Det tog 68 år at installere den første terawatt solenergi her på Jorden, men det tog kun to år at installere den næste! Det er blandt nyhederne denne uge, hvor du også kan blive klogere på 1) miljøvenlig satellitteknologi, 2) satellitvenlig miljøteknologi, 3) den største akademiske licensaftale nogensinde, 4) en ny milepæl inden for drømmeforskning – og ikke mindst 5) din helt egen forestilling om en fremtid hvor vi klarede den.

-Stor tak til Lobber Levin og tømmermændskuren Mojo for at støtte ugens #ActualNews med en annonce!

Hjertelig velkommen til #AN 171
Denis

OBS!

Dette nyhedsbrev byder på 53 links og 2103 ord, og det har taget ca. 11 timer at researche og skrive det. Hvis du bliver klogere, gladere eller mere håbefuld af #ActualNews, så husk at støtte – bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en stor forskel: De 153 af jer der pt støtter er direkte med til at sikre dets overlevelse, TAK.

-Du kan også støtte med et engangsbeløb lige nu og her, hvis humøret er med dig :)

Og husk: Hvis du er mere til lyd, så tjek mine to podcasts: 2049 fra Third Ear eller Okay! Hør Her!, hvor jeg giver Anders Morgenthaler positivt brændsel så han kan blive ved med at være en vred klimaaktivist!

Solcellerekorder

Tillykke med de 2 TW: Menneskeheden har passeret en fantastisk milepæl – vi har installeret nok solceller på Jorden til at høste to hele terawatt solenergi fra vores lokale stjerne. Godt gået, jordboer! Perspektiv: Det tog 68 år at installere solceller til den første terawatt, men det tog kun to år at fordoble kapaciteten. Og hvad så? To terawatt svarer til den samlede elektricitet i Indien, USA og UK sammenlagt – eller det der svarer til ca. en milliard husstande. Fordoblingen giver håb for at vi er på rette vej med udrulning af vedvarende energi – men for at holde kursen skal der nu installeres en terawatt solenergi hvert år frem mod 2030.

Rekord i USA: Ifølge en ny rapport fra American Clean Power Association og S&P Global er der installeret 32 GW solenergi i USA i 2024, det er 21,5% mere end året før. Der forventes et midlertidigt formdyk i 2025 grundet politisk vægelsind, men ellers en stabil vækst frem mod 2030. Perspektiv: 15 delstater har i år øget deres solcellekapacitet med mindst 50% – delstaten med den største tilføjelse blev republikanske South Dakota med en vækst på 7067% (syv tusinde og syvogtres procent)...! Bonus: Tjek de seneste nyhedsbreve for flere grunde til at Trump får svært ved at bremse den grønne omstilling – eller lyt til afsnit 10 af Okay! Hør Her!

Rekord i Tyskland: Den tyske brancheorganisation for energi- og vandsektoren anslår at Tyskland har tilføjet 17,5 GW solenergi i 2024, hvilket er en tysk rekord. Perspektiv: Brancheorganisationen problematiserer at halvdelen af denne energi kommer fra private solceller. Det bunder i en nyhed jeg skrev om tidligere i år om at en solcellebølge ruller ind over landet med letvægtsceller der kan monteres på altaner uden assistance fra elektrikere eller professionelle montører. Tyskland sigter på 80% vedvarende energi inden 2030.

Solceller til søs: Kina har aktiveret verdens største flydende – offshore – solcelleanlæg, placeret 8 km fra kysten ved byen Dongying. Det er et anlæg på 1 GW, bestående af næsten 3000 solcelle-platforme monteret på store stålkonstruktioner, og kapaciteten er tilstrækkelig til at forsyne 2,6 millioner byboere med strøm. Perspektiv: Den hidtil største flydende solfarm åbnede i Thailand i 2022 – den består af 144.000 solpaneler á to kvadratmeter – og den største i Europa er placeret ovenpå vandreservoiret Alqueva i Portugal. Den består af 12.000 mindre solpaneler, hvilket genererer strøm til ca. 1500 husstande.

Energi, miljø og klima

Genbrug i gigaklasse: Verdens største industrielle batterianlæg der udelukkende er opbygget af brugte batterier fra elbiler er blevet operationelt i den amerikanske delstat Texas. Konkret: Anlægget er næsten dobbelt så stort som det hidtil største. Det svarer til batterier fra ca. 800 elbiler og er nok til at forsyne ca. 1700 husstande eller et stort hospital. Og hvad så? Brugte batterier har hidtil udgjort en sikkerhedsrisiko, men det har Element Energy i Texas fået bugt med takket være ny software. Brugte batterier er væsentlig billigere end nye, de reducerer markant anlæggets miljøaftryk – og der er nu så mange af dem i omløb at et kapløb er i gang om at bygge verdens første anlæg i gigawatt-klassen. Perspektiv: Ifølge en ny analyse af 7000 elbiler holder gennemsnitlige elbilbatterier meget længere end forventet (tak for tippet til Nicholas Mohr Krøyer).

Miljøvenlig satellitteknologi: Forskere ved Kyoto University i Japan har udviklet verdens første satellit lavet af træ og skudt den ud i rummet. Bum. Og hvad så? Det smarte ved den er at når den har fuldført sin mission så brænder den 100% op i atmosfæren. Det reducerer metalpartikler i atmosfæren og skaber en mindre miljøpåvirkning end traditionelle satellitter af fx aluminium. Herudover er satellitten et eksempel på teknologisk modenhed i materialevidenskab. Læs også: Forskere ved University of Queensland har analyseret satellitbilleder i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur og konkluderet at koralrev dækker et langt større område af planetens overflade end man hidtil har troet – hele 25% større.

Satellitvenlig miljøteknologi: En utæt rørledning i Texas, der udledte 7000 kg metan i timen, er blevet frivilligt repareret efter lækagen blev opdaget af Tanager 1-satellitten fra miljø-alliancen Carbon Mapper. Kontekst: Satellitten blev opsendt i august 2024 for at overvåge udslip af metan og CO2 og give offentligheden let adgang til at få overblik over miljøforurening. Og hvad så? Værktøjer som disse gør det nemmere at placere det præcise ansvar og sværere for klimaskurke at gemme sig. Perspektiv: Mens Carbon Mapper fokuserer på satellitovervågning, tilbyder selskabet Kayrros miljøefterretning baseret på verdens første 'Metan-GPT', der gør data om metanudslip tilgængelige gennem naturligt sprog.

Sundhed

Ny astmamedicin: Forskere ved King's College London har opdaget en ny mulighed for at anvende eksisterende astmamedicin, der reducerer behovet for videre behandling ved akutte anfald med 30%. Og hvad så? Alene i Storbritannien dør ca. fire mennesker dagligt grundet akutte astmaanfald. Den nye medicin virker bedre end traditionel steroidbehandling og er første fremskridt inden for behandling af astmaanfald i 50 år. Der forventes større kliniske forsøg fra 2025.

Motion på pille: Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et molekyle kaldet LaKe, der kan efterligne de sundhedsmæssige fordele ved intens træning og faste. Og hvad så? Molekylet øger niveauerne af laktat og ketonstoffer i blodet, hvilket svarer til effekten af at løbe 10 kilometer i højt tempo på tom mave. Men: Tidligere forsøg med lignende medicin har medført bivirkninger og molekylet er tiltænkt syge, ældre og rumrejsende; ikke raske dovenpelse som mig.

Good business

Perspektiv over profit: IKEA har taget en bevidst beslutning om at ikke at maksimere profit i det forgange regnskabsår, for i stedet at sænke priserne og absorbere eventuelle prisstigninger i en tid med inflation og økonomisk usikkerhed for kunderne (1, 2). Konkret: Møbelgigantens overskud faldt fra €1,5 milliarder til €806 millioner, det næstlaveste overskud i et årti, da selskabet angiveligt har brugt €2,1 milliarder på at skærme kunderne fra prisstigninger. Perspektiv: 85% af IKEA's profit geninvesteres i forretningen, mens de resterende 15% går til velgørenhed. Gratis bog: Jasper Steinhausen er fast #AN-læser og forfatter til bogen Making Sustainability Profitable – og han tilbyder den gratis til alle jer andre læsere.

One Nation One Subscription: Indien har indgået den største akademiske licensaftale nogensinde, der giver 18 millioner studerende og forskere læse- og publiceringsadgang til 13.000 videnskabelige tidsskrifter. Konkret: Aftalen løber fra januar 2025 og tre år frem, og har kostet $715 millioner. Og hvad så? Kritikere påpeger at pengene kunne være brugt bedre på forskningsstøtte og laboratorier, men tilhængere fejrer den åbenlyse demokratisering af forskningsadgang. I alle tilfælde sender aftalen et klart signal om Indiens ambitioner som videnskabelig stormagt.

Wild science

Drømmesludder: Et californisk startup har opnået en science fiction-agtig milepæl inden for drømmeforskning, da to forsøgsdeltagere formåede at sludre gennem specialudviklet udstyr, mens de sov i hver deres hjem (tak for tippet til Christian Bonke). Og hvad så? Selvom den slags forskning kan føre til en semi-creepy combo mellem filmene Inception og Eternal Sunshine of the Spotless Mind, har den også potentiale til at revolutionere psykiatrien og give os ny indsigt i den menneskelige bevidsthed. Bonus: Selskabet har udviklet en manual til at opnå vågen drømmetilstand (lucid dreaming) og ud af kroppen-oplevelser. De påstår at hvis man følger den til punkt og prikke er succesraten 50%.

Bevidsthed er kvantemekanisk: Et helt andet sted i USA er der helt andre forskere ved kvindeuniversitetet Wellesley College i Massachusetts der har opnået en helt andet type milepæl inden for nogenlunde samme felt: Ifølge deres forskning er den menneskelige bevidsthed et kvantemekanisk fænomen. Læs også: En sammenslutning af 39 fremtrædende forskere har underskrevet en erklæring om at videnskaben sandsynligvis har overvurderet den neurale kompleksitet der kræves for bevidsthed – og at langt flere insekter og dyr end man hidtil har antaget derfor er bevidste væsener. 

Til sidst: Din fremtid

Tredje og sidste sæson af podcastserien 2049 fra Third Ear er udgivet og klar til lyt, dér hvor du normalt lytter podcasts – og jeg foreslår at du starter med det allersidste afsnit først.

Det er nemlig en gave fra os til dig: En såkaldt guided imagination, designet til at stimulere din forestillingsevne.

Vi har lavet dette bonusafsnit i samarbejde med Vera Mosbæk Ipsen og ​​Ane Winding Nordestgaard fra forestillingsværkstedet PLURA, der udvikler koncepter og forløb som stimulerer folks forestillingsevne.

Find dig til rette, luk øjnene – og tag til din helt egen version af år 2049!

Podcastserien 2049 handler om forestillingsevne og grøn omstilling i bred forstand: I hvert afsnit møder vi en der bidrager til omstillingen.

Vi hører hvad de arbejder på, hvad der driver dem og så tager vi dem på en mental fremtidsrejse, hvor vi beder dem forestille sig et år 2049, hvor det de arbejder på i dag er lykkedes.

SÆSON 3:
Afsnit 17 – Laura og regenerativ ledelse: Laura Storm er internationalt anerkendt ekspert i en radikalt ny ledelsesform, hvor succes måles på selskabets evne til at regenerere indre og ydre økosystemer.

Afsnit 18 – Sofie og kvantecomputeren: Sofie Lindskov Hansen er nutidens kvantefysiker; mor til tre og hår i løs knold. Vi møder hendes på Niels Bohrs kontor hvor hun fortæller om kvantecomputere og deres potentiale til at knække klimakrisen.

Afsnit 19 – Flemming og et hav uden plastik: Flemming Sloth Andersen er gået fra politimand til frontløber i kampen mod plastikforurening. Hør om hans 9 ture til Stillehavet sammen med The Ocean Cleanup – og hans vision for et hav uden plastik.

Afsnit 20 – Mikael og psykedelisk terapi: Mentalt helbred er en bærende søjle i den grønne omstilling, men den kronisk underernærede psykiatri står magtesløs over for tiltagende depression, angst og PTSD. Heldigvis forskes der i et muligt mirakelmiddel, og hjerneforsker Mikael Palner er på pletten.

Afsnit 21 – Natalie og den nye by: Fremtidens by skal selvfølgelig være bæredygtig – og den skal kunne rumme alle arter. Lektor i landskabsarkitektur og byplanlægning Natalie Marie Gulsrud tager os med til Københavns Nordhavn anno 2049.

Afsnit 21 – Lea og lagring af energi: Batterier er en nøgleteknologi i vores løsrivelse fra fossile brændsler, men hvorfor egentlig? Vi finder svaret på Teknologisk Institut i Aarhus, hvor stærkstrømsingeniør Lea Kornbeck Askholm viser fremtiden.

Afsnit 23 – Liselotte og den hurtige fremtid: Vi er biologiske væsener i en teknologisk tid: Vi tænker lineært, men udviklingen sker eksponentielt. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø undersøger hvordan vi kan blive medejere af fremtiden i stedet for ofre for den.

Afsnit 24 – Særudgave: Vores podcastserie har sit helt eget advisory board for at hjælpe os med at holde benene på jorden og optimismen i skak. Sæson 3 afsluttes i selskab med fhv. forsker og auto-filantrop Lars A. Engberg der arbejder i mødet mellem fortidens og fremtidens energi.

-Stor tak til Brit Jensen og Tim Hinman for idé, produktion og sublimt samarbejde. Og tak til Miriam og Liva og Anne og Rebecca! Og til Anna! Og til Krister og Kristers hund Sonny – og til Brits hund Hugo. Og så selvfølgelig tak til Novo Nordisk Fonden for støtte med fuld redaktionel frihed!

Det var alt hvad jeg havde af menneskehedens fremskridt til dig i denne omgang.

Jeg håber du går herfra klogere, gladere eller mere håbefuld – og hvis du gør, så håber jeg at du vil dele disse nyheder med en masse andre, så vi alle kan blive klogere, gladere og mere håbefulde – sammen!

TAK til Jesper Mark Pedersen for at læse korrektur på nyhedsbrevet.

-Og mange, mange tak til DIG fordi du læste med ❤️ Husk at støtte hvis du kan.

Kæmpe kh
Denis