Er der noget godt at sige om coronavirus? Ikke rigtigt. Men der er postive perspektiver på håndteringen af udbruddet og enkelte af dem kan du læse om her. Herudover byder nyhedsbrevet bl.a. på resultaterne fra seneste kliniske forsøg med psilocybin, en eksperimentel metode til genopretning af synssansen og altruistiske tumlinger.

Velkommen til nyhedsbrev #23 - og rigtig god læselyst!

Denis


Coronavirus

Få overblik over indsatsen mod corona

Tjek denne korte, nøgterne video fra tidsskriftet Nature, der forklarer hvordan epidemiologer, virologer og biomedicinere arbejder for at komme corona til livs.

🔹🔺🔸 Hvert år dør op mod 650.000 mennesker af helt almindelig influenza (tragisk fun-fact til at sætte situationen i perspektiv). Til det andet ben er her et fint skriv, der argumenterer hvorfor denne slags armlægning i dødelighed er en fjollet idé.

Algoritmer spotter spredning

Til forskel fra tidligere historiske udbrud har man nu avancerede algoritmer, der spotter symptomer på coronavirus i opslag på sociale medier. Det er som altid en lodden affære med overvågningsteknologi, men isoleret set er det nyttigt.

🔹🔺🔸 Læs også dette fremragende overblik fra New York Times, der pædagogisk skildrer smittefare, dødelighed, symptomer, spredning og udsigt til vaccine.

Aktivister bryder betalingsmure ned

"Det er ulovligt, men også en moralsk pligt." Sådan udtaler fyren der har støvsuget nettet for 5.200 videnskabelige studier om corona, mange af dem gemt bag betalingsmure, for at lægge dem frit tilgængeligt på videnskabens Pirate Bay.

🔹🔺🔸 Mængden af helt friske corona-studier som det globale forskersamfund producerer og deler med hinanden er imponerende.

Verdens største eksperiment i remote work

Fjernarbejde anses for at være en hjørnesten af det fremtidige arbejdsmarked, men formen er endnu uprøvet i skala. Med karantæneramte områder er Kina kastet ud i et ufrivilligt eksperiment der kan fremtvinge radikal innovation.

🔹🔺🔸 Apropos remote work: NASA har lige fixet den legendariske rumsonde Voyager 2 på 18.4 milliarder kilometers afstand.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Tech og menneske

Psilocybin har bestået vigtig eksamen

Psilocybin er blandt en række psykoaktive, bevidsthedsudvidende stoffer der rummer ekstremt potentiale til behandling af psykiske lidelser i fremtiden. Historiens største kliniske forsøg med psilocybin er overstået, og resultaterne er lovende indeed 🎉

Medicin mod jordnøddeallergi på vej

Eneste behandling mod de fleste fødevareallergier er ret oldschool: Undgå maden. Det samme gør sig gældende for jordnøddeallergi, men et nyt medikament kan for første gang nogensinde reducere reaktioner, hvis uheldet har været ude.

Nyt hjerneimplantat genopretter syn

Mød Bernardeta Gómez: En 57-årig kvinde der efter 16 års blindhed har fået delvist syn tilbage i et ret radikal indgreb, der går udenom det beskadigede nervesystem.

[caption align="alignnone" width="980"]

[/caption]

Til sidst: Altruistiske tumlinger

[caption align="alignnone" width="980"]

Skumfidustesten har sendt mangt et barn ud i tovene

Du er måske allerede bekendt med den famøse skumfidus-test fra 70'erne, hvor børn tilbydes én skumfidus og derefter stilles en ekstra i udsigt - hvis de kan vente med at spise den første. Forsøget handler om viljestyrke og behovsudskydelse, og det er efterprøvet en masse gange ud fra nogenlunde samme antagelse: Tålmodighed er en dyd, der fører til forløsende belønning - og mennesker der mestrer det tidligt i livet høster også frugterne senere hen.

Der er ingen definitive svar på testen, og sociologien udvider sig over tid, men forsøget har opnået ekstrem popularitet, fordi det er sødt, simpelt og relaterbart: Du er barn, du tilbydes en uimodståelig godte i sikre omgivelser, og det eneste der står mellem dig og et halvt minuts skudsikker skumlykke er et blankt løfte om flere godter på et senere tidspunkt, fra en fremmed der øjensynligt har adgang til en form for fjernlager. Held og lykke 👋

Man kan roligt forestille sig den oprivende hvirvel af følelser sådan et dilemma katapulterer børnesjælen ud i - og den uhyrlige disciplin der skal til for at manifestere afholdenhed. Men hvad hvis der hverken var en fremtidsudsigt eller en umiddelbar gevinst i nuet? Hvad hvis man bare skulle give godten væk uden at få noget som helst igen?

I et nyt studie fra University of Washington har forskere nærstuderet knapt 100 tumlinger á 19 måneder, og fundet ud af at 58% af dem udviste altruistiske tendenser ved at overdrage en lækker snack til en anden i nød. Hele 37% af dem gjorde det mens de selv var sultne. Lidt food for thought i denne ellers kølige coronatid ❤️


Kæmpe kh

Denis


Book foredrag | Se min TED-talk | Tjek min børnebog | Abonner på YouTube

Tags

Denis Rivin

Futurist, kunsthistoriker og iværksætter. Kritisk optimist og formidler af menneskehedens fremskridt. Forfatter til Folkes Fremtidsrejser og medstifter af Learning Mission.

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet :)
Sådan! Nu mangler du bare check-out for fuld adgang til #ActualNews.
Velkommen tilbage, du er logget ind!
Sådan! Din konto er nu fuldt aktiveret og du har adgang til alt indhold.