Gode nyheder på en grusom baggrund af jordskælv, krig og olieselskaber der hovmodigt rager rekordsummer til sig, mens en verdensbefolkning synker ned i fossil fortvivlelse. Det er tricky... Jeg skrev om optimistisk åndenød for et års tid siden.

Ikke desto mindre – eller netop derfor – er det ekstremt vigtigt også at belyse lommer af fascinerende fremskridt, der giver modvægt til vederstyggelig meningsløshed.

Som jeg ser det, er der kolossal styrke og energi at hente i dette fokus – nyheder som samler os omkring håb, optimisme og enighed i stedet for at skille os med frygt, forvirring og uenighed. Og derfor bliver jeg ved.

Hjertelig velkommen til #AN 134
Denis

Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 80 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK.

-Og husk at række ud hvis du står og mangler et inspirationsoplæg eller research inden for basically hvilket som helst emne: Bioteknologi, fremtidens fødevarer, genbrugsplast eller mental health? Jeg har skrevet og talt om det meste i løbet af 134 nyhedsbreve og 139 foredrag, og det jeg ikke ved endnu, det finder jeg.

Energi, miljø & klima

CCUS og $$$$: Forskere ved Pacific Northwest National Laboratory har udviklet en carbon capture-teknik der angiveligt kan få prisen på hvert indfanget ton CO2, direkte ved kilden, ned på under $40. Og hvad så? Mange klimaaktivister ser med god grund carbon capture som et politisk skalkeskjul. Ifølge FNs klimapanel IPCC er vejen foran os dog mere snørklet end som så – og vi skal både kraftigt reducere udledning og bruge resten af århundredet på at indfange de allerede udledte drivhusgasser, fx med carbon capture. Hvad er carbon capture? Paraplybegrebet for teknologier til at indfange CO2 kaldes carbon capture, utilization and storage (CCUS). Jeg skrev en minirapport om emnet tilbage i 2019, som du frit kan downloade her.

Udfasning af kulkraft fortsætter: Det største kommunalt ejede el- og gasselskab i USA, CPS Energy, har vedtaget at afvikle sine resterende kulkraftværker inden 2028. Og hvad så? Borgmesterens udtalelse understreger, at Den Grønne Omstillings acceleration og skala i tiltagende grad kommer bag på både industri og embedsværk: "We are ending the use of coal no later than 2028. I don’t think that’s a statement that we thought we would’ve been making at this point.” Læs også: Denne udvikling sker ikke af sig selv – mange bække små får den store å til at løbe hurtigere og hurtigere: 1) Den Internationale Valutafond konkluderede i 2022 at der er ca. $78 trillioner at spare frem mod år 2100 ved at udfase kul hurtigst muligt, 2) det britiske finansinstitut Barclays, en af Europas største støtter af kulkraft, fremskrev i 2022 udfasning af kulfinansiering i USA med fem år – fra 2035 til 2030, 3) den tjekkiske regering fremrykkede i 2022 deres ambition for total udfasning af kul med fem år, fra 2038 til 2033 (landet har pt 50% kul i sit energimix), og jeg kunne blive ved. Hvorfor er det godt? Kul er fortsat den største klimaskurk i verden, ansvarlig for ca. 40% af den årlige globale CO2-udledning. Perspektiv: Jeg skrev om klimaskurke nederst i #AN 105, hvor den australske kulmilliardær Gina Rhinehart topper listen.

Sundhed

A.I. og designerdrugs: Et internationalt forskerhold, anført af bl.a. nobelprismodtager i kemi Michael Levitt, har som det første i verden brugt den kunstige intelligens AlphaFold til at designe et lægemiddel ved hjælp af proteinforudsigelse – i dette tilfælde medicin mod den mest udbredte type leverkræft i verden, HCC. Og hvad så? Det kan koste milliarder og tage år at udvikle nye medikamenter, men værktøjer som AlphaFold forventes at reducere både pris og tid markant. Hvad er det? Googles kommercielle laboratorium for kunstig intelligens, DeepMind, løste i 2020 en 50 år gammel biologisk udfordring med udviklingen af det banebrydende værktøj AlphaFold, der kortlægger proteiners eksakte form på dage i stedet for måneder og år. AlphaFold er blevet kaldt en 'permanent gave til menneskeheden' og 'et af de største videnskabelige gennembrud i vores levetid'. Jeg skrev lidt om det nederst i #AN 66.

Fiksations-innovation: Forskere ved Imperial College London har udviklet et billigt alternativ til eksisterende eksterne fiksatorer – devices der støtter lemmer ved alvorlige knoglebrud og derved forhindrer amputering. Og hvad så? De kommercielle versioner koster op mod 10 gange mere, og med alverdens kriser og problemer med forsyningskæder har de alligevel været en mangelvare trods prisen. Det billige alternativ har tilsvarende funktionalitet, det kan produceres lokalt og er lynhurtigt kommet i omløb i lande som Palæstina, Sri Lanka og Ukraine.

Reparation af hjerneskade: Vi går en fremtid i møde fuld af regenerativ medicin, hvor stamcellebaserede terapier genskaber celler, væv og hele organer – til netop dig. Der er løbende fremskridt med forskellige typer væv til fx hjerte, øre og lunge – og nu har forskere ved University of Pennsylvania for første gang nogensinde foretaget et eksperiment som peger på, at vi i fremtiden også bliver i stand til at reparere hjerneskader med en slags polyfilla lavet af folks egen hjerne.

Den barmhjertige Pfizermaritaner: Medicinalgiganten Pfizer har besluttet at sælge hele deres portefølje bestående af 500 forskellige lægemidler uden profit til befolkningerne i 45 lavindkomstlande – 1,2 milliard mennesker i alt. Og hvad så? Medikamenterne inkluderer COVID-vacciner, kræftbehandlinger og ikke mindst antibiotika til at bekæmpe infektioner, som koster op mod 1,5 million menneskeliv på tværs af de 45 lande. Nøgternt faktum: Pfizer, Moderna og BioNTech havde en sammenlagt fortjeneste på $1000 i sekundet da pandemien var på sit højeste.

Mobilitet

Eltuktuk i Thailand: Elektrificering af transportsektoren har nået den thailandske tuktuk – der er nu dobbelt så mange eltuktuker i Bangkok sammenlignet med året før. Og hvad så? Snakken falder oftest på personbiler og tung transport, når man taler Grøn Omstilling og efterspørgsel på benzin og diesel. Men her er en rigtig interessant artikel, der redegør for hvorfor olieselskaber holder særligt øje med elektrificeringen af de to- og trehjulede.

Postkorthilsen fra en gumpetung: Transportvirksomheden DSV har langt om længe forpligtet sig til klimaneutralitet – i 2050 – og selskabet vil bruge en milliard kroner på grønne teknologier over de næste fem år. Forsigtig spådom: Jeg tør vædde på at DSV har fremrykket deres mål om 100% klimaneutralitet til 2035 inden 2025 – tjek min opremsning af den vigtigste tendens i 2022 i #AN 131. Læs også: De første offentligt tilgængelige ladestandere dedikeret til tung transport i Danmark forventes opsat ved Høje Taastrup Transportcenter i 2023.

Samfund

Lovgivning om aktiv dødshjælp: Aktiv dødshjælp er et følsomt emne der har været heftigt debatteret i mange år. Nogle mener, at det er maskeret mord som aldrig kan forsvares. Andre mener, at retten til en værdig og selvvalgt død er blandt kernekomponenterne i en bæredygtig fremtid. Men hvad er den globale status? Denne artikel pointerer, at nuværende lovgivning i 10 forskellige lande tyder på et betydeligt kulturelt skifte. Læs også: Schweiz lovliggjorde aktiv dødshjælp i 1942 – omkring 1300 mennesker gjorde brug af tilbuddet i 2020. Siden 2015 har variationer af aktiv dødshjælp også været lovlige i Belgien, Luxemburg, Canada, New Zealand, Spanien, Holland, Colombia, Portugal og adskillige amerikanske samt australske stater. The Economist bragte i 2021 en interessant status på den selvvalgte exit.

Tjeneste uden uddannelse: Den nye guvernør i den amerikanske delstat Pennsylvania, Josh Shapiro, har som sin første handling i embedet udstedt et dekret der fjerner kravet om videregående uddannelse for 92% af de offentlige stillinger i delstaten – svarende til 65.000 jobs. Og hvad så? Jeg er egentlig lidt i tvivl om hvad så... Men det er interessant, særligt i en amerikansk kontekst. Meget tyder på, at uddannelse som vi kender det står over for disruptions i hobevis de kommende år. Der er et presserende behov for anerkendelsen af at 1) folk tilegner sig i stigende grad viden på meget forskellig vis og 2) at en universitetsgrad ikke er den garanti for kompetence, eller job, som den engang var.

Til sidst: Radikal terapilovgivning

Australien har som det første land i verden vedtaget at legalisere og anerkende det medicinske potentiale af de bevidsthedsudvidende substanser MDMA og Psilocybin – allerede fra 1. juli 2023.

Og hvad så?

Af alle de utrolige ting jeg skriver om i #ActualNews, der hver især antyder et radikalt potentiale for os mennesker i form af nye veje at gå i håbet om at gøre tingene anderledes, bedre, billigere, hurtigere og mere bæredygtigt i fremtiden – af alle de mest banebrydende gennembrud inden for teknologi, videnskab og global udvikling i verden jeg kender til – er forskningsfeltet omkring psykedelisk terapi mod mentale lidelser som PTSD, stress, angst og depression blandt dem der giver mig allermest håb på fremtidens vegne (1, 2, 3, 4, 5).

Som jeg ser det, bliver Den Grønne Omstilling ikke bare en fysisk transformation i omverden men i lige så høj grad en psykisk, båret på skuldrene af nye tankemønstre og utallige adfærdsændringer: Vi skal alle lære at være i verden på nye måder. Og for at lykkes med det, tror jeg, at vi sideløbende med energiomstillingen har en overvældende opgave foran os i at vriste os fri fra mistrivsel, både menneskelig og miljømæssig.

Her er der meget der tyder på, at psykadelika-assisteret terapi – altså, bevidsthedsudvidende substanser som psilocybin, MDMA, ketamin eller LSD indtaget i trygge omgivelser og med en professionel psykoterapeut ved éns side – kan og vil komme til at spille en central rolle i fremtiden (ikke mindst når millioner af mennesker med krigsrelateret PTSD fra invasionen af Ukraine skal i behandling de kommende år (på begge sider)).

-Bølgen af investeringer og patentkrige på området bekræfter tydeligt, at kommercielle interesser også finder potentialet signifikant. Det samme kan siges om USAs spirende opgør med den uhyggeligt fejlslagne War on Drugs.

Det er derfor en virkelig interessant og overraskende nyhed, at Australien nu tager et forsigtigt men vigtigt skridt mod faktisk udbredelse af denne banebrydende terapiform. Der er fortsat udfordinger forude, men det er bestemt godt nyt.

De psykedeliske lægemidler bliver gjort receptpligtigt tilgængelige for to specifikke patientgrupper: Folk med behandlingsresistent depression (TRD) og folk med posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

-Jeg ville sådan elske det hvis vi her i Danmark med vores velfærd og tillidsfulde menneskesyn var visionære frontløbere på området. Men selvom der forskes i det mere herhjemme end de fleste aner, giver den systematiske underprioritering af psykiatri og sundhedsvæsen mig ikke det store håb.

Til gengæld spidser jeg virkelig, virkelig ører, når verdens førende organisation for udvikling af psykedelisk terapi, MAPS, deler sin vision om en verden med net-zero trauma by 2070.

Dét giver mig håb. Og det håb vil jeg rigtig gerne dele med netop dig.

-Hvis du interesserer dig er her en dugfrisk og fantastisk visualisering over nuværende forskning og forhåbninger om kommercielisering af psykedeliske medikamenter.

Og her er en graf over mest dødelige/vanedannende rusmidler i verden. Bemærk hvor psilocybin og LSD befinder sig i forhold til fx nikotin, koffein og alkohol.

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde, sammen!

Mange, mange tak fordi du læste med! Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis