Borgerløn til kunstnere, tidsindstillet medicin og kortlægning af DMT hyperspace er blandt emnerne i dette nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på muslimsk miljøbevidsthed, radikalt accelererende initiativer på klimafronten og udvikling af mRNA-vacciner mod alt fra hjertekarsygdomme til jordnøddeallergi.

Hjertelig velkommen til #ActualNews
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 91 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

Energi, miljø & klima

Race to the top: Den gigantilopiske grønne hjælpepakke på $369 milliarder der blev vedtaget i USA i 2022 som værn mod inflation gennem investeringer i klimateknologier (Inflation Reduction Act) har fået nogle til at klynke over kataklysmiske konkurrencevilkår (1, 2, 3). Men i det store hele ligner det en krystalklar tabersag at begræde andres radikale initiativer til at skabe gunstige vilkår for uundgåelig grøn omstilling, så det vi primært ser, er, at pakken er blevet katalysator for lignende tiltag – nu med $60 milliarder fra Canada og udtalelsen "We will not be left behind." Læs også: EU's modtræk er blevet en bredside af lovpakker: Green Deal Industrial Plan, Net-Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act: "Europe is determined to lead the clean tech revolution," har præsidenten af EU-Kommissionen udtalt. Hvem sagde FOMO? Bonus: Her er fem World Economic Forum-eksperters syn på udviklingen.

Big News fra Down Under: Australske politikere har snævert vedtaget en lov der som den første i landets historie kræver at fossile aktører som fx kulminer og raffinaderier skal reducere deres udledning med 5% – hvert år fra 1. juli 2023. Og hvad så? Det er indeed Big News fra Down Under, for selvom Australien typisk forbindes med kænguruer og cute koalabjørne har landet et lidenskabeligt forhold til kul og en eddikesur historisk modvilje mod klimahandling – selv i kølvandet på den Sorte Sommer i 2019. Læs også: Jeg skrev om klimaskurke nederst i #AN 105: Australske kulmilliardærer står højt på listen.

Mere acceleration af omstilling: Det næststørste energiselskab i Tyskland, EnBW, har fremrykket sine planer om at udfase kulkraft med syv år – fra 2035 til 2028. Perspektiv: Dette er ikke et isoleret fænomen: 1) Den Internationale Valutafond konkluderede i 2022 at der er ca. $78 trillioner at spare frem mod år 2100 ved at udfase kul hurtigst muligt, 2) det britiske finansinstitut Barclays fremskrev i 2022 udfasning af kulfinansiering i USA fra 2035 til 2030, 3) den tjekkiske regering fremrykkede i 2022 deres ambition for total udfasning af kul med fem år, fra 2038 til 2033 (landet har pt 50% kul i sit energimix). Og hvad så? Kul er fortsat den største klimaskurk i verden; ansvarlig for ca. 40% af den årlige globale CO2-udledning.

Natur vinder over mineselskab: En ecuadoriansk domstol har netop ophævet et chilensk mineselskabs tilladelser til at drive kobberminer i Ecuador med henvisning til naturens juridiske ret til liv og velfærd. Kontekst: I 2008 tildelte Ecuador som det første land i verden juridiske rettigheder til natur, så naturen kan sagsøge mennesker – for at gøre skade på natur. Læs også: Spanien blev i 2022 det første land i Europa til at tildele natur juridisk særstatus, da saltvandslagunen Mar Menor fik rettigheder.

Sundhed

Tidsindstillet medicin: Forskere ved Rice University har udviklet en radikalt innovativ metode til at levere tidsindstillede medikamenter gennem almindelige engangsnåle, så man i stedet for en daglig eller ugentlig dosis får én indsprøjtning, der varer i månedsvis og selv udløser medicinen gradvist i korrekte doser. Og hvad så? Op mod 50% af alle patienter fejlhåndterer doseringen af deres medicin. Alene i USA resulterer det i op mod 25% af alle indlæggelser og en ekstraudgift på op mod $300 milliarder. Se også: Fantastisk video her hvor forskerne selv illustrerer og forklarer metoden.

Genetik bag afhængighed: Et internationalt forskerhold på flere end 150 individer har finkæmmet genetiske data fra over en million verdensborgere og fundet frem til gener der går igen blandt mennesker med afhængighedslidelser. Og hvad så? Offentligt tilgængelige kæmpedatasæt om det menneskelige genom skaber helt nye muligheder for videnskaben til at identificere genetiske overlap i en global målestok. I dette tilfælde har forskerne fået ny indsigt i afhængighed som overordnet fænomen, hvilket de håber både vil føre til nye præcisionsbehandlinger skræddersyet til den enkelte patient – men også behandlinger der er målrettet afhængighed generelt i stedet for specifikke substanser. Læs også: En undersøgelse af blodprøver fra 10 millioner mennesker gav i 2022 det hidtil bedste bevis på, at sklerose skyldes den vidt udbredte Epstein-Barr-virus.

Status på mRNA-vacciner (mod alt): Vildt interessant og opløftende artikel her om udviklingen af mRNA-vacciner mod alt fra kræft til autoimmune sygdomme, infektionssygdomme og hjertekarsygdomme – og at forskere forventer, at de banebrydende vacciner er klar inden årtiet er omme (tak for tippet til Søren Bonke). Læs også: Der forskes også i en mRNA-vaccine mod den dødsensfarlige jordnøddeallergi.

Mobilitet

Positivt tipping point: I 2020 var 1,7% af alle nye biler solgt i USA elbiler. I 2021 var det 3,2% – og i 2022 kom tallet op på 5,7%. Dette betyder, at USA hermed har krydset den sagnomspundne spærregrænse på 5% der betragtes som et positivt tipping point for udbredelsen af elbiler på et marked, hvorefter udviklingen bliver irreversibelt selvforstærkende. USA er det 18. land i verden til at krydse grænsen. Kontekst: Kina gik fra 5% til 22% på to år. Perspektiv: Der er berettiget fokus på katastrofale tipping points inden for klimaforandringer. Men de positive tipping points fortjener også opmærksomhed, for det er de adfærds- og mentalitetsændringer, der beviser, at vi sagtens kan hvis vi vil – og at der aldrig før har været så mange der vil som netop nu.

Elektrificering af to- og trehjulede: Indonesien har øremærket $455 millioner til at subsidiere elmotorcykler frem mod 2025. Og hvad så? Med sine ca. 125 millioner motorcykler er Indonesien lidt af en motorcykelnation. Elektrificering af dén del af transportsektoren kan forventes at få store positive klimakonsekvenser. Læs også: Snakken falder oftest på personbiler og tung transport, når man taler Grøn Omstilling. Men denne artikel redegør for, hvorfor olieselskaber med rigtig god grund holder særligt øje med elektrificeringen af de to- og trehjulede.

Forbud mod nye ICE-biler: Efter lidt regulativ-klammeri er medlemslandene i EU blevet enige om at udfase salg af biler med forbrændingsmotorer (ICE; internal combustion engine) fra 2035. Perspektiv: Ambitionerne varierer lidt, og enkelte lande insisterer på smuthuller i lovgivningen, sandsynligvis for at dulme ængstelighed blandt industri og brancheorganisationer – men tendensen er ekstremt tydelig: Der er pt ca. 60 lande i verden med lovgivning på plads til at udfase ICE-biler. I 2021 var det ca. 30 lande – og i 2018 var det ca. 9.

Samfund

Grøn ramadan: Ramadan er den helligste måned i islam, hvor 1,6 milliarder muslimer faster uden mad og drikke fra solopgang til solnedgang. Interessant artikel her fra World Economic Forum der belyser muslimsk miljøbevidsthed og hvordan moskeer overalt i verden tilskynder til en mere bæredygtig ramadan, hvor fx plastik udebliver fra festlighederne. Læs også: Greenpeace har lavet en guide til en grøn ramadan.

Borgerløn til kunstnere: Den irske regering har iværksat et nationalt pilotprojekt hvor 2000 kunstnere får udbetalt €325 om ugen i betingelsesløs borgerløn til og med 2025. Læs også: Den amerikanske delstat Florida har indledt et lignende forsøg med fængselsløsladte.

Lavpunkt for kødforbrug: Kødforbruget i Tyskland har ramt et historisk lavpunkt – det laveste siden man begyndte at måle i 1989: Nu spiser gennemsnitstyskeren 'kun' 52 kg kød om året. Tvetydigt dobbelt-funfact: Tyskerne er det ottendemest kødspisende folk i verden, men 55% af dem ser sig selv som flexitarer.

Wild science

Planter der græder: Forskere ved Tel-Aviv University har opdaget at dehydrerede, stressede og udpinte planter udsender en slags nødsignaler i form af ca. 35 kliklyde i timen, mens raske og glade planter højst udsender én kliklyd i timen (tak for tippet til Iara de Castro). Og hvad så? Bevidsthed... vi mennesker forstår os meget knapt på egen bevidsthed – og når det kommer til bevidsthed i andet levende som dyr og måske endda planter...? Forget about it. Den gode nyhed er at vi har en verden af opdagelser foran os! Læs også: I 2022 opdagede en forsker ved UWE Bristol at svampe muligvis kommunikerer med hinanden gennem deres gigantiske underjordiske rodnetværk af mycelium. Kommunikationen foregår gennem elektriske impulser, og sniger sig op på et muligt ordforråd bestående af 50 ord.

Kortlægning af DMT hyperspace: Sidst jeg skrev om hjerneforskeren Andrew Gallimore var helt tilbage i #AN 27. Der gik han med planer om at begynde at kortlægge 'det sted som folk rejser hen' under indflydelse af det psykoaktive stof kaldet DMT. Nu er kortlægningen så småt i gang, og alt fra VC-investorer til AI-forskere vil med på vognen. Og hvad så? Blandt de vildeste og mest mystiske psykoaktive substanser som videnskaben kender til er N,N-Dimethyltryptamine, a.k.a. DMT. Stoffet er berømt og berygtet for at byde på en meget kortvarig men meget kraftig bevidsthedsudvidende oplevelse, der katapulterer én ud i et tværdimensionelt 'hyperspace' hvor man kan møde væsener fra andre dimensioner. Det ekstraordinært særegne ved DMT er imidlertid det overlap af folk som har prøvet det – der helt uafhængigt af hinanden har haft en oplevelse af at være 'rejst samme sted hen'. Af samme grund forsker Andrew Gallimore i, hvorvidt DMT i virkeligheden er en kommunikationsteknologi. Læs også: Hvis man 'rejser et sted hen' på DMT og derfor kan genbesøge stedet på et senere tidspunkt – kan man så også knytte varige relationer til væsenerne der? Det er Shane Mauss overbevist om at man kan.

Til sidst: Et fossilt fortidsfund

Året er 2077 og dit nysgerrige fremtidsoldebarn er faldet over en bil fra fortiden.

Den kører slet ikke på grøn og støjsvag strøm som alle andre men på en ildelugtende og brandfarlig væske kaldet benzin.

Det er ikke altid at det lykkes, men når det lykkes at starte bilen gør man det ved at antænde en blanding af benzin og ilt fra luften inde i dens motor, som består af tusindevis af små bevægelige dele. Det fremkalder en stærk vibration i karosseriet og et frygteligt lydspektakel, der både vækker begejstring og bekymring (forestil dig et lokomotiv der får en baby med et maskingevær).

-Og så er bilen aldrig fuldt genoptanket når du kommer ud til den om morgen: Prisen på at få en rørledning med brændsel installeret direkte ved dit hjem er nemlig totalt uoverkommelig, så du må køre til særlige 'benzinstationer' for at få ekstra rækkevidde.

Her er dit fremtidsoldebarns anmeldelse af det fossile fortidsfund (spoiler: det ligner ikke, at forbrændingsmotorer bliver populær i fremtiden).

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis