Kære alle, nye som gamle

HEJ!

Jeg gik på sommerferie 1. juli og lovede at vende tilbage i september, men ak og ve; et efterår med forfriskende mange foredrag har forlangt fokus. Glæd dig til en masse #ActualNews i 2023!

-Her et kærligt kig på et tricky 2022 (jeg er kommet ind på min ukrainske baggrund i #AN 115 og #AN 116), der til trods for uoverskuelige udfordringer bestemt også har budt på en lang række fascinerende fremskridt.

Hjertelig velkommen til 99 nye læsere 👋😊

Velkommen til #AN 131 – og godt nytår!
Denis

Energi, miljø & klima

Acceleration af grøn omstilling: En af de vigtigste ting i 2022 har ikke været en isoleret nyhed, synes jeg, men mere en tendens: En tendens der både bør lindre fremtidsfrygt blandt folk med klimaangst og give stof til eftertanke for erhvervsledere og politikere. Tendensen handler om fremrykning af klima-ambitioner, dels grundet den politiske virkelighed med forstærket fokus på energiuafhængighed, dels grundet ustoppelige teknologiske og videnskabelige gennembrud: 1) General Motors har fremrykket målet om at drive samtlige amerikanske faciliteter på vedvarende energi til 2025: Det er 5 år tidligere end deres mål fra 2021 – og 25 år tidligere end deres mål fra 2016. 2) Det Internationale Energiagentur har opjusteret sin egen vurdering af mængden af vedvarende energi der forventes at blive installeret i verden de kommende år med 76% – sammenlignet med agenturets vurdering for bare to år siden. 3) EU forventer nu, at medlemslandene får 63% af deres elektricitet fra vedvarende energi i 2030 – i 2019 lå forventningen på 55%. 4) VW har fremrykket total elektrificering af europæisk portefølje fra 2035 til 2033. 5) Tyskland har fremrykket ønske om 100% klimaneutralitet fra 2050 til 2035. 6) Det britiske finansinstitut Barclays, en af Europas slemmeste støtter af kulkraft, har fremrykket udfasning af kulfinansiering i USA fra 2035 til 2030. 7) Mærsk har fremrykket ambition om 100% klimaneutralitet fra 2050 til 2040. 8) Østrig har fremrykket udfasning af gasfyr i nye bygninger fra 2025 til 2023.

Nyt niveau for climate justice: Dommere og retsudnævnte eksperter fra Tyskland besøgte i 2022 en peruviansk gletsjersø i Andesbjergene for at tage juridisk bestik af hvorvidt det tyske energiselskab RWE er medskyldig i den overhængende fare for katastrofale oversvømmelser i området. Sagen kort: Søen Lake Palcacocha er blevet 34 gange større de sidste 50 år, fordi gletjseren omkring den smelter. En peruviansk landmand, hvis landbrug er i fare for oversvømmelse, har opdaget at RWE er ansvarlig for ca. 0,5% af den globale opvarmning, så landmanden kræver nu, at RWE betaler 0,5% af hans udgift til sikring af sit landbrug. Og hvad så? Kompensationen der kræves er symbolsk, men sagen er den første af sin art og den forventes at medføre en stormflod af lignende sager, hvor statsborgere i ét land søger kompensation fra et forurenende selskab i et andet. Alt sammen noget der bidrager til det massivt voksende momentum omkring klimaretssager og tiltagende pres på forurenende selskaber.

Juridisk personstatus til europæisk natur: Spanien er blevet det første land i Europa som har tildelt natur juridisk særstatus, så naturen nu kan sagsøge mennesker – for at gøre skade på natur. Sagen kort: Det drejer sig om lagunen Mar Menor, der er den største saltvandslagune i Europa. Engang bugnede lagunen af liv, men efter massiv forurening fra ejendomsudviklere og omkringliggende landbrug kollapsede lagunens økosystem i 2016. Det gjorde de lokale indbyggere rasende, og efter en indsamling på over 600.000 underskrifter er den spanske regering gået med til at give lagunen juridisk personstatus. Er det her nogensinde sket før? Ikke i Europa. Men ude i den store verden har bevægelsen environmental personhood blomstret i årevis. Lige nu er en sø i USA fx ved at sagsøge private ejendomsudviklere. Og hvad så? Det er early days for bevægelsen, men den markerer et muligt paradigmeskifte i vores relation til naturen omkring os – og ligesom med klimaretssagen i Peru/Tyskland bekræfter det her, at der netop er bevægelse i verden: Der sker noget – og presset på forurenere stiger.

