Kunstig intelligens har opdaget ny, megapotent antibiotika, forskere har vækket en bevidstløs makakabe, og brandmyndighederne i Los Angeles har investeret i landets første, eldrevne brandbil. Ugens nyhedsbrev byder på et væld af spændende fremskridt, og runder af med anbefaling til tæt monitorering af Covid-19, hvis man er til dét 🧐

Jeg introducerer også et tak for tip-system denne uge i håbet om at stimulere vores voksende community: Vær velkommen til at indsende forslag til ActualNews fremover - hvis de passer ind i det kommende nyhedsbrev vil jeg takke i plenum og, hvis du har lyst, linke til din profil.

Velkommen til nyhedsbrev #25 - og rigtig god læselyst!
Denis


Biotech

Antibiotika opdaget af kunstig intelligens

Et hold forskere fra hhv. Harvard og MIT har anvendt et avanceret machine learning-system i jagten på antibiotika, og deres arbejde har båret frugt. Algoritmerne har opdaget en ny, megapotent antibiotika, der kan bruges i kampen mod resistente superbakterier. Wow!

Forskere finder 'maskinrum for bevidsthed' i abehjerne

Forskere ved University of Wisconsin er lykkedes med at identificere 'maskinrummet for bevidsthed' og kortvarigt vække makakaber fra dyb bedøvelse. Opdagelsen kan forhåbentlig gavne komapatienter i fremtiden.

🔹🔺🔸 Se også denne fascinerende video af en kræftramt koncertviolinist der spiller under sin egen hjerneoperation i håbet om at redde sin finmotorik (tak til @tuebondo for tip).

Ny metode til diagnosticering af blærekræft

En ekstraordinært simpel og billig metode til diagnosticering af blærekræft er opdaget i et samarbejde mellem WHO og iranske forskere, der potentielt vil kunne diagnosticere kræftformen hele 10 år før dens kliniske udbrud.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Energi

Eldrevet brandbil på vej til USA

Der er gået hundrede år siden brandmyndighederne i Los Angeles introducerede motoriserede køretøjer i stedet for heste, og nu træder afdelingen endnu et skridt ind i fremtiden med landets første investering i en eldrevet brandbil.

Device udvinder energi fra regndråber

Solenergi er fint, men hvad hvis det regner? Ja så virker solpanelerne faktisk alligevel, og nu har forskere også udviklet et helt nyt device, der kan udvinde energi nok til at oplyse 100 LED-pærer fra én dråbe regn.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Global udvikling

Virker borgerløn?

Tanken om uforpligtende borgerløn, a.k.a. universal basic income, vinder indpas i den kollektive bevidsthed. Men virker borgerløn? Her er et dugfriskt overblik over samtlige eksperimenter, der har fundet sted 👍

🔹🔺🔸 Hvis du vil træne din borgerlønsmuskel til fremtidige diskussioner, er her en baggrundsartikel med 11 perspektiver. Læs også hvordan produktiviteten er steget i Tyskland, efter landsdækkende mindsteløn blev indført i 2015.

Slut med kommercialisering af kildevand

Staten Washington vil ikke udstede flere tilladelser til kommercialisering af regionens kildevand, da det er gået op for politikerne at denne praksis står i diametral modsætning til offentlig velfærd. Lignende lovgivning er på vej i Michigan, Maine, Oregon og Montana.

JP Morgan indrømmer katastrofekurs

JP Morgan er blandt klodens fæleste finansinstitutter, når det kommer til finansiering af fossile brændstoffer. I en lækket rapport opsnappet af Extinction Rebellion anerkender investeringsbanken klimaets katastrofekurs og behovet for radikal adfærdsændring.

Det er med en vis bittersødme jeg vurderer sådan en nyhed for ActualNews, for JP Morgan har aktivt støttet klimakatastrofe med $1,9 trillioner alene mellem 2016 og 2018 🤯 Men selvom disse bankbøller til dels er problemet, er det vigtigt for vores fælles fremtid, at de som enhver anden misbruger som minimum anerkender det.

[caption align="alignnone" width="980"]

Til sidst: Virusmonitorering

[/caption]

Jeg havde tænkt mig at skrive om noget helt andet i ugens slutsektion, men på baggrund af seneste udvikling inden for spredning af Covid-19 og WHOs tiltagende gisninger om en ægte pandemi, synes jeg det giver bedre mening at dele denne side, som jeg selv har fulgt nøje for at observere og prøve at forstå epidemien i et støjfrit miljø.

Hjemmesiden tilbyder en daglig, nøgtern coronastatus blottet for sensation og journalistisk vinkling. Det er statistik (fx demografi over dødsfald), opdateringer og overblik udarbejdet i tæt samspil med WHOs daglige statusrapporter bare præsenteret mere dynamisk og spiseligt end ved WHO.

Jeg har haft fokus på positive aspekter af den internationale håndtering af corona i nyhedsbrev #22 og #23, og med intet er så skidt, at det ikke er godt for noget-brillerne bør det bestemt også nævnes, at epidemien forårsager en radikal reduktion i udledning af CO2, om end midlertidigt.

Når alt kommer til alt er det dog ubekvemt at følge epidemiens globale skvulpen, særligt på overskriftsbasis, hvorfor noget af det bedste man kan gøre lige pt, tror jeg, hvis man har lyst, er at følge med på en frekvens fri for støj.

Kæmpe kh

Denis


Foredrag | TED-talk | Børnebog | YouTube

Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.