🔹🔺🔸 LK-99, glasbelagt DNA og UFO'er

Vi begynder med en lille sensommerquiz: Hvad har disse tre citater tilfælles?

  • Strange metamaterial with ”fourth dimensional” properties leads to breakthough in energy manipulation.
  • Scientists observed a metal healing itself, something never seen before.
  • Researchers have developed an extraordinarily strong, lightweight material using DNA and glass.

Du gættede det :) Det er tre totalt science fiction-agtige fremskridt der er sket alene i juli måned – en måned der af flere grunde har været endnu mere science fiction-agtig end normalt.

Dét kan du læse mere om nederest, efter du er blevet klogere på alt fra solceller i Tyskland til psykisk sygdom i Danmark og en fødsel med en transplanteret livmoder i USA.

Hjertelig velkommen til #AN 142
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 95 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

Energi, miljø & klima

Superleder ved stuetemperatur: Forskere i Sydkorea har angiveligt haft et historisk gennembrud i udviklingen af en superleder, LK-99, der fungerer ved stuetemperatur. Hvad er det? Superledere er materialer med særlige magnetiske og kvantemekaniske egenskaber, der transmitterer elektrisk energi uden modstand. Superledere findes allerede, men de eksisterende fungerer kun under ekstremt lave temperaturer og under ekstremt højt tryk, hvilket gør dem ekstremt upraktiske. Og hvad så? En superleder der fungerer under normale forhold, hvor som helst i verden, er en slags elektricitetens hellige gral. Det ville fremskynde alt fra fusionsreaktorer til kvantecomputere, maglevtog, superbillige MRI-skannere og ikke mindst friktionsfrie elnet (op mod 6% af al el forsvinder pt på rejsen mellem kilde og stikkontakt). Perspektiv: Opskriften på LK-99 forsøges nu ihærdigt at blive efterbevist, indtil videre uden held – men håbet lever, og der er opstået en videnskabelig eventyrlyst og et globalt samarbejde i forskermiljøet der hyldes for at have fremkaldt de allerbedste egenskaber ved internettet.

Seriøs solcellevækst i Tyskland: I juni måned blev der installeret over 1 GW ny solcellekapacitet i Tyskland, hvilket bringer landets samlede solcelleinstallationer i 2023 op på 6,2 GW i alt (spottet hos Lars Køhler). Og hvad så? Tyskland har fået meget negativ omtale i år, fordi man systematisk har afviklet landets atomkraftværker i en tid med stor energi-ustabilitet. Positiv omtale for solcellerne har der til gengæld været mindre af – selvom energien fra den nye solcellekapacitet svarer til energien fra ca. seks atomkraftværker (når altså solen skinner). Læs også: Jeg begav mig ud på lidt af en opdagelsesrejse da jeg nederst i #AN 140 satte mig for at undersøge hvor meget 1 GW solceller egentlig fylder rent fysisk, og hvor mange år det ville tage at plastre hele Danmark ind i dem.

Fusionsgennembrud gentaget: Forskere i USA er lykkedes med at gentage og dermed validere den historiske bedrift fra december 2022 hvor de fik mere energi ud af en fusionsreaktor end de tilførte. Hvad er det? Fusionsreaktorer er en fremtidsteknologi der kan give os grænseløs grøn energi ved at genskabe samme proces som driver stjernerne, bare her på Jorden. Hvis du ikke lige kan huske forskellen på fission og fusion er her en spøjs video fra US Department of Energy, der forklarer det på 1 minut.

Vindmøllekæmpe opsat i Kina: Der er blevet opsat en 16 MW havvindmølle i Taiwan-strædet, som endnu en gang rykker grænserne for det mulige inden for vedvarende energi. Vindmøllen har med sine 123 meter lange vinger, der hver vejer 54 tons, en rotordiameter på i alt 260 meter – og den kommer ene og alene til at forsyne ca. 36.000 husstande med grøn strøm (tak for tippet til Knud Anker Iversen). Anbefaling: Jeg var for nyligt forbi Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy og kan virkelig anbefale deres guidede tur – Safari blandt giganter. Testcentret drives af DTU og ekspertisen er så høj, at producenter fra hele verden får opsat og testet deres største og vildeste vindmøller lige netop dér.


