Natur på recept, en vaccine mod lungekræft og et permanent peak på efterspørgsel efter benzin i USA. Det er blandt nyhederne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på fremgang af solenergi i Østeuropa, en istids-antilopes comeback fra randen af udryddelse – og! – hvis du læser helt ned til bunden: Det vildeste kommunikationsværktøj du måske nogensinde har hørt om.
-Stort tak til Rasmus Boesen og Pleasant for at støtte ugens #ActualNews med en annonce!
Hjertelig velkommen til #AN 165
Denis
Bliver du klogere, gladere eller mere håbefuld af #ActualNews? Så husk at støtte, hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 143 af jer der pt støtter er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.
Energi, miljø & klima
Reddet fra udryddelse: Den ekstremt bedårende og/eller morsomt-udseende Saigaantilope, der tilfældigvis også er mit spirit animal, var tæt på udryddelse i 2003, hvor bestanden var nede på sølle 21.000. Men takket være et omfattende internationalt samarbejde er bestanden af den særprægede kasakhstanske antilope steget til 1,3 millioner i dag. Bonusinfo: Saigaantilopen er et istidsdyr, der levede på samme tid som mammutter og sabeltigre. Læs også: Den iberiske los var et knurhår fra udryddelse i 2002 hvor den globale bestand var nede på 94. Men efter 20 års aktiv bevaringsindsats er arten netop fjernet fra listen over udryddelsestruede dyr.
Systematisk regelbrud afsløret: En ny undersøgelse fra Kammeradvokaten har afsløret at den danske stat i 34 år systematisk har fejlbehandlet ansøgninger om nye licenser til olie- og gasfelter i Nordsøen. Og hvad så? Miljøorganisationer opfordrer til at bruge situationen som anledning til at udfase olie- og gasproduktionen, én gang for alle, nu hvor afsløringen alligevel kan føre til en tilbagekaldelse af udvindingstilladelser. Cute-klingende fossilfelter i farezonen er disse: Valdemar, Roar, Svend, Tyra Sydøst, Siri, Nini, Cecilie, Syd Arne og ikke mindst det stormombruste Hejrefelt. Læs også: Forbedret klimavidenskab har muliggjort mere præcis ansvarsplacering og antallet af klimaretssager mod de 25 største olie- og gasselskaber er næsten tredoblet siden 2015.
Vedvarende vækst i Østeuropa: Central- og Østeuropa øger lige nu sin solenergiproduktion dobbelt så hurtigt som resten af Europa – og det er med Polen og Ungarn i spidsen for udviklingen. Og hvad så? De to lande har traditionelt været indædte modstandere af vedvarende energi, men de faldende priser på solpaneler samt muligheden for at kombinere solenergi med landbrug gør det uimodståeligt at følge med tiden. Perspektiv: Solenergi har været den hurtigst voksende energikilde 19 år i træk.
Modulære solfarme: Det australske startup 5B har udviklet et modulært system af harmonika-lignende solpaneler der kan installeres hvor 90 opkoblede paneler udrulles samtidigt i stedet for at skulle placere ét af gangen. Og hvad så? Med dette system kan otte arbejdere lægge ca. 2250 paneler på en dag – det er ifølge selskabet op mod 10 gange hurtigere end traditionelle installationsmetoder. Perspektiv: Det er en dobbeltgod nyhed: Dels fordi den massive ekspansion af solenergi i verden medfører mangel på arbejdskraft og dels fordi systemet lige så nemt kan afmonteres igen, hvilket åbner op for midlertidige installationer hvor man tidligere aldrig ville overveje at sætte solceller op.
Undervandsdrage fungerer: Det svenske selskab for tidevandsteknologi, Minesto, har afsluttet en tre måneder lang test i Færøerne hvor deres flyvemaskinelignende undervandsdrage uden problemer har leveret grøn havenergi til landets elnet. Undervandsdrage? Jep... Dragerne kommer pt i to størrelser med hhv. 4,9 eller 12 meters vingefang. Den store vejer 28 tons og producerer 1,2 MW energi. Dragerne genererer strøm ved at flyve i et 8-tals mønster med i en gennemsnitlig dybde på 50 meter. Minesto er nu blandt de få udviklere af tidevandsenergi i megawatt-skala og den eneste leverandør af fuldskala kraftværker der gør brug af undervandsdrager.
Forbud mod engangsplast: Et landsdækkende forbud mod engangsplast er på vej i Afrikas folkerigeste land, Nigeria. Forbuddet træder i kraft den 1. januar 2025, men som et tegn på faktisk ledelse har regeringen grebet i egen barm og indstillet brug af engangsplast på alle regeringskontorer allerede fra juni 2024. Og hvad så? Nigeria producerer over 2,5 millioner tons plastikaffald årligt, hvoraf 70% ender i havet eller på lossepladser. Læs også: Der er kommet 80% færre plastikposer på de britiske strande efter et posegebyr blev introduceret for 10 år siden.
Sundhed
Natur på recept: Et større forsøg i England med flere end 8000 patienter har vist at udendørsaktiviteter udskrevet på recept er et effektivt middel mod mental mistrivsel (tak for tippet til Knud Anker Iversen). Hvordan? Sundhedsordningen viser at følelser af lykke og livsværdi stiger markant, mens angstniveauer falder, når patienter henvises til alt fra vandreture til træplantning og friluftssvømning – og at det i øvrigt har store samfundsøkonomiske fordele sammenlignet med medicinske behandlinger. Perspektiv: Et tankevækkende canadisk studie fra 2020 belyste at selv en virtuel skovtur i et computerspil har gavnlig effekt på krop og sind.
Vaccine mod lungekræft: Verdens første kliniske forsøg med en mRNA-vaccine mod den mest udbredte type lungekræft er påbegyndt. Forsøget omfatter 130 patienter på tværs af 34 forskningssteder i syv forskellige lande. Lungekræft er den førende årsag til kræftdødsfald globalt. Læs også: Her er en fascinerende gennemgang her af 11 store gennembrud inden for kræftforskning der sker lige nu; fra skræddersyet præcisionsmedicin og ultrasensitive blodprøver til AI-drevet diagnosticering og nye indsigter i kræftens natur.
Mobilitet
Peak gasoline i USA: Mens antallet af kørte kilometer i USA er tilbage på præ-COVID-niveau, er benzinforbruget 4% lavere. Ifølge denne Bloomberg-analyse betyder det én ting: Efterspørgslen på benzin i verdens største oliemarked har sandsynligvis toppet permanent. Hvorfor? Udviklingen skyldes dels udbredelsen af elbiler og dels øget brændstofeffektivitet i nyere fossilbiler. I kombination med det kinesiske skifte til el- og hybridbiler ligner det at verdens samlet set har passeret såkaldt peak gasoline.
Ny batteritype stormer frem: LFP-batterier til elbiler udgør nu over 40% af den globale efterspørgsel på elbilsbatterier – en fordobling siden 2020. Og hvad så? Mens de fleste elbilsbatterier i dag er baseret på lithium-ion, er LFP-batterier baseret på lithium-jernfosfat og bruger fx slet ikke nikkel og kobolt, der er forbundet med udledningstung minedrift og frygtelige arbejdsvilkår. Næste skridt: Når man lytter på vandrørene ligner det næste naturlige skridt at lægge lithium helt og holdent bag sig og satse på fx natriumbatterier, der både kan sænke afhængighed af kritiske metaller og kinesisk storproduktion.
Wild science
Kvantemekanik bag drivhuseffekt: Forskere ved Harvard University har identificeret den kvantemekaniske årsag til hvorfor CO2-molekylet skaber så kraftig en drivhuseffekt. Det viser sig, molekylets evne til at absorbere infrarød stråling skyldes en særlig kvantemekanisk egenskab kaldet Fermi-resonans. Og hvad så? Indtil for nyligt har videnskaben ikke forstået hvorfor Co2 lagrer varme så effektivt. Denne opdagelse giver en fundamental forståelse af klimaforandringer baseret på kvantemekanik og etableret fysik, hvilket skaber potentiale for langt mere præcise klimamodeller baseret på kvantemekanik.
Verdens ældste hulemaleri: Forskere i Indonesien har opdaget verdens ældste figurative hulemaleri, der viser en scene med et vildsvin og tre menneskelige figurer. Maleriet er ca. 51.200 år gammelt og opdaget ved hjælp af dateringsteknikken U-series, der bruger laserteknologi til at analysere kalkaflejringer med hidtil uset præcision. Og hvad så? Opdagelsen flytter fokus væk fra Europa som arnested for kreativ tænkning og er i øvrigt første gang et eksempel på storytelling har krydset 50.000-års grænsen. Perspektiv: Stuff just keeps on getting older – dette ordspil bruges i arkæologiske kredse til at beskrive hvordan 1) alting åbenlyst bliver ældre jo mere tid der går, men også 2) at jo flere teknologier vi har til rådighed til at optrevle fortidens mysterier med desto ældre bliver de ting vi finder.
Til sidst: Samtalestarter
Der har været to gange i nyhedsbrevets historie hvor jeg har dedikeret spalteplads til en personlig forbløffelse over kunstig intelligens: I 2020 da jeg for første gang hørte om GPT3 (senere ChatGPT) og sidste år da jeg fik et AI-værktøj til at oversætte min video fra engelsk til polsk, japansk og italiensk.
Nu bliver tredje gang og det er den vildeste samtalestarter til middagsbordet.
Jeg er nemlig faldet over et opslag fra min nyhedsbrevskollega Jan Birkemose hvor han gør opmærksom på Googles nye værktøj Notebook LM. Og så prøvede jeg det.
Og nu er min lille mind blown.
Værktøjet er designet til at opsummere kompleks information på tekst, men nu har de tilføjet en ny feature.
Featuren er en slags tekst-til-podcast-funktion, som de kalder for Audio Overview. Den forvandler hvilken som tekst, du kopierer ind, til en perspektiverende samtale mellem to AI-værter i podcast-format. Ved klik på en knap.
Jeg er slet ikke afklaret med potentiale eller faldgruber ved det her, men det ligner disruption med sløjfe på – og jeg synes det er vigtigt at dele så flere og flere er får føling med udviklingens hastighed.
Jeg har testet værktøjet med ret forskellige tekster som fx nyheder, profilbeskrivelser og bidder fra gruppechats, og jeg er blæst bagover af særligt to ting: 1) Værktøjets evne til at generere en meningsfuld og menneskelydende samtale og 2) hvordan værktøjet udvælger bestemte dele i teksten, mens det lader resten ligge.
-Det er lidt svært at forstå indtil man selv har prøvet med en tekst man kender godt – men for eksemplets skyld så tjek lydfilen herunder: Det er hvad jeg fik genereret da jeg kopierede hele dette nyhedsbrev, du læser nu, inkl. slutningen her, ind i Notebook LM.
Bemærk hvordan computerstemmen glitcher i ny og næ, bemærk den sociale dynamik mellem værterne – og bemærk hvordan den kunstige intelligens analyserer sig selv, når den diskuterer det her afsnit om kunstig intelligens.
Jeg er lige dele målløs og fascineret over at det her kan lade sig gøre.
Hvad med dig, hvilke muligheder og faldgruber ser du?
Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.
Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!
TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur på nyhedsbrevet.
-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.
Kæmpe kh
Denis
