🔹🔺🔸 Lort er godt for hjernen

Fæcestransplantation, robotkirurgi og en regnskov i betragtelig bedring – det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på Deloittes planer om at uddanne samtlige 330.000 ansatte i klimahandling, historien om CAPTCHA og ikke mindst lidt nyt fra Ocean Cleanup Project, der har sat sig for at rydde Stillehavet for skrald.

Hjertelig velkommen til #ActualNews
Denis

Sundhed

Lort kan regenerere hjernen: Forskere ved University College Cork i Irland har opdaget at man kan reducere aldersrelateret forfald i hjernen ved at transplantere fæces fra en ung mus over i en ældre. What!? Jeps... fæcestransplantation er et dybt fascinerende forskningsfelt, der undersøger den bakterielle sammensætning i tyktarmen – aka. mikrobiomet aka. tarmflora i folkemunde – og hvordan transplantation af denne kan behandle neurologiske lidelser i fremtiden. Læs også: Danske forskere har bevist at Parkinsons kan starte i tarmen og rejse op til hjernen derfra, mens forskere i USA er lykkedes med at reducere autisme(!) gennem fæcestransplantation.

Robotsystem til supermikrokirurgi: Universitetshospitalet i Zurich har med held afprøvet en ny robotkirurg der er designet til supermikrokirurgi, fx reparation af anatomiske strukturer som nerver og blodkar på ned til 0.3 mm i diameter. Robotten blev i dette tilfælde anvendt i forbindelse med lymfekirurgi – den reducerer menneskekirurgers skælven med op mod 20x og forventes at reducere mulige komplikationer ved kirurgi betragteligt.

Good business

Corporate klimahandling: Verdens største konsulentfirma Deloitte har indgået samarbejde med Verdensnaturfonden om at udvikle et nyt, obligatorisk kursus i klimabevidsthed og klimahandling, der over det næste halve år vil blive udrullet til samtlige 330.000 ansatte på tværs af 150 lande og kulturer. Læs også: Det er på mange måder too little too late, men dog bedre sent end aldrig – Børsen rapporterer, at topchefer fra Ørsted og Vestas forsøger at råbe politikere op ovenpå det dystre varsel fra IPCC, og den nationale nyhedstjeneste i Irland, RTÉ News, sender nu samtlige journalister til workshop i klimavidenskab.

Grøn sektor accelererer i UK: Ny rapport anslår, at Storbritanniens grønne sektor allerede er over £200 milliarder værd. Sektoren består af ca. 75.000 virksomheder, der i alt beskæftiger over 1.2 millioner mennesker – hvilket gør den fire gange større end produktionssektoren.

Stålværk skal producere vindenergi: Den amerikanske fagforening for stålarbejdere (USW) er gået sammen med vindmølleindustrien om at omdanne verdens engang største stålværk, Sparrows Point i Baltimore, Maryland, til en produktionsfacilitet for fundamenter til offshore-vindmøller. Læs også: Verdens største stålproducent China Baowu Steel Group eksperimenterer lige nu med en metallurgi-teknologi der kan reducere produktionens udledning med 30%.

Natur & miljø

Salonga ikke længere truet: Afrikas største regnskovsreservat, Salonga National Park i DR Congo, har stået på UNESCOs røde liste over truet verdensarv siden 1998, fordi regnskoven var plaget af krybskytteri og forurening i forbindelse med olieselskabers evigt skumle søgen efter olie. Men takket være intensiveret beskyttelse og vedligehold af naturområdet – samt tilbagetrækning af tilladelser til olieboring – er den tropiske regnskov netop fjernet fra listen over truet verdensarv (tak for tippet til Knud Anker Iversen).

Nyt fra Ocean Cleanup Project: Det er længe siden der har været nyt fra det superspændende startup Ocean Cleanup Project, der har sat sig for at tømme Stillehavet for skrald – men nu har projektet iværksat en ny megaplan hvor man vil teste et nyt fremdriftssystem i 70 separate tests over de næste 60 uger. Læs også: Blandt mange samarbejdspartnere tæller også A.P Møller-Mærsk, der forlængede partnerskabet med 3 år tilbage i januar.

Tech & menneske

Software-revolution in spe: Tænk hvis du ikke behøvede at lære computersprog for at udvikle software men kunne nøjes med dit modersmål. Det er præcis, hvad der er tanken bag Open-AIs nye skud på stammen med sprogteknologien Codex, der er en slags Google Translate fra menneskesprog til computerkode. Læs også: Jeg skrev dybdegående om faldgruberne og potentialet ved denne type software sidste år, da Open-AI lancerede ophavsteknologien til Codex i form af GPT3 – en historisk milepæl for sprogteknologier.