Sundhed

Psykisk sygdom er helt normalt: Midt i agurketiden blev der udgivet et ret tankevækkende studie fra Københavns Universitet der har undersøgt en halvanden million danskere mellem 1995 og 2018 – og konklusionen er klar: Fire ud af fem rammes af psykisk sygdom i løbet af et livsforløb. Og hvad så? Psykisk sygdom er ikke noget at glædes over, men til gengæld understøtter studiet den voksende normalisering og aftabuisering af mental mistrivsel, hvor vi i langt højere grad taler åbent om vores udfordringer i livet og erfaringer med behandlinger – og dét er en rigtig god ting, tror jeg, for der bliver ingen bæredygtig fremtid uden flere og mere effektive måder til at læge vores sår på. Snippet fra artikel: "Vi tror, at psykisk sygdom rammer et mindretal. Det er forkert," siger studiets hovedforfatter, overlæge og professor i psykiatri Lars Vedel Kessing [...] "Det er altså helt normalt at få en psykisk lidelse. Det rammer stort set alle. Det er det modsatte, som er unormalt."

Fødsel med transplanteret livmoder: Der er blevet skrevet medicinsk historie i den amerikanske delstat Alabama, hvor en kvinde, som den første nogensinde udenfor kliniske forsøg, har båret og født et sundt og raskt barn med en transplanteret livmoder fra en afdød donor. Ikke vildt nok for dig? I maj måned gennemførte kirurger i USA for første gang nogensinde en vellykket hjerneoperation – på en ufødt baby – for at forhindre en fremtidig misdannelse.

Kræftkur på pille: Forskere ved City of Hope Medical Center i Californien har efter 20 års forskning indledt forsøg på mennesker med en pille der dræber kræftceller fra 70 forskellige typer tumorer. Læs også: En gruppe kræftpatienter med svær depression deltog i 2021 i et klinisk fase-2-forsøg med psykedelisk gruppeterapi, hvor de i løbet af én session indtog det bevidsthedsudvidende stof psilocybin i håbet om at lindre depressionen. Forsøget var ekstremt vellykket: 80% af patienterne fik reduceret deres symptomer med mindst 50% – men vildere endnu: Et opfølgende studie viste at hele 57% af gruppen fortsat er totalt fri for depression 18 måneder senere.

Regenerering af tænder i sigte: Forskere i Japan har afviklet så vellykkede forsøg med medicinsk regenerering af tænder på dyr, at de har fået tilladelse til at avancere til forsøg på mennesker. Perspektiv: Jeg har fulgt studiet i en årrække og er vildt begejstret for forskernes fremskridt. Drømmen om at give mennesket evnen til at genskabe egne tænder efter behov, præcis som fx hajer, elefanter og delfiner gør det, lever.


Materialevidenskab

Selvhelende og bionedbrydelig plast: Kemikere ved University of Konstanz har udviklet en næste generations plastik der både er bionedbrydelig og selvhelende. Læs også: Forskere ved University of Sydney har for nyligt opdaget at to helt almindelige svampearter kan nedbryde PP-plast på 140 dage – i stedet for de 500 år det har taget hidtil. Bonus: Jeg udgav en artikel om plastikforurening på Zetland lige inden sommerferien. Artiklen blev rigtig god og kan med fordel læses eller lyttes af yngre mennesker, der savner klimahandling.

Selvhelende metal: Forbløffede forskere har opdaget en metallurgisk proces hvor metaller opnår selvhelende egenskaber på nanoniveau. Der er lang vej til kommerciel anvendelse, men vi bliver stillet en fremtid i udsigt hvor strukturelle metalkomponenter i alt fra bygninger til rumfærger får evnen til at reparere sig selv ligesom organisk væv.

Glasbelagt DNA: I det vedvarende forsøg på at udvikle materialer der er lettere og stærkere end alle andre har forskere ved University of Connecticut tænkt helt ud af boksen og kombineret noget så forskelligt som DNA og glas. Det har ført til et komplet nyt materiale der er fire gange stærkere og fem gange lettere end stål.


Wild science

Metamateriale der manipulerer energi: Som segway fra materialevidenskab til komplet wild science har vi her et gennembrud fra University of Missouri, hvor forskere har udviklet et futuristisk metamateriale med firedimensionelle egenskaber der kan udøve kontrol over energi på hidtil uset vis. Snippet fra artikel: "The team calls their new discovery “topological pumping” and thinks it could potentially have useful applications in quantum computing and related fields since it allows for the creation of quantum mechanical effects in higher dimensions beyond the three that conventional objects are restricted to.”