Et hav af plastik: Hvis du af gode grunde bekymrer sig om plastikforurening i verdenshavene, skal du vide at nogle er på sagen: Ocean Cleanup har siden 2013 været verdens mest ambitiøse forsøg på at rydde verdenshavene for menneskeskabt affald – og projektet skrider konstant frem: De har i 2022 indsamlet 194,092 kg plastik i Stillehavet med deres mega-avancerede System 002 – helt udenfor rampelyset. I 2023 planlægger de at søsætte System 03, der er ca tre gange større end 002. Ocean Cleanup anslår, at man med ti af disse systemer kan rense Stillehavet for plastik 100%. Læs også: Hvis du vil vide mere om projektet skrev jeg om Ocean Cleanup nederst i #AN 124 og #AN 126.

Rumfart

Forsvarsværn mod udslettelse ved komet: De færreste af os går rundt og frygter at Jorden skal blive ramt af et civilisationsudslettende himmellegeme, selvom det er sket adskillige gange i vores planets historie. Men blandt dem der bekymrer sig, er det amerikanske rumagentur NASA – og de handler på det: Dels har agenturet brugt årtier på at kortlægge asteroider og kometer i vores Solsystem, så vi har styr på så mange af dem som muligt, og dels har de for første gang nogensinde bevist at vi faktisk godt kan slå en asteroide ud af kurs, når der engang ægte bliver behov for det: Den 26. september 2022 lykkedes det menneskeheden at smadre et småt rumfartøj med 22.530 km/t ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk – og derved slå den 32 minutter ud af kurs. Læs også: Her er fem rummissioner du kan se frem til i 2023.

Tech & menneske

Tankestyrede proteser sluppet fri: Det engelske sundhedsvæsen er som det første i verden begyndt at tilbyde bioniske armproteser til alle patienter der har brug for det, helt ned til 9-års alderen. Hvad er det? Det er en avanceret arm-protese med sensorer, der oversætter signaler fra hjernen til mekanisk bevægelse: Du tænker det, og protesen lystrer. Og hvad så? Proteserne øger folks livskvalitet markant, det er indlysende når man læser om folks beretninger. Og hvis du spørger mig, gør de det også bare en lillebittesmule mere overskueligt for alle os, der er så heldige stadig at have begge arme, at miste én af dem af engang i fremtiden hvis uheldet er ude. Læs også: Tjek de bioniske proteser i aktion (1, 2), og læs hvordan unge lige nu eksperimenterer med at 3D-printe bioniske proteser hjemme i mor og fars kælder til en brøkdel af markedsprisen, mens forskere arbejder på at udstyre proteserne med følesans.

Muligt mirakelmiddel mod depression: Af alle de fremskridt og gennembrud jeg følger, er psykedelisk terapi et af de absolut mest opløftende og interessante – jeg har skrevet om det talrige gange, bl.a. nederst i #AN 93. Et af de mest fantastiske forsøg indtil videre fandt sted i 2020, hvor 54% af en gruppe svært depressive patienter – med behandlingsresistent depression – blev kureret for deres sindslidelse efter to indtagelser af psilocybin i løbet af en måned. I 2022 publicerede forskere et opfølgende studie, der viser, at effekten varer ved i mindst et år.

Fremskridt inden for kræftforskning: Kræft er et svært emne, men de medicinske fremskridt på området er så utrolige at de burde være obligatoriske at læse om til morgenkaffen. Her enkelte nedslag fra 2022: 1) Et mindre klinisk forsøg med immunterapeutisk medicin mod tarmkræft har for første gang nogensinde helbredt samtlige patienter i forsøget, uden at nogle af dem oplevede alvorlige bivirkninger. 2) Blandt opløftende bivirkninger af corona-pandemien er videreudvikling af mRNA-vacciner, heriblandt mod kræft: Et nyligt afsluttet klinisk forsøg, fase 2b, med individualiserede kræftvacciner skræddersyet til den enkelt patient, har vist en 44% nedsat dødelighed. 3) Forskere ved University of Oxford har udviklet en simpel og billig blodtest, der i 19 ud af 20 tilfælde påviser tidlige stadier af kræft i patienter. Som noget helt nyt er testen også i stand til at opdage mulige metastaser, hvilket vil sige om kræften allerede har spredt sig til andre steder i kroppen. Det er ifølge forskerne første gang nogensinde, at en blodtest både kan opdage kræft og identificere en mulig spredning af den.