Remote er kommet for at blive: The Economist har foretaget en sammenligning af jobopslag for programmører der bekræfter en klar tendens i verden – mens muligheden for at arbejde remote indgik i 35% af opslagene i 2020 er tilfældet nemlig 77% i 2021.

Nyt fra Atlas: Det er en tilbagevendende ting i #ActualNews, at jeg deler videoer fra Boston Dynamics, der er blandt de fremmeste robotvirksomheder i verden. De har denne uge lagt en ny video op med seneste tricks fra deres humanoide robot Atlas, der er lige dele fascinerende og frygtelig men altid et kig værd. Se også: En video om hvordan denne utrolige teknologi fungerer.

Til sidst: CAPTCHA

Kender du historien om CAPTCHA?

Jeg stødte på begrebet første gang i en TED-talk med Luis von Ahn, en guatemalansk professor ved Carnegie Mellon der var med til at opfinde CAPTCHA omkring 2003. Talken blev en kæmpe inspirationskilde for mig, for den handler i virkeligheden om begrebet massesamarbejde og internettets evne til at samle os om umiddelbart uoverkommelige problemer, der kun kan løses når vi hver især påtager os en milliontedel af løsningen.

Rent CAPTCHA-wise lærte talken mig at forkortelsen står for Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart, og at det altså er et antihacker-værktøj udviklet til at skelne menneske fra maskine.

Internettet var ret åbent for drillesyge hackerbots dengang, men dem satte CAPTCHA en brat stopper for, for pludselig skulle man bestå en test for at logge ind et sted: Testen bestod i at afkode en håndfuld forvrængede bogstaver, hvilket er en nem opgave for mennesker men grænsende til umulig for computere på det tidspunkt, da tekstgenkendelse var langt fra hvor det er i dag. CAPTCHA blev en øjeblikkelig succes!

Få år senere fandt Luis von Ahn imidlertid ud af, at hans opfindelse var blevet så populær, at den blev brugt ca. 200 millioner gange dagligt. Wow, tænkte han stolt, lige indtil det slog ham... at hvis hver CAPTCHA tager ca. 10 sekunder at udfylde, og der udfyldes ca. 200 millioner af dem om dagen... så svarer det til at menneskeheden bruger ca. 500.000 meningsløse mennesketimer på denne handling – hver dag! Dét går ikke.

reCAPTCHA

Så Luis von Ahn satte sig tilbage til tegnebordet med en mission om at nytænke konceptet, nu i en meningsfuld version – og det var sådan at han sammen med sit team opfandt reCAPTCHA i 2007. Her indgik der nu to forskellige ord: Et som computeren kendte og et andet som computeren ikke kendte og som var taget fra et bibliotek over mislykkede forsøg på at digitalisere bøger.

Softwaren matchede nu brugernes indtastede ord op imod hinanden, og når tilstrækkelig mange var enige om det ukendte ords korrekte ordlyd blev det sendt tilbage til biblioteket som godkendt – og på den måde havde man pludselig 200 millioner handlinger dagligt, hvor mennesker ikke bare validerede deres menneskelighed, men også helt direkte medvirkede til digitaliseringen af vores samlede litteraturarv.

Det er virkelig sejt, og tanken har fascineret mig lige siden: Tænk at tage en handling som alle allerede gør i forvejen, og så helt uden de overhovedet lægger mærke til det tilføre den værdi og mening, der kommer hele menneskeheden til gavn. Spændende!

Moralen

Som jeg ser det, er moralen her følgende: Vi kan sammen noget som ingen af os kan hver for sig: Mange bække små gør en stor å, og det der tager et menneske en million år at udrette, tager en million mennesker en dags tid.

Google købte sidenhen reCAPTCHA og da computere omkring 2012 var blevet tilstrækkeligt gode til tekstgenkendelse gik man over til næste store udfordring inden for computer vision – billeder. Hvorfor man tilsyneladende ikke rigtigt er kommet videre med dén del af det kan du læse lidt om her – men hvad Luis von Ahn gjorde efterfølgende er imidlertid virkelig interessant: Han grundlagde nemlig den digitale sprogskole Duolingo, hvis forretningsmodel er den sejeste jeg nogensinde har hørt om. Men den kan du selv lære om når du ser TED-talken :)

Kæmpe kh
Denis