Universet er dobbelt så gammelt: Ikke at forskellen på 13 og 26 milliarder år gør den helt store forskel for os menneskevæsener, for hvem bare en mandag kan føles som en evighed... men forskere ved University of Ottawa har pludselig stillet spørgsmålstegn ved universets alder – med en påstand om at universet efter deres beregninger er hele 26,7 milliarder år gammelt og ikke 13,7 som hidtil antaget. Perspektiv: Hvem ved... ærlig talt? Vores nuværende videnskabelige konsensus omkring tilblivelsen af vores univers er så ekstremt teoretisk som noget kan blive, og vores opfattelser, teorier og antagelser ældes sjældent yndefuldt historisk set... let's see. Læs også: Jeg skrev om den fjerne, mellemfjerne og superfjerne fortid i jubilæumsnummeret #AN 50.

HJÆLP! Jeg har sindssyg meget brug for en ildsjæl til at hjælpe med struktureret og regelmæssig markedsføring af #ActualNews, fx gennem opslag ala disse.

Jeg har budget og data til targeting.

Personen skal elske kommunikation og SoMe, have et godt netværk og en sublim æstetisk sans samt 2-3 ugentlige timer i overskud til at hjælpe med noget så nobelt som at formidle menneskehedens fremskridt.

Send mig en mail hvis du er interesseret eller kender en jeg bør tale med. Tak 💜

Til sidst: UFO-status

Nu vi taler universets alder og andre kontra-intuitive ting, vi knapt begriber, så mente jeg det da jeg øverst skrev at denne juli måned har været endnu mere science fiction-agtig end normalt.

Sideløbende med alle de andre utrolige ting der er sket denne sommer, og som slet ikke har fået nok opmærksomhed i traditionelle medier, skete der noget den 26. juli 2023, som er... moderskibet af ting der aldrig nogensinde er sket før.

-Der fandt nemlig en UFO-relateret høring sted i den amerikanske kongres, på højeste niveau og i absolut ramme alvor, hvor to jagerpiloter og en efterretningsofficer med årtiers tro tjeneste bag sig erklærede – under ed – hvad ingen har erklæret under ed før.

Blandt deres vilde hævdelser var: Vi er ikke alene i universitet, og vi er ikke en gang alene her på Jorden. Den amerikanske regering er i øvrigt i besiddelse af mellem 12 og 15 intakte og delvist intakte 'crafts of non-human origin', og man har i årtier forsøgt at reverse-engineer de radikalt disruptive teknologier der tilsyneladende driver disse fartøjer – uden at indvie verdensbefolkningen.

Hvad nu hvis...
Én ting er gået igen når jeg i årenes løb har dristet mig til at skrive om UFO’er her i nyhedsbrevet og på diverse platforme: Det har konsekvent været de mest klikkede men mindst likede opslag: Hver gang, stensikkert.

Ă…rsagen virker simpel: Emnet er ualmindeligt tabubelagt og ekstremt stigmatiseret, selvom de fleste af os har en naturlig og meget menneskelig interesse i det uendelige univers, der omgiver os. AltsĂĄ: Vi vil rigtig gerne vide mere, men vi vil helst ikke stĂĄ ved det?

UFO'er har rigtig nok også været et giftigt og latterliggjort emne, der tidligere kunne koste én både job og ry. Men kun tidligere; for emnet er ved at løsrive sig fra den fodlænke af stigmatisering der har plaget det i en menneskealder.

Lige nu pibler der nemlig informationer, tilståelser, videoer og lovforslag frem på ugentlig basis – og sideløbende med al anden udvikling i verden er den amerikanske kongres altså i ramme alvor ved at undersøge hvorvidt USA er i besiddelse af mellem 12 og 15 ’crafts of non-human origin’ som den amerikanske kongres er blevet glemt at blive informeret om.

Det er nærliggende at afskrive og håne. Men på den anden side ligner det også, at vi måske nærmer os et muligt tidspunkt, hvor det bliver lige så skørt ikke at være nysgerrig som det tidligere har været at være nysgerrig.

Ikke pga. den amerikanske kongres, men fordi vi generelt lever i en tid hvor science fiction ugentligt forvandles til science fact.