Antibiotika-relateret dobbeltnyhed: Der dør omkring 700.000 mennesker hvert år af infektioner med bakterier, der kunne være blevet behandlet men som har udviklet resistens mod antibiotika. Vi har desperat brug for nye lægemidler – men sidst der kom et nyt antibiotikum på markedet var i 1987. 1) Forskere i Australien har efter ti års arbejde gennemført klinisk fase 1 forsøg med et splinternyt antibiotikum, der ser enormt lovende ud – og som tilhører den mest kritiske kategori af lægemidlerne, de ’gram negative’. Dem har der ikke været nye af i over 60 år. 2) Forskere ved University of British Columbia har udviklet en algoritme der kan diagnosticere blodforgiftning inden for to timer – i modsætning til op mod 48 timer som nu. Og hvad så? Blodforgiftning er blandt de hyppigste dødsårsager i verden – ca. hvert femte dødsfald i verden skyldes blodforgiftning. Patientens risiko for dødsfald stiger med 7.6% for hver time man afventer diagnosticering, hvor patienten i mellemtiden får en række præventive antibiotika – hvilket kan medvirke til at øge resistensen over for antibiotika.

Anerkendelse af B-mennesket: Californien vedtog i 2022 som den første stat i USA en lov, der gør det ulovligt for skoler og gymnasier at starte undervisning for teenagere tidligere end tidligst 8:30. Og hvad så? Teenagere er ikke dumme og dovne, de gennemgår bare et unikt stadie i et menneskeliv: Et stadie der bl.a. indebærer en biologisk tilstand med en 'forsinket døgnrytme’, der gør det nærmest umuligt at gå tidligt i seng og stå tidligt op – og umuligt at tage viden ind om morgen. Det giver umiddelbart ret god mening at tilpasse samfundets systemer til mennesket på denne måde, i stedet for at blive ved med at prøve at tilpasse mennesket til systemerne?

Til sidst: Et chokerende fremskridt

Til sidst har jeg en rigtig godte til dig der kan blive samtalestarter til de næste mange middagsselskaber: Takket være svenske ingeniører i Linköping har bilindustrien nemlig for første gang nogensinde fået en kvindelig version af de testdukker man bruger til at optimere sikkerheden i køretøjer, når biler med vilje crashes ind i ting i udviklingsfasen. Altså, i 2022.

Hvabehar? Ja, du læste rigtigt: Vi har at gøre med et lidt skævt fremskridt her der på en måde hører til i chokkategorien – for tænk en gang at det her aldrig nogensinde er sket før nu! Men det er det ikke… Når bilindustrien de sidste 50 år har brugt testdukker til at designe sikkerhedsfunktioner til at redde menneskeliv, har testdukkerne altid været baseret på fysikken af en gennemsnitlig mand – selv når man har eksperimenteret med kvindelige testdukker, hvilket man til industriens forsvar rigtig nok har… de har bare indtil videre været baseret på en nedskaleret version af den selvsamme mand.

Og hvad så? Man kan lave mange statistiske nedslag der understreger, hvor skørt det er, at det her ikke er sket før nu – og her er to: Kvinder har 73% højere chance end mænd for at komme slemt til skade under en frontalkollison, og 17% højere chance end mænd for generelt at dø i biluheld. Sandsynligvis fordi biler ganske enkelt ikke er designet til at beskytte kvindekroppen.

Og sådan bevæger vi os altså lige så langsomt væk fra virvaret af historiske fejlslutninger om kvinder.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Jeg ønsker dig sundhed og al tænkelig fremgang i 2023.

Kæmpe kh
Denis