nemme og relativt billige i forhold til fossile brændsler, at selv flygtninge på flugt prioriterer dem over andre skattede ejendele.

Mærsk vifter med vognstang: Efter for nyligt at have investeret i 8 CO2-neutrale containerskibe fortsætter Mærsk-ledelsen med at gynge markedsbåden: Nu opfordrer direktøren den internationale maritim-organisation at forbyde produktion af fossile søfartøjer fra 2035 (tak for tippet til Ingrid Hagberg).

Rumfart

Civile af sted i kredsløb: Jeg skrev nederst sidste uge om historiens første rummission med en besætning bestående udelukkende af civile, og fik forventeligt på puklen rundt omkring for at hylde et udledningstungt foretagende reserveret for velhavere: Hvorfor bruge milliarder på udenjordiske bestræbelser når alt bør sættes ind på at redde planeten hvor vi bor? Er det ikke bare én lang reklame for Tesla? Kan timingen for udledningstunge ekstraaktiviteter forsvares? Bør rummet omkring Jorden være først til mølle-marked for forretningsfolk? Det er alt sammen gode spørgsmål og en vigtig diskussion! Se opsendelsens afgørende minutter med egne øjne – fartøjet, kapslen, rumdragterne, transmissionen, den genanvendelige boosters landing på et selvsejlende droneskib – og vurder selv om denne bedrift har gang på jord? Bonusinfo: Der er lige nu det højeste antal mennesker i rummet samtidigt end der nogensinde har været før: 14.

Reddede dyrearter

Panda: Det er nogle år siden pandaer kom af den internationale liste for truede dyrearter, men det er først nu Kina selv har erklæret nationaldyret relativt sikker fra udrydelse. Og hvad så? Der lever pt ca. 1.800 vilde pandaer i Kina ud af ca. 2.200 i alt i verden, inkl. i fangenskab.

Tun: Fire kommercielt overfiskede arter tun – to blåfinnede, en gulfinnet og albacore – har fået et overraskende stærkt comeback efter at være udrydningstruet for et årti siden. Marinebiologier jubler, ikke fordi fiskekvoterne bør ophæves men fordi det beviser, at bæredygtig fiskeri er muligt.

Bævere: Den skotske bæverbefolkning er fordoblet de sidste 3 år efter en heftig beskyttelsesindsats siden dyret blev genintroduceret til den skotske fauna i 2009.

Mammut: Hvad med mammutten tænker du, skulle vi aldrig have dén tilbage også? Jo, om 6 års tid hvis det står til amerikanske Collosal. What? Ja. Begreberne de-extinction og necrofauna bruges i forbindelse med ambitionen om at genoplive uddøde dyr, og arbejdet er i fuld gang. Der står et bjerg af etiske dilemmaer foran os, og et af spørgsmålene er, om vi mennesker har decideret pligt til at genoplive uddøde dyr, vi er kommet til at udrydde?

Til sidst: Tasmansk tiger

Apropos udrydningstruede og decideret udryddede dyrearter er her noget, jeg tør vædde på du aldrig nogensinde har set før: Levende, farvelagte billeder af verdens sidste tasmanske tiger. Den hed Benjamin og døde i 1936.

Den tasmanske tiger kaldes også for tasmansk pungulv, men den var hverken ulv eller tiger, den var i helt egen familie kaldet pungrovdyr og den største af sin slags. Benjamins forfædre strejfede rundt og nød tilværelsen i Australien indtil for ca. 5.000 år siden, da mennekser fra nordliggende øer introducerede dingoen til kontinentet, hvorefter befolkningsantallet faldt stødt indtil der kun var få tilbage på Tasmanien, hvor dingoen aldrig nåede hen. Men det gjorde europæerne til gengæld.

Naturforskeren David Fleay forevigede artens væsen på denne 35mm-optagelse fra 1933 og her meget senere har filmfolk i Frankrig for nyligt farvelagt filmen samt skaleret den op til 4K. Det er sådan noget man kan og i stigende grad gør ved brug af avancerede algoritmer, der udglatter ujævnheder og udfylder manglende pixels med machine learning. Det er et tilbagevendende emne jeg er ret fascineret af, da jeg føler disse skaleringer kan styrke vores bånd til fortiden.

–Jeg har tidligere skrevet om det i forbindelse med en filmet tur gennem San Fransisco i 1906 skaleret til 4K Ultra HD med 60 billeder i sekundet, historiens første sneboldskamp på film og et eksempel hvor samme teknologier puster liv i dine gamle familiefotos.

Tusind tak for at læse med og kæmpe kh
Denis