Spørgsmålene hober sig mildest talt op, fx:

  • Hvis der pludselig kommer store afsløringer, hvorfor sĂĄ nu?
  • Hvorfor i USA?
  • Kan man stole pĂĄ den viden der muligvis dukker op?
  • Hvad vil det betyde for religion, filosofi, industri, teknologi, arkæologi, politik, økonomi osv. hvis det faktisk holder stik at vi pĂĄ ingen mĂĄde er alene i universet eller bare pĂĄ vores egen planet?
  • Og ikke mindst: Hvor meget skal der egentlig til for at overbevise en skeptiker i 2023? Er det nok med totalt troværdige mennesker der stĂĄr frem og sværger pĂĄ at de har set ting og ved ting og selv har arbejdet med ting eller skal en UFO lande pĂĄ din ostemad?

-Og her er det jeg helt personligt tænker... at hvis der bare er den mindste smule sandsynlighed for at det her holder stik... så er det måske en god idé, at vi lærer at tale om det, så vi ikke risikerer en ontologisk nedsmeltning og en opløsning af vores virkelighedssans.

Hvis det holder stik, får vi brug for ledere og formidlere til at hjælpe med at navigere kompleksiteten og til at vise vejen frem i en radikalt ny virkelighed. Uden selv at have taget helt endelig stilling byder jeg gerne ind på formidlingsdelen. HVIS det altså ender med at holde stik.

Det finder vi tidsnok ud af.

Men mĂĄske langt hurtigere end de fleste tror.


Baggrund
Hvis du har tid og lyst er her forslag til at læse op på emnet i et samtidsperspektiv:

  • Jeg skrev lette indflyvninger til det i 2020, nederst i #AN 35 og senere nederst i #AN 87.
  • Emnet har selvsagt været omdiskuteret meget længere end dĂ©t; blandt centrale skikkelser har man fx fysikeren Bob Lazar der stod frem i 1989 med pĂĄstande om at have hjulpet regeringen med reverse-engineering af fremdriftssystemet pĂĄ en UFO. Lazar har konsistent insisteret pĂĄ sandfærdighed af sin historie siden og løbende fĂĄet efterbevist adskillige pĂĄstande.
  • En af mine personlige favoritter der virkelig fik mig til at tænke dybt over liv i rummet var omkring 2009 hvor astronauten Edgar Mitchell, PhD i aeronautics og sjette mand pĂĄ mĂĄnen, pĂĄ roligste og mest sympatiske og velartikulerede vis turnerede verdensmedierne med det utvetydige budskab: Der er liv i rummet.
  • I 2017 breakede New York Times tre artikler, hvor bl.a. tidligere jagerpilot i US Navy David Fravor stod frem med øjenvidneberetninger og en video.
  • Tre ĂĄr senere, i 2020, validerede Pentagon for første gang nogensinde den lækkede video som værende ægte og de-klassificerede den med en historisk forresten-indrømmelse om at objektet i videoen vitterligt er uidentificeret.
  • -Og senest er efterretningsofficeren David Grusch, hvis akkreditiver efterhĂĄnden mildest talt er gennemtrawlet, altsĂĄ stĂĄet frem i juni 2023 i forbindelse med en totalt legitim og møjsommelig wistleblower-ordning.
  • Det har pĂĄ rekordtid antændt en krudttønde af komplet uset karakter blandt amerikanske kongresmedlemmer, i begge kamre, og ført til den historiske høring samt eksplosive spekulationer i alle afkroge af internettet.

Forslag til follows
Hvis du er nysgerrig og ønsker at følge udviklingen tættere end sporadiske opslag i #ActualNews er her gode forslag:

  • Det bedste sted at starte og slutte er DR's podcast Flyvende Tallerken. Det er fantastisk formidling. Nøgternt, nysgerrigt og respektfuldt skeptisk. Følg ogsĂĄ podcastens vært Frederik Gottlieb pĂĄ fx Twitter.
  • Reddit, fx https://www.reddit.com/r/UFOs/. Det er et minefelt af kaninhuller, træd varsomt og tag alt med et gran salt... Det værende sagt er Reddit et vanvittig værdifuldt sted at supplere den information man møder i traditionelle medier.
  • Twitter: #ufotwitter
  • Dokumentarist Jeremy Corbell
  • Journalist Ross Coulthart
  • Journalist Leaslie Kean
  • Senator Marco Rubio (R-Fla.)
  • Senator Tim Burchett (R-TN)

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis