Historisk klimaretssag sender tyske dommere til Peru, ambulancereddere i Nordengland står klar med jetpacks og en elbrandbil står klar til udrykning i USA. Det er blandt emnerne i ugens nyhedsbrev, hvor du også kan blive klogere på tsunamier af skrald, Europas største industrielle anlæg til genbrug af batterier og nyt inden for bæredygtig banksvindel.

Hjertelig velkommen til #AN 126
Denis

-Husk at støtte hvis du kan; bare en 10'er pr. nyhedsbrev gør en kæmpe forskel: De 69 af jer der pt støtter, er direkte med til at sikre nyhedsbrevets overlevelse, TAK. Og husk at du kan booke mine foredrag her.

Energi & klima

Climate justice når nyt niveau: Dommere og retsudnævnte eksperter fra Tyskland har besøgt en peruviansk gletsjersø i Andesbjergene for at tage juridisk bestik af hvorvidt det tyske energiselskab RWE er medskyldig i den overhængende fare for katastrofale oversvømmelser i området. Sagen kort: Søen Lake Palcacocha er blevet 34 gange større de sidste 50 år, fordi gletjseren omkring den smelter. En peruviansk landmand har opdaget, at RWE er ansvarlig for ca. 0,5% af den globale opvarmning, og kræver, at RWE betaler 0,5% af udgiften til sikring mod oversvømmelse. Læs også: Blandt de bedste eksempler på nylige domsafsigelser inden for climate justice tæller bl.a. da en hollandsk domstol vurderede Shells forretningsmodel i strid med menneskers ret til liv og da den tyske højesteret vurderede tyske politikeres klimanølen som forfatningsstridig, begge fra 2021.

Industriel batterigenbrug: Europas største industrielle anlæg til genbrug af batterier er åbnet i Fredrikstad, Norge. Anlægget hedder Hydrovolt og vil kunne bearbejde 12.000 tons batteripakker årligt, svarende til batterier fra 25.000 elbiler. Bonusinfo: Hydrovolt påstår at kunne genbruge 95% af et batteri. Målet er adskillige europæiske anlæg inden 2030 der sammenlagt skal genbruge batterier fra 625.000 biler årligt. Læs også: Nyeste forskning viser, at genbrugte lithiumbatterier er præcis lige så effektive og levedygtige som nye.

Vand af luft: Forskere og ingeniører ved University of Texas har udviklet et billigt materiale bestående af lettilgængelige bestanddele der kan udvinde vand af luft selv de tørreste steder på kloden. Hvor meget? Materialet koster $2/kg og et enkelt kilo kan producere op mod 30 liter vand dagligt.

Religiøst opråb: Religiøse ledere fra kristendom, jødedom og islam er gået sammen i opråb til den globale finanssektor om at udfase investeringer i produktion, infrastruktur og udforskning af fossil energi. Læs også: Her er en vejledning til såkaldt Faith-Based Investing, hvis du går og drømmer om at investere mere i tråd med din tro – og her er pavens holdning til CO2-afgift.

Natur & miljø

Skove i Skotland: Skovarealet i Skotland dækker i dag ca. 18% af den skotske landmasse – det er mere skov end Skotland har haft i over 900 år (tak for tippet til Knud Anker Iversen). Bonusinfo: Skove i England dækker i dag ca. 10% af den engelske landmasse, det højeste i over 600 år, mens de i Danmark dækker ca. 14% (for 200 år siden var det 2%).

Miner i Amazonas: For første gang i årtier er der pt nul mineselskaber i Brasilien, der søger tilladelse til minedrift på oprindelige folks territorier i Amazonas-regnskoven, til trods for den brasilianske præsidents ivrige opfordring til det. Læs også: Der har været adskillige sager de seneste år, hvor brasilianske stammefolk har fået juridisk medhold i territoriale sager (1, 2, 3).

Jord i London: Der er åbnet en ny togforbindelse i den londonske undergrund, Elizabeth-linjen. Arbejdet med den 20 km lange tvillingetunnel har været præget af problemer og forsinkelser, men de 3,5 millioner tons jord der er fjernet for at gøre plads til byggeriet danner nu fundament for et 160 hektar stort marskland på den engelske østkyst, til briternes store begejstring.

Forvandling i Ohio: En anden historie her fra National Geographic om et større areal i den amerikanske delstat Ohio der på 16 år er forvandlet fra en forurenet skrotplads til et naturskønt vådområde, takket været et gigantisk oprydningsarbejde og en straf på op mod $60 millioner til de ansvarlige selskaber.

Mobilitet

Livreddende jetpacks: Reddere i Nordengland har siden september 2020 eksperimenteret med jetpacks til at komme nødstedte til undsætning i bjergrige områder. Indledende forsøg har reduceret rejsetiden fra 25 minutter til 90 sekunder, og redderne håber at tage den futuristiske transportform officielt i brug denne sommer.

Eldrevet brandbil: Der er gået over hundrede år siden brandmyndighederne i Los Angeles introducerede motoriserede køretøjer i stedet for heste, og nu træder afdelingen endnu et skridt ind i fremtiden med introduktionen af landets første eldrevne brandbil.

Pris for ejerskab af elbil: Et nyt studie fra tænketanken Energy, Innovation, Policy and Technology konkluderer, at det på månedlig basis er blevet billigere at eje en elbil end en fossilbil i langt de fleste delstater i USA, det næststørste bilmarked i verden. Læs også: Priserne på elbilbatterier stiger, men den globale købelyst virker upåvirket.

Tesla-effekten: Interessant artikel her fra New York Times der gør status over tidens elektrificering af hvad som helst – fra snescootere til både, jetski og græsslåmaskiner. Bonusinfo: En fossildrevet græsslåmaskine forurener lige så meget på en time, som en bil forurener på 160 km. Læs også: Tesla blev forleden smidt ud af det bæredygtige S&P 500 ESG-index, mens en af kodens absolutte klimasyndere, Exxon Mobil, fik lov at blive. Hvorfor? Fordi finanssektoren alle dage har være gode for en modbydelig gang klamphuggeri ~ kærlig hilsen, din bank (1, 2, 3, 4). Jeg skrev forresten om banksvindel nederst i #AN 99.

Næsten gratis transport: Den tyske regering har vedtaget en midlertidig prisreduktion på offentlig transport i sommermånederne, så alle tyskere kan få et månedskort til bus, tog og metro for €9. Det svarer til en besparelse på ca. 90%, og er ét ud af sandsynligvis mange kommende forsøg på at skrue ned for afhængighed af russisk olie.

The Ukraine migraine

Jeg er kommet ind på min ukrainske baggrund i #AN 115 og #AN 116. Dette afsnit byder på observationer, både opløftende og nedslående, der tydeliggør krigens tidsspecifikke natur og kommende konsekvenser.

Solenergi som nødhjælp: Mobile solcelleanlæg og fleksible mikronet er blevet en vigtig ressource i Ukraine, hvor kraftværk og energiforsyning har været oplagte mål for invasionsstyrken. Fantastisk beretning her om 13 hospitaler i landet der eksperimenterer med støj- og forureningsfrie mikronet som kan oplyse en operationsstue i op mod 12 timer af gangen. Læs også: En anden tankevækkende artikel her om solenergi i Syrien, hvor solpaneler er så nemme og relativt billige i forhold til fossile brændsler, at selv flygtninge på flugt prioriterer dem over andre skattede ejendele.

Russisk folkecrowdfunding: Jo tydeligere det bliver for den russiske befolkning, at militæroperationen i virkeligheden er en ægte krig, desto tydeligere bliver det hvor tragisk inkompetent militæret har været i sine forberedelser og indsats. Russerne er derfor begyndt at crowdfunde og køre alt fra krykker til kikkerter og kartofler til den ukrainske grænse for at støtte deres udsendte landsbørn, nu hvor Kreml kommer grelt til kort. Læs også: Der er forlydender om at russiske soldater nu sårer sig selv med vilje for at slippe for at føre krig.

Til sidst: Tsunami af skrald

Lige som jeg nåede at skrive om The Ocean Cleanup nederst i #AN 124, er der kommet en dugfrisk video fra projektet, som har sat sig for at opsamle cirkulerende plastik i Stillehavet – og forhindre plastik i at nå verdenshavene til at begynde med.

Det er en absolut bemærkelsesværdig video, der skildrer pilot-lanceringen af Interceptor Trashfence – et særligt hegn, designet med inspiration fra teknologier til bremsning af laviner og stenskred, placeret i udmundingen af verdens mest forurenede flod, den guatemalanske Rio Motagua, som hvert år fører 20.000 tons plastik ud i det caribiske hav.

Videoen får én til at overveje adskillige ting samtidigt: Er tsunamier af skrald en virkelig ting, og hvordan opstår de? Er det her interimistiske hegn af stål og wirer virkelig det bedste vi kan gøre for at forhindre denne ubegribelige volumen af affald i at strømme direkte ud i verdenshavene? Og hvorfor i alverden er der ingen der har forsøgt at gøre noget ved det her før?

Der er rigeligt at tænke over og tale om – se videoen og læs Boyan Slats egen beretning fra eksperimentet her.

Tusind tak fordi du læser med og kæmpe kh
Denis